Som skrædderne i Kejserens nye klæder, har KL's forhandlere formået igen og igen at sælges os ubrugelig udklædning, og være over alle bjerge, når det med bagklogskabens ulidelige klarsyn igen igen stod klart, at "de har sgu taget røven på dig, Egon!"

Nu hører vi igen den velkendte Corydon-schlager "Riget fattes penge", selvom vi lever i et af verdens allerrigeste lande. "Nødvendighedens politik" er blevet en ørehænger, som man nærmest ikke kan undlade at synge med på, lidt ligesom Britney Spears eller Venga Boys. Man har hørt det der før, men man har ikke selv sat det på, alligevel nynner man. Men hvem er det der bestemmer i Danmark? Pengene eller personerne?

Selvfølgelig er der råd til ordentlige forhold for de offentligt ansatte i frontlinjen. Og også flere varme hænder. Måske skulle man bare fyre den hær af dyre, døde hænder som har sneget sig ind, overalt hvor de så deres snit til det? De kunne jo passende følge med tiden og omskoles sig til varme hænder? De skal være velkomne!

Men skal vi nu gå lidt ind i diskussionen om hvorvidt lærerne bør redde folkeskolen med en mager, udgiftsneutral, fleksibel arbejdstidsaftale, som de helte der ofrer sig selv, for en større sag, nemlig den vigtigste samfundsinstitution af dem alle, folkeskolen, så er det vel fair nok at stille nogle spørgsmål:

Hvis folkeskolen ikke kan overleve uden at lærerne konstant giver den kunstigt åndedræt med gratis arbejde, er det så en sund patient?

Hvordan kan vi redde folkeskolen, hvis konsekvensen af en arbejdstidsaftale er en fortsættelse af L409, som fik os til at gå under?

Hvis det er verdens bedste folkeskole, hvorfor skal vi så ikke have verdens bedste aftale?

Skal vi gøre en forskel for børnene eller skal vi ofre os selv? Er der ikke en forskel?

Er det rimeligt at acceptere forhold, som betyder at gode kollegaer flygter, går ned, taber livsglæden eller bare må lave en Maude, når de kommer hjem fra slaveanstalten?

Hvis KL og regeringen kommer med sangen om at der mangler penge, var det så ikke rimeligt at sige at de må skrue ned for skolens omfang, i stedet for at suge blodet ud af de ansatte?

Ja, jeg spørger bare... Skal vi fixe det hele?