Normerne er til for at blive udfordret. Den holdning har jeg altid været af, og det var faktisk en af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at melde mig ind i Alternativet. Opfattelsen har jeg stadig. Og jeg kommer til at kæmpe for, at vi også i folkeskolen ser meget mere kritisk på samfundets gængse normer.

Da jeg selv var elev i folkeskolen, var seksualundervisningen ekstremt ensidig. Det handlede om, hvad der sker, når dreng møder pige. Resten kender du. Men der fulgte ingen undervisning i, hvad der leder op til mødet. Hvordan man gebærder sig over for hinanden, og hvordan man sikrer sig, at ingen grænser bliver overtrådt. Og hvad med de elever, som jeg selv, der måtte sidde og måske føle sig tiltrukket af en af samme køn? De får i dag heller ikke megen hjælp.

Jeg kan ikke bebrejde lærerne for, at seksualundervisningen er unuanceret og ikke afspejler de tendenser, vi ser i samfundet. For lærerne er simpelthen ikke rustet med den uddannelse, det kræver. I dag er seksualundervisning på flere professionshøjskoler et ubetydeligt enkeltdagskursus. Jeg er på ingen måde ude i et ærinde, hvor vi som politikere skal detailstyre, hvordan uddannelsesinstitutioner tilrettelægger deres undervisning, men her har vi altså et problem. Det har den seneste tids debat i vores samfund også vist.

Seksualundervisning handler om kroppens udvikling, relationers udvikling og familiers etablering. Det er altså nogle af de mest centrale ting i et menneskes liv. Det kan vi ikke overlade til så lidt som en enkelt dags undervisning.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab bør være et ti-ECTS-point fag, der skaber viden om didaktikken såvel som den reelle faglighed på områderne. Faget skal være valgfrit, fordi det ikke er alle, der hverken kan eller vil undervise i det. Og det er okay. Det er heller ikke alle lærerstuderende, der kan eller vil være matematiklærere. Der er i forvejen skabt plads til specialiseringsmoduler på ti ECTS i uddannelsen, så at et af de valgfrie moduler bliver helliget seksualundervisningen, behøver ikke at ændre uddannelsen radikalt.

Når lærerne kommer ud på den anden side af deres uddannelse, bør de skulle undervise i seksualundervisning i et fast timetal i grundskolen. Lige nu er det en politisk varm kartoffel; for hvem, hvornår og hvor meget der skal undervises i det. Det er uansvarligt med så vigtige emner. Igennem hele skolegangen skal der være undervisning i elementer af faget, og derfor skal timetallet fordeles på ind- og udskoling såvel som mellemtrinnet. Det præcise timetal skal vi have til debat blandt eksperter. Ekspertpanelet bør bestå af Sex og Samfund, lærere, skoleledere og forskere i henholdsvis psykologi, didaktik og pædagogik.

Kun gennem oplysning kan vi for alvor ændre den triste kultur, vi lige nu er vidner til.