Der er som bekendt andre måder at øge produktiviteten på for arbejdsgiver end at sætte arbejdstiden op. 

Gode klassiske arbejdstidsaftaler har traditionelt forholdt sig til dette. 

Formålet er at arbejdsgiver ikke kan løndumpe medarbejderne ved at øge arbejdsmængden der skal præsteres i normarbejdstiden. 

Som Håndværkernes prislisteakkord hvor forskellige opgavers pris er takseret. Nogle opgaver er dyrere at få udført end andre, fordi de er mere krævende.

Det forholder forligsteksten sig kun i subjektive termer til. Som for eksempel med ord som “rimelighed” i opgavefordelingen og understøttelse af arbejdsmiljøet. Der er efterladt et bredt rum til strid om fortolkning i denne aftale. 

Med aftaletekstens formuleringer behøver arbejdsgiver kun i begrænset omfang at forholde sig til virkeligheden. 

Hvis lederen estimerer at en arbejdsopgave tager 20 timer, selvom om læreren ved at den i virkeligheden tager 40 så kan lederen med denne aftale undlade at forholde sig til virkeligheden og spille bolden over til medarbejderen der nu skal argumentere for sin sag og dokumentere at han/hun ikke kan nå det på estimerede antal timer. 

Formuleringen præsteret ARBEJDSTID i aftaleteksten har jeg fra jeg så aftaleteksten første gang studset over.  Der skal bruges mængder af tid på opgørelse af TIDEN og fremstilling af dokumenter over præsteret arbejdsTID. Et imponerede bureaukrati får vi udsigt til fra klasseværelserne. Et bureaukrati som TR gøres til hovedaktør i. 

På store skoler, kan man forestille sig at det næsten bliver et fuldtidsjob i sig selv for TR at følge med i og blive hørt om og delagtiggjort i prioriteringer.

TR kan forvente at få den ufede tjans at blive kastebold mellem utilfredse lærere og en økonomisk trængt ledelse. 

Det er et faktum at nogle opgaver i lærerjobbet slider mere end andre. Det ved alle der har prøvet arbejdet på egen krop.

Så for lærerne er det helt afgørende hvad de 37 timers ugentligt arbejde fyldes ud med ikke bare at de 37 timer ikke overskrides. 

Hvis man vil kan man nedslide en lærer til førtidspension på 6 måneder. Det er sådan set bare et spørgsmål om opgavefordelingens sammensætning. 

Det store fokus på TID i aftalen er afledning. Det er opgavefordelingen der er afgørende. 

Jeg kan mistænke  det store fokus på TID skyldes en EU-dom fra maj 2019 der pålægger arbejdsgiver at dokumentere alle medarbejderes præsterede arbejdstid og give medarbejderrepræsentanter adgang til opgørelserne. 

Men hvis arbejdsgiver alligevel skal give os det, hvad laver det så i vores arbejdstidsaftale? 

Hvorfor skal vi betale for det? 

Hvorfor giver forligsteksten Kommunerne/KL smuthuller med mindre end 60 timer og hvad laver bemærkningen fra KL om at det ikke skal føre til utilsigtet timetælleri der egentlig?

EU-dommen er ikke nogen juridisk redningskrans for lærerne, den sikrer ikke arbejdstager imod at arbejdsgiveren fortsat vil kunne tvinge arbejdstageren til at ”stemple ud” og så alligevel arbejde et par timer mere. 

Men det er et pålæg arbejdsgiver må ligge at rode med selv. 

Forligsteksten sikrer med sit fravær af formuleringer om arbejdsbyrde heller ikke lærerne mod kommunalt overforbrug og nedslidning. 

Hvis en arbejdstidsaftale skal have værdi for lærerne skal det indeholde værn mod stigning i arbejdsbyrden. Den skal med andre ord indeholde konkrete tal og ord som maximum og minimum.

Vi skal have en arbejdstidsaftale der indeholder: 

-Maximum på undervisningslektioner 

-Minimum på forberedelsen 

-Tid på alle opgaver 

Stem nej til den udhuling af lærernes rettigheder som forligsteksten præsenterer

Læs om EU-dommen her: https://www.avisen.dk/ny-eu-dom-nu-skal-al-arbejdstid-registreres_552354.aspx