Min kære (pap)datter sagde for ikke så længe siden :"Jeg er ikke så god en taber, til gengældt er jeg rigtig glad, når jeg vinder!".  Jeg har hele mit liv hadet at tabe. Mine barndoms- og ungdomsvenner attesterer mig alle som en, at jeg var den mest indædte fighter i mange sportsgrene og al konkurrence og en man derfor helst ville være på hold med.

I marts 2018 blev jeg valgt til TR på H. C. Andersen Skolen. Efter en tæt kamp med en anden dygtig fag politikker / lærerkollega. Og en rejse bag ledelsesrettens forhænge startede. Min samarbejdspartner som skoleleder kan tituleres som en hvid hval i et bassin af harpunregn. Den absolut i særklasse mest medmennneskelige og begavede skoleleder jeg har haft i min snart 20-årige lærerkarriere. Trods hendes forkærlighed for Luhmann. 

I sommeren 2020s HCA TR-valg vandt jeg klart over en endnu dygtigere lærerkollega. Og min samarbejdspartner som skoleleder blev min tidligere klasselærerkollega og siden hen fik jeg en garvet rotte af en skoleleder og den anden fusionerende skoles TR, som tætte kollegaer i fusionsprocessen i Vollsmose. Det har været særdeles lærerigt i et Coronaformat. 

Dan Turell skrev, at man kan lære lige så meget ved at læse Anders And-blade, som man kan ved at nærstudere biblen, koranen, Toraen, sanskrit, osv. Fordi at Rip, Rap og Rup viser os at børnene/de unge altid bliver klogere end os voksne (Anders And)/gamle. Gamle der har nok at gøre med at køre rundt i slidte biler, betale regninger og imponere konen nok til at forblive gift og keep on track. 

De unge bliver hurtigere bedre til alt. Sådan er det med den kollega, jeg vandt over i sommeren 2020. Hun er en supermom, har organisatorisk tæft og toughness og meget mere af alt muligt end mig. 

Jeg vandt på, at jeg var den, der var den i forvejen. Sådan er det rigtig tit i TR-valg sammenhænge. Der er nemlig ikke særlig meget debat i disse valg. Ikke fordi vores arbejdsforhold er nemlig.comske, men helt stille og roligt og i demokratisk træning er vi ikke mere i vores lærerliv som folkeskolerne er flest, er mit indtryk. Og det er et problem. For når demokratiet bliver instrumentelt, mister det glæde, spændstighed, elasticitet, farver og engagement og værdi. Selv er jeg en paragrafnørd uden at være en paragrafrytter, men det må simpelthen ikke ende i vedtægter det hele. Der går alt for meget debatkraft og iderigdom tabt. Både i skolen og i fagforeningsregi. 

Det er ellers det der skal til. Hvis A 20 skal virke, skal lærerkollegierne aktiveres. I en verden af aftaler og aftalte forhold- lige fra tilsyn, til vikartimer, underretninger og hjemme i privaten med logistik, opvask osv., ja så er hele livet en stor gang forhandling og den enkelte lærers velbefindende kan kun sikres, hvis man føler sig set, hørt og har indflydelse på at skabe demokratisk mening for ens (arbejds-)fællesskab og har stor indflydelse på sine arbejdsforhold. Det er det lærere næres af. Og det smitter af på børnene. Sørg nu for at have plads til de intuitive, de fagnørdede og læringsmålentusiasterne osv. på alle holdene. Vi skal lytte til hinanden. Alle samtaler er godt givet ud. 

Igår tabte jeg så i mit 3. TR-valg i DLF-regi. 34-41 til Abildgårdskolens TR, som nu bliver Odinskolens kommende TR. Tillykke med den fornemme opgave, som jeg indrømmet gerne ville have varetaget. Sådan bliver det ikke. Demokratiet har talt. Rutinen blev valgt. Ligesom det var for mig i 2020. 

Jeg vil hermed opfordre alle lærere med organisatorisk nysgerrighed at overveje kandidatur fremover. Det er lærerigt, givende og man får tilgang til DLFs største force : En kolonorm mængde viden!

Rejsen er hermed anbefalet. Og får at den er tilgængelig for alle eller flest mulig, så kære DLF lad os skaffe gode forhold til TRerne. ASAP.