Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
DLF’s hovedstyrelse hævder stadig, at A20 skal kunne stå for sig selv. At samarbejdsaftalen uden tilføjelser kan sikre større gennemsigtighed i opgavefordelingen og et mere rimeligt forhold mellem forberedelse og undervisning.
Jeg er ikke overbevist om, at A20 er en god aftale, og jeg frygter, at flere kommuner fravælger at lave lokalaftaler, når nu lærerne har stemt ja, og ikke mindst fordi DLF selv entydigt slår på, hvor god en aftale, de har lavet.
Michael Ziegler fra Høje-Tåstrup Kommune er ganske enig med hovedstyrelsen, og allerede dér bliver man forsigtig, og han slog fast, at "aftalen var så god, at den kunne stå selv." Af samme grund ville han i egenskab af borgmester ikke lave nogen anden aftale i sin kommune...
Er A20 en syltekrukke? Hvilke kommuner har ikke en aftale; det kunne da være spændende at vide, hvor mange og hvilke kommuner der har indgået lokalaftaler, og hvor mange steder det ikke har været muligt.
Den manglende solidaritet, både når der laves lokale aftaler i kommuner, der alle er afhængige af den enkelte kommunes ressourcesituation, og når andre kommuners lærere helt må stå udenfor, viser tydeligt, at DLF har valgt helt at acceptere, at der findes A-, B- og C-hold. Men er ideen med en fagforening ikke netop, at man kæmper sammen?
Uden en lokalaftale kigger skolelederne naturligvis på, hvad de synes er rimeligt for den enkelte lærer samtidig med at de kikker på økonomien, som er udstukket fra kommunen. Og der er altid kommuner, der på grund af økonomi er klar til at sylte lærerne og kræve det umulige for at holde det inden for den "økonomiske ramme”.
Styrken i en fagforening er, at lærerne kan stå sammen over hele landet. Kun derved kan man lægge pres på kommuner som Høje-Taastrup og Ikast-Brande. DLF skal i gang med at gøre mere for at undersøge og offentliggøre data.
Hvis DLF skal overleve som fagforening, skal hovedstyrelsen meget snart til at træde i karakter i den henseende, og så må man tage de konflikter med KL, som er nødvendige. Alternativet er, at flere forlader DLF, for hvorfor fortsætte med at betale til en fagforening, der ikke er på bølgelængde med medlemmerne.
Hovedstyrelsen hævder at have særlig opmærksomhed på de kommuner, hvor man ikke har kunnet indgå lokale aftaler, men gør I nok for at kæmpe for jeres betalende medlemmer?
Jeg synes, at DLF-toppen er stort set helt fraværende i debatten med de omkring 30% nej-sigere fra OK18, som ikke er enige i kursen.
Hovedstyrelsens holdninger er åbenbart for langt fra de medlemmer af DLF, der er kritiske, siger de få medlemmer, som trods alt giver lyd fra sig; man vil ikke i debat med medlemmerne. Det er åbenbart holdningen, at HS ved præcist, hvordan man skal ’skære kagen’, og hvad der tjener medlemmerne bedst.
Også hele forløbet op til afstemningen til A20 blev hastet igennem uden tid til nogen dialog, det eneste, der blev fremsat var hovedstyrelsens holdning om, at vi skulle samarbejde, og at tillid var vejen frem til bedre aftaler, men KL har for pokker ALDRIG på nogen måde siden 2013 har vist, at de vil samarbejde.
Lærerne har knoklet i alle kommuner under corona-perioden, og vi har aldrig skullet være så samarbejdsvillige og omstillingsparate før. Men lærerne har gjort det, og det er blevet bemærket.
DLF og hovedstyrelsen er imidlertid mere optaget af, at vi nu skal bruge en masse penge på at promovere folkeskolen i en kampagne i dagbladene og undersøge, hvordan vi "genstarter" folkeskolen.
Og der er intet kommet som tak til lærerne for det fine samarbejde - end ikke lidt mere tid til tillidsmændene, som skulle være den helt bærende del af den nye usolidariske kurs på arbejdsgivernes betingelser. 'Gennemsigtighed og rimelighed', tak for kaffe!
Stem nej. Det vil blot blive opfattet som opbakning til den ny samarbejdsaftale, hvis det bliver et stort ja.
Der er ingen grund til at stemme ja. Lærerne har intet fået, og det bliver en række magre år til næste overenskomst.
"Giv det noget tid, så bliver det hele godt engang," får medlemmerne besked om. Vente på hvad?
Det er hovedstyrelsen selv, der lukker samtalen helt ned. Stem nej og giv dem noget at tænke over.