Debat
Begrænse skaden?
En strejke er de offentlige lønmodtageres eneste rigtige våben. De opnår næppe ret meget ved at begrænse styrken af deres våben for ikke at gøre 'skaden' for stor.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi er lige på nippet til, at det hele bryder løs, og så gælder det om at begrænse skaden så meget som muligt," siger Michael Ziegler til Ritzau. Det lyder meget besnærende - vil den almindelige dansker sikkert synes. Nu er det jo staten, regionerne og kommunerne, der har skruet voldsomt op for de potentielle skader ved at varsle en meget voldsommere lockout, end omfanget af strejken tilsagde. Så på dét punkt kunne arbejdsgiverne meget vel gå forrest. Og så er det næppe hensigtsmæssigt i en lønkamp, hvis lønmodtagerne selv demonterer deres eneste styrke: omfanget af det, Ziegler kalder 'skaden'. En strejke uden 'skade' - det vil sige effekt - har ingen, ja, ingen effekt, og vil ikke kunne presse arbejdsgiverne.