En forhandling har mindst to spor. Det, man konkret forhandler om - og de følelser og den fortid, som sidder med ved bordet uden at være synlige. Det er den såkaldte lærerkommission helt klar over. Og kommissionen tager også fat på følelserne fra 2013.

Der er lærernes vrede over indgrebet. Og så er der KL's sejr og tilfredshed. Begge dele skal vendes, hvis man skal videre med en aftale.

Rapporten fastslår, at regeringsindgrebet efter lockouten i 2013 ensidigt var til fordel for den ene part. KL fik med indgrebet »opfyldt et afgørende ønske om at afskaffe centralt fastsatte bindinger på anvendelsen af lærernes arbejdstid«, står der i klar tekst. Lige så tydeligt står der, at parterne ikke har »været lige tilskyndet til at indgå en aftale, der ændrer den ordning, som Folketinget stod bag«. Læs: KL har ikke haft lyst til at smide den sejr væk, den fik foræret med regeringsindgrebet.

Det er rart endelig at få bekræftet af en uafhængig kommission. Men det kommer nok ikke bag på ret mange.

Det afgørende nu er, at den sejr, som den ene part her fik, har været alt for dyr for folkeskolen. For den gik ud over de lærere, som nu skulle kæmpe for at finde forberedelsestid, så de kunne levere en god undervisning.

En stærk lærerprofession er grundlaget for en god folkeskole, skriver kommissionen. Derfor vil den have alle til at lægge den principielle uenighed om ledelsesrummet fra 2013 bag sig. Det bedste skal ikke blive det godes værste fjende. Der skal trækkes en streg i sandet, lyder ordene fra kommissionen, som anbefaler at erstatte konfliktsproget fra 2013 med en konstruktiv samtale om de reelle udfordringer og et »fremadskuende blik«.

Anbefalinger: Alle lærere skal have retskrav på en »rimelig« ­forberedelsestid 

Men lyrik er ikke nok. For selv hvis man skuer fremad, dropper konfliktsprog, trækker streger i lange baner og satser på det gode, kan man ikke komme uden om, at vilkårene i folkeskolen lige nu er, at der er for mange lærere, som ikke har mulighed for at levere kvalitet i undervisningen.

Så selv hvis lærerne kan se bort fra fortiden, er nutiden stadig en udfordring. Det er derfor, så mange kommuner har indgået lokale aftaler, så lærerne bedre kan udfylde deres rolle.

Skal det lykkes at blive enige på landsplan, må KL også lægge fortiden væk. KL skal erkende dybt inde i sjælen, at sejren var en pyrrhussejr - og at folkeskolen kun vinder på langt sigt, hvis KL veksler sejren fra regeringsindgrebet til et ærligt ønske om at aftale noget, som får lærerne og folkeskolen til at lykkes.

Kommissionens rapport og folkeskoleundersøgelse har samlet byggestenene i en beskrivelse af folkeskolen anno 2018-19. Nu skal der så oven på kommissionens anbefalinger rejses en bygning, som lærerne kan flytte ind i, og hvor de oplever, at forberedelsestid har fået sit helt eget værelse.

Det hjælper ikke at se tilbage. Så må vi håbe, at det hjælper at se frem.