I Kristeligt Dagblads leder den 8/3 skriver nyhedsredaktør Morten Rasmussen med henvisning til folkeskolekonflikten i 2013:

»Nu nærmer man sig så samme situation igen. Som sidst har man et strejkevarsel fra lærerne, denne gang støttet af et tilsvarende varsel fra de statsligt ansatte, mens Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og de statslige arbejdsgivere i går svarede igen med varsel om lockout, præcis som i 2013.«

Nej, slet ikke som i 2013. Lærerne kom ikke med et strejkevarsel i 2013. Konflikten kom, fordi KL besluttede sig for en lockout, selv om man ikke på noget tidspunkt havde ført reelle forhandlinger.

Forhandling indebærer, at parterne opstiller krav, som de sætter i spil over for hinanden. Fra KL opsagde den eksisterende aftale 6/12 2012 til medio februar 2013, rykkede LC fem gange for KL’s krav. Først 14/2 præsenterede KL ét krav i form af et ultimatum gående på en ny § 14 i »Overenskomst for lærere m.fl.« Da LC spurgte ind til, hvordan visse elementer i kravet skulle forstås, svarede KL aldrig, for det var ikke til forhandling. 28/2 varslede KL lockout over for de kommunalt ansatte lærere.

Michael Zieglers rolle som chefforhandler var ikke at nå et resultat, men at sikre, at forhandlingerne kørte fast, så KL kunne iværksætte sin lockout, som regeringen efterfølgende kunne afslutte med sit lovindgreb, ganske som de to parter havde aftalt på forhånd.

På dét punkt kan lederens ord »præcis som i 2013« meget vel vise sig at blive en forudsigelse for forløbet af den forestående konflikt: at regeringen og KL endnu en gang har aftalt det hele på forhånd.