Der bliver næppe kritik af lønaftalerne, eller at vi har fundet en løsning på spisepauseproblematikken. Alt i alt er det også en stor bedrift, at vi med et historisk sammenhold i fagbevægelsen nu har fået landet samtlige områder. Bittert er det dog, at vi ikke kom i mål med en god og ordentlig arbejdstidsaftale. Netop derfor er det vigtigt, at vi får debatteret og taget stilling til, hvad der ligger i den aftale, der handler om vores arbejdstid, og som efter min mening bliver forudsætningen for, at vi – langt om længe – kommer i mål.

Jeg vælger at komme med et biddrag til brug for debatten, der stiller skarpt på, hvad der er i den del af aftalen, der hedder periodeforhandling, og som indeholder de konkrete rammer, krav og beføjelser til selve forhandlingen og den kommission, der skal nedsættes.

I aftalen om periodeforhandlingen og nedsættelsen af kommissionen er det meget væsentligt at sætte sig ind i hvor vide beføjelser, kommisionsformanden har. Parterne – hverken LC eller KL – kan undslå sig. Det vil være et brud på aftalen. Kommissionsformanden skal fremlægge anbefalinger og forslag til løsninger. Det gælder anbefalinger og forslag, der skal styrke arbejdsmiljø, professionel kapital og kvalitet i undervisningen samt anbefalinger og forslag, der skal indgå i konkrete forhandlinger om arbejdstid. Tidsplanen er fastlagt sådan, at afdækningen senest i 2019 skal være afsluttet, og at forhandlingsforløbet igangsættes umiddelbart bagefter med indgåelse af en ny aftale senest den 31. marts 2021.

Essensen for mig er både tempoet og indholdet i det, der skal undersøges, analyseres og forhandles. Og naturligvis at det er formuleret på en måde, der ikke er til tvist og fortolkning, som vi desværre så i forbindelse med bilag 4 ved OK15.

I Danmarks Lærerforening er vi udmærket klar over hvilke områder, der er afgørende for en ny arbejdstidsaftale. Det er naturligvis ikke grebet ud af den blå luft, men bygger på den viden, vi har i organisationen og de mange undersøgelser, der er foretaget. Jeg vil i den forbindelse henvise til det meget omfattende materiale til vores OK-kongres i efteråret. Det er helt berettiget at være yderst kritisk over for KL på det her punkt, for med al den viden vi har tilgængelig, hvorfor er det så nødvendigt at få lavet yderligere undersøgelser og analyser? Fakta er, at vi ikke har fælles analyser og fælles viden om, hvad det er, der skal indgå i nye arbejdstidsregler, men det får vi så nu. Er det rimeligt og forståeligt? Nej. Er det så nødvendigt for at kunne indgå en ny arbejdstidsaftale? Ja.  

Hvilke dele skal analyseres og undersøges? Det er fristende at skrive samtlige bullits her, men jeg vil forsøge at give et sammendrag og så i øvrigt anbefale, at medlemmerne og især tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer læser, hvad der står. Her har jeg taget tre af seks meget væsentlige afdækninger med mine kommentarer:

Der skal afdækkes, hvordan – ikke om – arbejdstidsregler understøtter kvalificeringen af undervisningen både individuelt og i teams. For mig handler det selvfølgelig om forberedelsestid og tid til samarbejde.

Der skal afdækkes, hvordan – ikke om – arbejdstidsregler skaber gennemskuelighed ved at tydeliggøre sammenhængen mellem de opgaver, der skal løses og den arbejdstid, der er til rådighed. Heri sammenkædes, hvordan – ikke om – arbejdstidsregler understøtter ledelsesopgaven. For mig handler det naturligvis om at få tid på opgaverne, og at skolelederne ikke skal sidde og bruge oceaner af tid på individuelle forhandlinger med hver enkelt lærer.

Der skal afdækkes, hvordan – ikke om – arbejdstidsregler understøtter faglig og pædagogisk ledelse. For mig handler det om, at skolelederne ikke skal begraves i en masse bureaukratisk bævl om tilstedeværelse, tjeklister og regler, der minder om stempelureordninger på pølsefabrikker.

Er der så garantier for, at en aftale indeholder præcis det, jeg tænker? Nej. Om det hedder tid, tilstedeværelse eller hvad det kommer til at hedde, er i mine øjne også fløjtende ligegyldigt, så længe det bliver arbejdstidsregler, der løser de ganske alvorlige problemer, lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere oplever som en hindring for at lykkes i arbejdet. Det absolut vigtigste må være, at det, vi ender med, er noget, som både Danmarks Lærerforening og KL sammen kan stå inde for og sammen vil forsvare.

Samlet set anbefaler jeg et ja til OK18.