Folkeskolens leder:
Sortsyn og inspiration
Medierne skriver kun om det negative, siger mange og skælder ud på de professionelle sortseere. Det er dem, som fokuserer på de 20 procent, hvor det går dårligt, frem for de 80 procent, hvor tingene lykkes.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Men der er hårdt brug for medier, som ser kritisk på paddehatteskoven af ja-hatte og varmluftfabrikanter og i stedet retter søgelyset mod virkeligheden. Der, hvor tingene sker.
Det er der i den grad brug for i Linda Textors tilfælde. For fire år siden passede hun sit lærerjob. En elev med psykiske problemer var voldelig over for hende. Nu har hun gået i alle årene og ventet på en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Imens er hendes hus på vej på tvangsauktion.
Lærer har ventet tre år på afgørelse om elevtrusler
Det er ikke godt nok - og her må medierne bide sig fast!
Faktisk er der alligevel kommet et par opmuntrende artikler med i dette blad. Den ene handler om en skole i Odense, hvor lærerne får sat tid på deres opgaver. Det kommer der ganske vist ikke mere tid ud af. Men det giver mindre stress og større ro for lærerne.
Det foregår helt enkelt på den måde, at skole-
lederen simpelthen har skrevet ned og derefter taler med lærerne om, hvor meget tid opgaverne tager.
Hvor svært kan det være?
Den anden positive historie er inden for et område, hvor dette blad har bragt ret få opmuntrende artikler: Inklusion. Det er om en specialskole i Nyborg, som arbejder med udgående lærere/konsulenter. Her kan lærerne i almenskolen nemt og uden bureaukrati få hjælp til klasser, hvor de oplever problemer. Det er ikke kurser eller smarte systemer. Kun et par kloge ekstra øjne i klassen, som hjælper læreren med at få øje på muligheder i situationer, som ellers kan gå i hårdknude.
Det er Nyborg Kommune, der bruger halvanden million kroner om året på ordningen, som er gratis for de enkelte skoler. Modellen får ros fra både lærere og forskere.
Så medier kan også bringe stof, som forhåbentlig kan inspirere andre til at gøre ligeså. Det er der også hårdt brug for.