Ja, opfordringen er ikke til de lærere og børnehaveklasseledere, der hver dag knokler for at levere kvalitet i elevernes undervisning. De tager deres del af ansvaret. Det gør flere kommuner heldigvis også i samarbejdet med lærerne.

Den gælder KL, der gennem en uhyrlig pressekampagne nedgør arbejdsindsatsen fra en af sine største medarbejdergrupper.

KL tolker tilsyneladende forskningsundersøgelser, der peger på, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes udbytte af undervisningen, sådan, at bare læreren har mere tid sammen med eleverne, så øges udbyttet.

Men KL glemmer, at forskningen også peger på, at læreren skal kunne beherske det undervisningsstof, som skal formidles, kunne vælge mellem et bredt repertoire af undervisningsformer og viden om deres anvendelse i forhold til det faglige stof og den enkelte elev.

Vi har en ambitiøs folkeskolelov, der beskriver de opgaver, læreren skal varetage omkring undervisningen, så alle elever oplever kvalitet i undervisningen.

Det gælder tilrettelæggelsen af alle undervisningens dele, forberedelsen af forløb og fagligt indhold i forhold til fagets Fælles Mål, så den enkelte elevs behov og forudsætninger bliver udfordret.

Det gælder evalueringen af undervisningen i forhold til det videre forløb i klassen og til dialogen med forældrene om elevens udbytte.

Det gælder lærerens samarbejde med kolleger i klasse- og fagteam samt øvrige fagpersoner omkring eleverne, hvor især undervisningens indhold, klassens fællesskab og de sociale forhold drøftes. Dette bliver ikke mindre omfangsrigt fremover med et øget antal elever, der har behov for inkluderende støtteforanstaltninger.

Men det opleves ikke, som om KL vil give lærerne den mulighed - med snak om mindre forberedelsestid, færre samarbejdstimer og dertil en manglende anerkendelse af arbejdsindsatsen, der skal være grundlag for flere undervisningstimer til læreren - nok ikke til eleverne?

Det opleves heller ikke hos de kommuner, der med store besparelser ser stort på kvaliteten i undervisningen.

Bivirkninger er også, at færre unge når en ungdomsuddannelse end de 95 procent, som politikerne har som mål, og at det bliver sværere at tiltrække unge til uddannelsen som lærer.

Derfor er vores ekstraordinære kongres et vigtigt signal til både politikere, forældre og elever i skolen om, at vi tager vores ansvar for kvaliteten i undervisningen. Men vil politikerne også tage medansvar, så lærerne får betingelserne til at kunne udføre deres del?