Politiken 15. februar 2013,

Af MORTEN MAY, SKOLELEDER

KL'S OPLÆG til lærerne i arbejdstidsforhandlingerne er utidssvarende, tilbageskuende og bidrager til yderligere afvikling af den sammenhængskraft, som har været kendetegnende for Danmark, og hvis fravær man kan se resultaterne af i bl. a. Skotland og Spanien, hvor frihedsbevægelser kræver selvstændighed.Forhandlerne fra KL mangler tydeligvis blik for, hvad de institutionelle rammer betyder for skolen. I deres oplæg reduceres lærerne til midler for andre og efterlades uden den autonomi, som er adelsmærket for en lærer i et demokrati. Det er i nationens interesse, at en arbejdstidsaftale sikrer lærernes autonomi, for hvordan kan de opdrage elever til selvstændig demokratisk stillingtagen, hvis de ikke selv kan praktisere den? Det svarer til en moder, der fortæller sine børn, at de skal være selvstændige, men selv relaterer til sin mand som en slave til en feudalherre.

AFTALERNE PÅ lærerområdet skal afspejle den måde, der er lovgivet for folkeskolen på, for det er den måde, vi sikrer en demokratisk skole på. Staten stikker rammerne ud, kommuner konkretiserer på serviceniveauet, og skolerne realiserer visionerne med udgangspunkt i de værdier, der er vedtaget på den enkelte skole.Det betyder helt enkelt, at vi skal have en overordnet national arbejdstidsaftale, der understøtter det frihedsskabende projekt, der er beskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Staten sikrer lærerens frihed i arbejdet med elevens demokratiske dannelsesproces i forhold til den kommunale driftsherre. Det skal en aftale afspejle. Omvendt skal en kommune kunne udvikle skolens organisering og serviceniveau - det skal en aftale også understøtte.I sidste ende skal man på den enkelte skole lave aftaler om den enkelte lærers arbejdstid, som understøtter den udvikling, man der er enige om.

AT KOMMUNERNE ikke vil have en aftale, er således dybt mærkværdigt, for man vil som kommune miste en platform, hvorfra man i fællesskab med lærerne kan udvikle et kommunalt skolevæsen At formanden for Skolelederforeningen , Anders Balle, bakker KL's forslag op, er ligeledes dybt mærkværdigt og fraværet af refleksion over ovenstående bekymrende.Jeg kan ikke kende mig selv i Anders Balles ledelsesfigur, som er meget langt fra det, man I alle andre brancher efterspørger. I Danmark er samfundet kendetegnet ved folkestyre og ligeværd.Disse værdier skal afspejles i hele skolens virke. Der for er det uproduktivt og en fuldstændig fejlslagen strategi, at de, der er hjørnestenen i arbejdet, ikke inddrages på alle på alle niveauer og modsat tales ned i stedet for op.I alle virksomheder er fællesvision og ejerskab centrale elementer, som kræver leadership. Denne forståelse er fraværende hos KL og Skolelederforeningen, og skulle de drive noget, der skulle give overskud, blev de fyret.Jeg kan ikke kende mig selv i Anders Balles ledelsesfigur.