»Det bliver barsk, det her«, konstaterer formand for Kolding Lærerkreds Anders Petersen.

Han har de sidste par uger gennemgået de opgaveoversigter for Koldings lærere, hvor både lærer og tillidsrepræsentant er nervøse for, om der bliver tid nok til forberedelse.

»Nogle lærere ender på 28-29 positioner (lektioner og understøttende undervisning, redaktionen). Det vil sige omkring 25 fagpositioner og tre timers understøttende undervisning. Hvis læreren så skal på kursus og stå for en eksamen, er der ikke meget tid tilbage til forberedelse, når man også tænker på, at der er to uger i skoleåret, hvor lærerne skal være på skolen i 37 timer, uden at eleverne er der«, siger Anders Petersen og tilføjer:

»Jeg har et eksempel, hvor læreren reelt kun har to timer til forberedelse om ugen«.

Anders Petersen mener, at opgaveoversigterne tydeligt viser, at folkeskolereformen er underfinansieret.

»Der er for få ansatte, og derved får de meget høje undervisningstimetal. Skolelederne knokler lige nu for at få det til at gå op, for virkeligheden på skolerne er langt fra skåltalerne på Christiansborg«.

Forberedelsestiden og baglæns købmandsregning

Svært at have dialog om en råskitse

Helle Hedegaard er lærer og tillidsrepræsentant på Vonsild Skole i Kolding. Hun har fået sin opgaveoversigt og haft en dialog med lederen om den. Hun synes overordnet, at oversigten ser fornuftig ud.

Men det er svært at overskue, hvor meget energi hun skal lægge i de enkelte opgaver.

»Det er svært at gå i dialog om noget, der er en råskitse. For jeg ved ikke, hvad jeg reelt går i dialog om, og jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan påtage mig de her arbejdsforpligtelser, eller om det i virkeligheden er for stor en opgave, i forhold til de timer jeg har. Det er meget uoverskueligt for den enkelte lærer«, siger Helle Hedegaard.

Hun har selv valgt at gå på 30 timer fra næste skoleår, men det har ikke noget med reformen at gøre, siger hun.

»Det er på grund af det generelle pres på lærerne. I efteråret var jeg væk fra familien to til tre aftener om ugen. Det vil jeg ikke. Men faktisk ville reformen nok i virkeligheden beskytte mig mod det næste år«, siger Helle Hedegaard.

Se Danmarkskortet: Her er enighed om arbejdstid

Mangel på forberedelse

Helle Hedegaard fortæller, at nogle lærere på skolen har oprettet et Excel-ark, hvor de har taget den tid, som er tildelt til opgaverne i år, og overført på de opgaver, de har i opgaveoversigten til næste skoleår.

»Med den omregning viser det sig, at det er meget forskelligt, hvor meget tid vi lærere får til at forberede os. Men de, der har oprettet Excel-arket, er nok også dem, der føler sig mest presset på tid. Én havde kun lidt mere end en time om dagen til andre opgaver - herunder forberedelse - og her er tale om en overbygningslærer«, siger Helle Hedegaard og forklarer, hvor lidt tid til forberedelse et sådant skema levner:

»Det er jo et ret simpelt regnestykke, hvis man kigger på, hvor meget tid der eksempelvis er tildelt til at rette en dansk stil til eksamen, så kan man gange det op med antallet af elever i en klasse. Hvis der så blot er fire stile i løbet af et skoleår, skal læreren bruge fem-seks timer for at rette hvert af de stilesæt«, siger hun og peger dermed på, at der i uger med stile ikke vil være tid til forberedelse af al øvrig undervisning.

Skoleleder frygter lærerstress

Skoleleder Jørn Jørgensen har netop udarbejdet opgaveoversigter til 66 lærere på Lyshøjskolen. Arbejdet har ikke været svært, men han er bekymret for, om lærerne bliver stressede efter sommerferien.

For ham har det været vigtigt at inddrage lærerne i processen, at skabe gode arbejdspladser på skolen og sende et signal om, at antallet af øvrige opgaver bliver reduceret, når lærerne skal undervise mere. Derfor er der skåret ned på blandt andet elevplaner og møder, men ikke så meget, at det udligner de to ekstra timer, som lærerne skal undervise.

»De bliver pressede næste skoleår. Men det er gået stille og roligt, fordi der er en tydelig progression mellem undervisningen og øvrige opgaver. Er man klasselærer, så får man reduktion og ligger på omkring 26 lektioner. Vi har to lærere, der har omkring 29 lektioner, de har ikke ret mange øvrige opgaver. Så er der en del faglærere, der har 27-28 lektioner, så har vi it-vejledere eller dem, der har et stort kursus, som har 17-18 lektioner«, siger Jørn Jørgensen.

Fagre nye skoleverden

»Men dem med 29, de får et ordentligt tillæg, mens de, der sidder og retter stile, knokler uden at få mere. Det har jeg sagt til tillidsmanden, at han skal sige videre til DLF, for det kan betyde en forskel på 6-7.000 kroner om året«.

Hans største bekymring i det nye skoleliv med fast tilstedeværelse i arbejdstiden går på, om lærerne bliver stressede.

»Hvis der er en mellemtime, og en lærer har 55 minutter til at forberede sig, er det så muligt at udnytte de minutter effektivt uden at få en fornemmelse af stress? Vi har rigtig mange dygtige, samvittighedsfulde og velforberedte lærere. Vil de føle, at de har tid nok til at være forberedte, eller vil fornemmelsen af at være uforberedt udløse stress?«

Også Jørn Jørgensen mener, at der ikke er penge nok til at løfte reformen på skolerne.

»Den er underfinansieret. Nogle lærere vil føle det mere end andre. Jeg tror, at overbygningslærerne bliver mest pressede«.