Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I dag sidder landets 9. og 10. klasses elever i gymnastiksale og sveder over folkeskolens skriftlige prøver i matematik. 

Prøverne burde fortælle, hvad eleverne samlet set har fået ud af ni års matematikundervisning. Det gør de bare ikke.

For det første siger karaktererne ikke noget om elevernes faktiske matematikkundskaber. Der ligger nemlig ingen klare faglige kriterier til grund for karakterudmålingen. For det andet er det omstændeligt for lærere at bruge data fra prøvernes til at forbedre matematikundervisningen, omend der er muligheder for dette.

Ud over at rangere elever, skoler og kommuner, har de skriftlige prøver i praksis ingen anden funktion end at være udskillelsesmarkør for elevernes adgang til ungdomsuddannelserne.

Karaktererne siger ikke noget om elevernes matematikkundskaber

Kort fortalt udsættes elevernes for en prøve, hvis sværhedsgrad skal ligne tidligere års prøver. Men den er ikke designet til at vurdere, om eleverne ved eller kan noget bestemt matematik, hvad enten dette forstås som viden, færdigheder eller kompetencer.

For at ramme cirka samme karakterfordeling fra år til år sker to ting: For det første ’kalibreres’ opgavesættets sværhedsgrad forud for eksamen. For det andet tilpasses kriterierne for karakterudmålingen retrospektivt i tiden mellem prøverne er afholdt og eleverne får deres karakterer.

Der findes i princippet ingen øvre eller nedre grænse for, hvor dygtig man skal være for at opnå en given karakter. Et 12-tal betyder derfor ikke, at eleven kan noget bestemt, blot at eleven har klaret prøven bedre end de fleste. Da karakterfordelingen tilstræbes at være cirka den samme som tidligere år, vil det ikke kunne ses på karaktererne, hvis det faglige niveau i matematik daler over årene, hvilket internationale undersøgelser peger på.

Prøvernes data kan være guld for matematiklærerne

Selv om karaktererne ikke siger noget reelt om elevernes matematikkundskaber, rummer elevernes besvarelser af prøverne data, der kan være guld værd for lærerne. Lærerne har adgang til data for, hvordan klasserne har klaret prøverne, og med disse data i hånden – især for flere år – har man mulighed for at identificere særlige typer af emner og opgaver, der volder eleverne problemer. Desværre kan det være ret omstændeligt at få fat i data fra tidligere år.

Men prøveresultaterne kunne give endnu mere værdi, hvis man kunne sammenholde data for, hvordan elever svarer i forskellige opgaver. På den måde kunne man for eksempel se, om udfordringer med ligningsløsning hænger sammen med specifikke udfordringer med regnereglerne.

Det er en stor opgave at sammenholde og analysere data på tværs af flere år. Her ville det være oplagt, at Styrelsen for It- og Læring stillede de sammenholdte data og sådanne analyser til rådighed. Så kunne matematiklærerne koncentrere sig om det vigtige: At fokusere på at forbedre undervisningen der, hvor gode data viser, at der er størst behov.

Nye matematikprøver bør afspejle, hvad eleverne rent faktisk kan

Allermest værdi ville prøverne dog have, hvis de tydeligt afspejlede elevernes faktiske matematikkundskaber. Det forudsætter dog, at prøverne bygger på tydelige mål for, hvad eleverne forventes at have lært gennem skolegangen, og at bedømmelsen transparent viser elevernes faktiske matematikfaglige viden og kunnen i forhold til disse mål.

Dette må være prøvernes egentlige formål, og det ville gøre arbejdet med at identificere særligt udfordrende emner og områder lettere og mere præcis. Samtidig ville eleverne kunne få en bedømmelse, der faktisk siger noget brugbart om deres matematikfaglige viden og kunnen. Det fortjener de.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk