Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hun forklarer løsningen med, at det skulle gå stærkt med at få flere lærere på skolen, da den er hårdt ramt af sygdom og opsigelser.
"Det tager en måned eller to at få besat ledige stillinger. Det var vigtigt at handle hurtigt, og derfor har vi hyret lærerne via et bureau", siger Susanne Hammer-Jakobsen, der medgiver, at det er en dyr løsning.
"Men børnenes trivsel og undervisning er vigtig for os", siger forvaltningschefen, der mener, det koster 10-20 procent mere at hyre en lærer fra et bureau, som også skal tjene penge.
Højt sygefravær får skoler til at hyre vikarbureauer
Ifølge medlem af kommunalbestyrelsen, Enhedslistens Bjarne Thyregod, er det svært at rekruttere lærere i Tårnby, fordi lærerne mangler en lokalaftale.
"Det er ikke på grund af, at det er svært at rekruttere lærere, at vi har hyret lærerne af et bureau. Vi har overhovedet ikke skelet til at fastansætte. Der har bare været brug for en hurtig løsning", siger Susanne Hammer-Jakobsen.
Kommune giver lærere mundkurv på
Lærervikarerne skal være på skolen, indtil de to langtidssygmeldte er klar igen, siger forvaltningschefen, som ikke har noget overblik over, hvor lang tid ud i fremtiden, det er. Hun håber, forholdene bliver bedre nu.
"Jeg kan ikke garantere, at skolen når i mål nu, men beslutningen om de to nye lærere er taget i samråd med skolens ledelse", siger hun.
Den lokale lærerkreds har tidligere sagt, at den er glad for Tårnby Kommunes villighed til at reagere på den meget pressede situation, der er for lærerne på Løjtegårdsskolen i øjeblikket. Men formand Ulla Erlandsen mener ikke kun, det er Løjtegårdsskolen, som er hårdt ramt, og derfor undrer hun sig over, at kommunen ikke hyrer arbejdskraft til at aflaste lærerne på nogle af de andre skoler.
7 af 8 Tårnby-skoler får ikke vikardækning for langtidssygmeldte
Flere forældre til elever på andre skoler i kommunen sagde til et åbent krisemøde på Løjtegårdsskolen for nogle uger siden, at der mangler lærere. På Nordregårdsskolen betyder det, at lærerne underviser rigtig meget.
Forvaltningschefen mener dog ikke, der er behov for at hyre lærere til de andre skoler.
"De andre skoler har ikke de samme problemer, hverken i forhold til omfang, længden på sygdomsforløb eller hyppigheden af dem. Jeg har fået et entydigt svar fra ledelserne og skolebestyrelserne om, at de selvfølgelig har udfordringer, men at omfanget af problemer ikke er lige så stort som på Løjtegårdsskolen".
Handler det ikke om, at der er brug for flere lærere på alle skoler og måske endnu flere på Løjtegårdsskolen?
"Jeg kan kun forholde mig til, hvad jeg hører fra skolens ledelser. De siger, at de ikke har de samme problemstillinger som på Løjtegårdsskolen. I sidste uge havde vi kun 7 ledige stillinger på samtlige skoler".
Hvad tænker du så, at forældrenes bekymringer er et udtryk for?
"Forældrenes problemer går jo også på Løjtegårdsskolen".
Jeg var til krisemødet på skolen. Der var flere forældre, der sagde, at der også er problemer på de andre skoler?
"Nu er det sådan, at når man arbejder i det kommunale system, så går man de traditionelle drøfteveje. Og det er via bestyrelserne, altså dem der repræsenterer forældrene på skolerne, og der er ingen andre bestyrelser, som har henvendt sig".
Så I lytter kun til forældre, der er med i bestyrelsen?
"Hvad skulle vi ellers gøre? Så kunne alle jo sige, hvad de har behov for. Vi er jo nødt til at lytte til dem, der er valgt af forældrene. Ellers kan vi jo ikke vide, hvilken vej vi skal løbe".
Men det her er måske en ekstraordinær situation, hvor flere skoler til et krisemøde bliver omtalt.
"Det kan godt være, du var til stede, men jeg ved ikke, om du kunne se, hvor de forældre kom fra. Det kunne jeg ikke".
Det sagde de jo. Jeg tror ikke, de stod og løj.
"Nej, det tror jeg heller ikke, de gjorde. Men vi samarbejder med skolebestyrelserne, og regner med de repræsenterer forældrene. De har selv valgt dem".
Susanne Hammer-Jakobsen forventer, det kommer til at gå bedre på Løjtegårdsskolen fra nu af.
"Ja det regner jeg stærkt med, det gør. Det håber jeg også - især for børnene", slutter hun.
Skolekaos: Det sejler i Tårnby