Hovedstyrelsen I DLF har simpelthen manglet realitetssans og mod til at tage en konflikt og dermed svigtet medlemmerne, eleverne, skolen og samfundet.  

Den manglende realitetssans kan ses i den netop indgået aftale med KL.

Strategien med at have faste procedure for dialog omkring arbejdsopgaverne er en super strategi, det kunne såmænd være en super måde at tænke en anderledes overenskomst på.

Det kræver dog, at der er et vist råderum som dialogen omkring arbejdsopgaverne og tiden kan tage udgangspunkt i. Er dette råderum ikke til stede, så er det den værst tænkelige form for aftale, som man kan indgå frivilligt. 

Det er her hovedstyrelsens største fejl ligger. De har ikke undersøgt det!

Jeg vil i det efterfølgende dokumentere, at dette råderum ikke eksisterer, via helt konkrete tal fra skoleåret 2020-2021.

Da jeg var medlem af kredsstyrelsen i Varde lærerforening udarbejdede jeg et prioriteringsskema med 43 arbejdsopgaver. Når man så brugte det, fik man et aldeles flot overblik over sine arbejdsområder. I får et billede af disse tal for skoleåret 2020-2021 i diagrammet her, hvor de 43 arbejdsopgaver er samlet under 9 arbejdsområder.

De gule områder er faktisk der, hvor jeg selv har mulighed for bestemmer over min tid, altså mit professionelle råderum. Alt det andet er bestemt af ledelsen, skolekulturen eller forvaltningen. Overstående er helt faktuelle tal, som jeg gerne udlevere udspecificeret i et Excel ark. Det er derfra diagrammet kommer fra.

I tørre tal se det sådan ud i hele timer:

Ud fra overstående, hvad kan jeg så gå i dialog med ledelsen om? Lad os kigge på hvert af de 9 arbejdsområder:

Undervisningen som er defineret ud fra kommunal økonomi?

Dokumentation/administration som i Esbjerg kommune er strukturelt bestemt af forvaltningen ud fra gældende lovgivning?

Mail systemer, hvor koordinering med kollegaer og kontakten med forældre ligger?

Diverse vejlederfunktioner er selvfølgelig hellere ikke så nødvendige eller hvordan?

Tilsynet i pauserne, hvor eleverne så må klare sig selv? 

Måske kan jeg trylle mig frem og tilbage mellem min arbejdsplads og klasserne?

Men okay mødevirksomhed er der en mulighed i, at have en dialog om, ligesom at pauserne kan droppes.  

Grundlæggende har hovedstyrelsen ikke ønsket, at indhente data ude fra skolerne. Man har ikke ønsket, at se på virkeligheden som den var, men som de har ønsket den var. Med troen om at sproget skaber virkelighed, har de kørt den ene kampagne efter den anden med fokus på, at skabe det de ønsker sig og har ikke valgt, at forholde sig til virkeligheden.

Til deres forsvar, så har KL, politiker, befolkningen, forskere og kommissionen heller ikke været interesseret i faktuel data.

Det er også derfor, at hovedstyrelsens overordnede strategi og resultater deraf har fejlet. Hvis DLF indgå denne aftale er min forudsigelse desværre grum. 

Vi kan ikke længere gøre opmærksom på overstående problemer med uoverensstemmelserne mellem arbejdsopgaver og arbejdstiden fordi vi har deltaget i prioriteringen. 

Befolkningen, politikerne og ledelsen på den enkelte skole kan med rette sige: Det har I selv sagt ja til, så kvaliteten og mulighederne må I selvfølgelig også være tilfreds med.

Bliver vilkårene for lærerene, så bedre over tid med denne aftale? Nej, det gør de ikke. 

Jeg vil hellere tage en kamp for noget, som jeg måske ikke får, i stedet for at tage noget, som ikke kan blive godt, da råderummet til dialogen ikke eksistere.

Dette indlæg er efterfølgeren til ”DLF svigter sine medlemmer” fra 2013 inde på folkeskolen, hvor mine forudsigelser desværre blev til virkelighed. Jeg håber inderligt ikke, at jeg får ret igen.

Venlig hilsen en trist Mathias Skovgaard Sørensen.