LC og DLF har netop besluttet, at man ikke vil gå videre med at lægge sag an mod den danske stat for aftalt spil under lærer-lockouten i 2013, og senest har Gordon Ørskov svaret, at DLF heller ikke har i sinde at støtte et borgerforslag, som nogle lærere stillede i dec. 2021 med forslag om nedsættelse af en kommission, der har til formål at afdække forløbet op til og under lærerlockouten i 2013. Med andre ord DLF-toppen vil lægge lockouten bag sig, og ifølge Gordon Ørskov er der en ”fælles erkendelse af, at forløbet i 2013 var en fejltagelse, som alle har lært af”.

https://www.folkeskolen.dk/1888164/svar-til-karsten-brauner

Spørgsmålet er imidlertid hvem ”alle” er, og om ”alle” har lært det samme? For samtidig med, at DLF-toppen lovpriser den nye linje ”Sammen om Folkeskolen”, har jeg til dags dato ikke mødt en eneste lærer-kollega, det har fået bedre arbejdsvilkår siden A20. Arbejdstidsaftalen A20 har basalt set ikke givet os andet end retten til at blive hørt, og derfor var indgåelsen af A20 den endelige blåstempling af regeringsindgrebet i 2013 og dermed lov 209.

Hvad har ”vi” lært?

KL og politikerne har formentlig lært af lockouten i 2013, at de kan tryne en hel faggruppe, selvom nogle vil indvende, at ansvarlige politikere i både KL og på Christiansborg har erkendt, at eftervirkningerne af lock-outen har bidraget til at køre Folkeskolen i sænk. Her er det dog vigtigt at pointere, at samtlige borgerlige partier gerne ser flest mulige privatskoler og mindst mulig fælles overenskomst. Fra Socialdemokratiet lyder det, at Folkeskolen skal ”sættes fri”, men fri til hvad? DLF falder fuldstændig på halen for ordet fri, uden at tage med i ligningen, at mange kommuners økonomier er presset og uden at tale om lærernes arbejdsmiljø.

Hvad har lærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte faggrupper lært af lærerlockouten i 2013 og senest sygeplejerske-strejken i 2021? Mon ikke det står klart for de fleste af os, at Den danske model, som jo skulle sikre fri aftale ret mellem arbejdsmarkedets parter, ikke fungerer indenfor den offentlige sektor, fordi 1) staten sparer en masse penge, mens en strejke kører og 2) politikerne kan aftale og planlægge, hvordan man bruger overenskomstforhandlingerne til politiske formål.

Tilsyneladende har DLF og de øvrige offentlige fagforeninger ikke tænkt sig at problematisere de indlysende svagheder ved Den danske model på det offentlige arbejdsmarked. Men til hvis fordel er det? I hvert fald er det ikke til lønmodtagernes fordel, fordi vi på denne måde fratages muligheden for at bruge strejken som et kollektivt middel til at opnå tiltrængte forbedringer af vores arbejds- og lønvilkår.

Så derfor vil jeg opfordre alle lærere og offentligt ansatte til at underskrive dette borgerforslag, som har til formål at få afdækket, hvad der foregik op til og under lærer-lockouten i 2013 med henblik på at belyse svaghederne ved Den danske model på det offentlige arbejdsmarked.

Selvom et borgerforslag ikke gør det alene, vil 50.000 underskrifter eller mere bag dette borgerforslag alligevel vise, at vi er mange, der ikke stiltiende vil se den ene offentlige faggruppe efter den anden blive tromlet ned af regeringsindgreb!

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09476&fbclid=IwAR3BAZ-J18oxz1w1R258b37WDVBuhsMISozjKrYj2LiTade6LL2Q6NFFvjk