Læsetest bliver ikke offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskoleeleverne i både Birkerød og Lyngby-Taarbæk Kommuner er fremragende læsere.

I den nye landsdækkende læseundersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) placerer begge kommuner sig på top ti-listen over kommuner med mange 'hurtige og sikre læsere'. Alligevel ønsker ingen af de to borgerligt styrede kommuner at offentliggøre resultaterne for de enkelte klasser og skoler, sådan som Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, har foreslået.

'De enkelte skoler får resultaterne for både skolen som helhed og de enkelte klasser, men vi har ikke tænkt os, at resultaterne skal hænges op til almindelig beskuelse. Resultaterne skal bruges til intern evaluering', siger Jens Grønne, børne- og kulturdirektør i Birkerød.

Det skrev Berlingske Tidende den 8. oktober.