Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mens bladene gulner, og efteråret fejer over landet, udspiller sig et drama i den kommunale virkelighed. Det foregår så regelmæssigt som årstiderne, hver gang landspolitikerne under stor medieopmærksomhed har vedtaget smukke visioner: De kommunale budgetforhandlinger.
Det er nu, man kan se, hvad det egentlig er, politikerne har vedtaget. For pengene skal jo passe.
Der tegner sig et billede af, hvad lærerne skal betale, når visionerne skal slå rødder i den kommunale jordbund. Vejle: 2,5 klokketimer ekstra. Aarhus: Kun to ekstra lektioner. På Stevns er der lagt op til Danmarksrekord i undervisning: 2,67 ekstra lektioner, hvilket bliver til knap 27 lektioner om ugen. I gennemsnit!
Da alle bedyrer, at lærerne ikke skal arbejde flere timer, bliver det forberedelsen, det kommer til at gå ud over. Det er i sidste ende eleverne, som ender med regningen.
Det er let nok at skælde ud på kommunerne. Men som Hernings kredsformand, Helen Sørensen, siger til folkeskolen.dk: »Jeg synes ikke, det ligner et byråd, der er ude med riven, men det er et byråd, som agerer på den lovgivning, der er vedtaget«.
Og så er der det med, hvor lærerne skal forberede sig.
Skoleledernes formand, Anders Balle, har lagt sig fast på en zigzagkurs mellem at love arbejdspladser til alle og samtidig sige, at det kan lærerne ikke ligefrem stille krav om.
Det blev debatteret på DLF's nyligt afholdte kongres. Men Anders Bondo forsvarede lederne og sagde, at de er en af de små DLF-medlemsgrupper, som er særligt udsatte.
Det synspunkt kom bag på nogle af de kongresdelegerede, som stadig er knotne på Skolelederforeningen efter forårets lockout. Men som DLF-formanden forklarede, er det lederne, som sidder tilbage med aben og risikerer en fyreseddel, når de skal gennemføre politiske visioner uden at have midlerne til det.
Det synspunkt mødte en vis skepsis.
Et par dage senere demonstrerede overborgmester i København Frank Jensen dog, at det er helt relevant: Skolelederne i København skal fyres, hvis de ikke sørger for, at eleverne får bedre resultater! Og lederne kan så bare fyre de lærere, som ikke leverer. Alle kan vise handlekraft, alle kan fyre nogen.
Selvfølgelig skal uduelige lærere og ledere væk. Men det hjælper ikke på, at eleverne får lærere, som har forberedt sig to lektioner plus forberedelse mindre end tidligere. Det sikrer heller ikke opbakning til folkeskolen. Men det kan være, at det skal sikre genvalg fra nogle forældre?