Resultaterne i de nationale test i læsning og matematik. Det er den valuta, som skolereformens succes skal måles i, står der i forligsteksten.

Selv om der også er Fælles Mål, afvekslende undervisning og meget andet, er det altså læsning og matematik i den udgave, der kan måles i digitale test, som bliver målestokken.

Sigtet er jo sympatisk. De unge skal klare sig godt efter skolen. Så det er reformens opgave endelig at få løst det problem, at for mange stadig forlader skolen uden at være gode nok til dansk og matematik, sådan som både Pisa og karaktererne ved afgangsprøverne siger. Resultater i de to fag er lig med resultater i resten af uddannelsessystemet, lyder ligningen.

Det lyder logisk.

Men det er forkert.

To nye undersøgelser har skudt logikken ned: Først viste en professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) højst overraskende, at resultaterne i Pisa slet ikke kan forudsige noget om, hvorvidt de unge kommer igennem en ungdomsuddannelse.

»Vi kan konkludere, at Pisa-læsescoren ikke kan forudsige, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelser eller ej - det gælder både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser«, fastslår professoren.

Og så for nylig kom en undersøgelse, som viste, at halvdelen af de unge, som er »dumpet« til dansk eller matematik ved folkeskolens afgangsprøver, alligevel har gennemført en erhvervsuddannelse.

»Hvis det eneste, man ved om en erhvervsskoleelev, er, at han eller hun 'dumpede' i dansk og/eller matematik efter 9. klasse, så er den mest præcise forudsigelse af, om vedkommende vil være i stand til at gennemføre uddannelsen, at slå plat og krone«, lyder den opsigtsvækkende konklusion.

De 'dumpede' i folkeskolen - nu har de en uddannelse

Jamen hvad er det så, der skal til?

Ja, noget tyder på, at der er meget andet på spil. Og med det snævre fokus på testscorer i dansk og matematik risikerer man, at noget af dette ryger af i svinget ud fra devisen om, at man får det, man måler.

Hvad er det da?

Den berømte uddannelsesforsker John Hattie konkluderer, at den vigtigste enkeltfaktor for at lære noget er elevernes egen forventning til deres succes.

»Elever sætter grænser for sig selv. Lærerens fornemste opgave er derfor at bryde dem og sørge for, at eleven ikke er begrænset af lave forventninger til sig selv«, sagde han forleden, da han gæstede Danmark. Han bad alle i salen prøve at komme i tanke om en lærer, som set i bakspejlet har haft en effekt på den vej, de er gået:

»Den lærer så noget i dig, som du ikke så i dig selv«, sagde han, og der blev nikket genkendende.

Eleverne skal naturligvis lære at læse og regne. Men de skal også forlade skolen med en afgørende gave i hånden: Det, som bringer os videre, når vejen ikke er nem. Livsduelighed, gnist, kampånd og tro på fællesskabet.