Erfaren lærer om idræt som prøvefag: De ældste elever savner at dyrke idræt for sjov

De anspændte skuldre løsnede sig på både elever og lærere på 9. årgang på Søndre Skole i Viborg, da årets idrætsprøve blev aflyst. Prøven er for omfangsrig og tager fokus fra elevernes glæde ved at bevæge sig, vurderer idrætslærer Rasmus Resen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens formanden for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg, Malene Tønder, udtrykte ærgrelse, da prøven i idræt for tredje år i træk blev aflyst som følge af coronapandemien, ser verden anderledes ud på Søndre Skole i Viborg. Her benyttede idrætslærer Rasmus Resen og hans kollega Stine Kieldsen straks friheden til at få eleverne i deres to 9.- klasser til at bevæge sig mere i idrætstimerne, end de plejer.

Med seks områder inden for idrætsudøvelse er prøven blevet for stor, både i forhold til at faget kun består af to lektioner om ugen og i forhold til elevernes fysiske formåen, mener Rasmus Resen.

”Efter jul havde vi et forløb med redskabsgymnastik, men vi manglede boldspil, så vi valgte at lave et værksted med basketball, fordi nogle af drengene fulgte med i slutspillet i NBA. For at ramme så mange som muligt oprettede vi også et værksted med spil som høvdingebold, ballebold og quidditch, som eleverne kender fra Harry Potter”, fortæller Rasmus Resen, som har været idrætslærer siden 1994.

De to klasser har brugt en del af skoleåret på at forberede sig til prøven, men det kom som en lettelse, da prøven blev aflyst i februar.

”Det kunne vi tydeligt mærke på eleverne. Mine egne skuldre faldt også ned. Aflysningen har givet os friere rammer, og det har fået eleverne til at bevæge sig mere. Der er altid nogle, som har ’glemt’ tøjet, men det er helt klart blevet færre, for elevene har savnet at dyrke idræt for sjov”, siger Rasmus Resen.

Prøven presser eleverne unødigt

Den erfarne idrætslærer blev glad, da idræt blev et prøvefag. Han tænkte, at det ville være godt for eleverne at vise, hvad de kan. I dag ser han anderledes på det.

”De dygtige elever tager idræt mere alvorligt, efter at det er blevet et prøvefag. De byder ind på, hvad muskelgrupperne hedder, og hvorfor det er vigtigt at strække ud, når vi har teori, men med seks områder inden for idrætsudøvelse er prøven blevet for stor, både i forhold til at faget kun består af to lektioner om ugen og i forhold til elevernes fysiske formåen. Så prøven presser eleverne unødigt”, siger Rasmus Resen.

Det gælder ikke mindst elever, som ved, at ligegyldigt hvad de gør, kan de ikke slå en korrekt kolbøtte.

”De synes ikke, det er sjovt, at de skal til prøve. De bliver stressede over, at de skal kunne slå en perfekt kolbøtte, og nogle opgiver på forhånd, fordi de ved, at det kan de bare ikke. Det burde være nok, at de kan slå en form for kolbøtte og forklare, hvordan den bør se ud”.

Rasmus Resen siger til sine elever, at de må gøre deres bedste og så satse på teoridelen.

”Problemet er, at teorien går ud over den tid, vi skulle have øvet. Det hedder sig, at eleverne skal kunne forberede sig til prøven på 10-12 lektioner, men hvis de trækker dans, er det for kort tid til, at de kan øve en rytmeserie, så den ser godt ud”, siger han.

Prøven bør kun fylde en tredjedel

Sat på spidsen foretrækker Rasmus Resen, at idræt igen bliver uden prøve. Eller at prøven i det mindste reduceres i omfang.

”Det vigtigste må være, at eleverne sveder og griner i timerne, og at vi indimellem putter teori på. Som fagperson ser jeg gerne, at eleverne går til prøve, men den bør kun fylde en tredjedel af det, den gør i dag. Så vil vi kunne få mere fokus på bevægelse og mindre på teori, så eleverne ikke skal stå i kø i for lang tid for at få instruktioner”, siger Rasmus Resen.

Derudover bør idræt i skolen handle om at præsentere eleverne for forskellige aktiviteter, så de kan se, om det vil være noget for dem at dyrke en idræt i fritiden, mener han. Spørgsmålet er dog, om faget fik flere til at gå til foreningsidræt, før prøven blev koblet på.

”Jeg ville gerne sige ja, men tiden har ændret sig. I dag har vi et mere individuelt fokus, så mange går til fitness i et kommercielt center. For ti år siden gik 80 procent af eleverne i 9. klasse til organiseret idræt. Nu er vi nede på højst 50 procent”, siger han.

En optælling blandt eleverne i de to 9.-klasser på Søndre Skole viser, at kun ti ud af 50 går til organisereret idræt. Yderligere ti dyrker fitness, men nogle af dem kommer hovedsageligt i centret for at hænge ud, oplever Rasmus Resen.

”De har et medlemskab, men får de sved på panden, og hvor tit kommer de af sted? Gør de det én gang om ugen? Eller glemmer de det”, spørger idrætslæreren

Præsentation af idrætter giver flere aktive

Trods prøvekravet bliver de ældste elever på Søndre Skole præsenteret for forskellige sportsgrene i et ti-ugers-forløb i idræt.

”Idrætscentret i vores ende af byen har fået ny leder, og han har tilbudt, at vi kan træne der. Med to haller giver det helt andre muligheder end i vores to gymnastiksale på skolen”, siger Rasmus Resen.

Lokale idrætsforeninger stiller med trænere til forløbene, så eleverne kan prøve tennis, padletennis, badminton, fodbold, håndbold og fysisk træning. Til næste år bliver dans også koblet på.

”Det er første år, vi har denne mulighed, og vi har lagt to forløb ind på 7. og 8. årgang, men kun ét i 9 klasse, fordi vi er presset af prøven. Selvfølgelig fortæller tennistræneren om teknisk træning, men det væsentlige er, at eleverne er aktive”, siger Rasmus Resen.

Forløbene understøtter hans teori om, at flere vælger at gå til idræt i fritiden, når de bliver præsenteret for forskellige muligheder i idrætstimerne.

”Efter projektet har idrætsforeningerne fået otte nye medlemmer ud af vores 100 elever i 8. og 9. klasse. For eksempel har en pige, som jeg aldrig havde gættet på ville gå til idræt, meldt sig til tennis. Det en stille pige, som tegner og maler og er læselysten, og som nu har fundet ud af, at det er spændende at spille tennis”, fortæller Ramus Resen.