Det var noget af en skolenyhed, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede i sin seneste nytårstale.

Her annoncerede hun, at de massive frihedsgrader, som skolerne i Esbjerg og Holbæk Kommune fra dette skoleår har fået, også skal kunne gives til skoler i resten af landet.

Senere præciserede statsministeren i et interview i Avisen Danmark forud for et stort opsat velfærdstopmøde, at hver kommune kun må frisætte ét af de tre store velfærdsområder; skole-, ældre- og daginstitutionsområdet. Det planlagte topmøde om sagen blev dog aflyst, da det faldt sammen med den russiske invasion af Ukraine.

S: For tidligt at sige, om det bliver det samme

Siden har der været stille om udvidelsen af velfærdsforsøget. Men i sidste uge havde regeringen indkaldt til første forhandlingsmøde om, hvilke regler der skal gælde i de kommuner, som vælger at frisætte skoleområdet.

Folkeskolen.dk har spurgt Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel, om skoler landet over nu kan forvente at se frem til samme frihedsgrader som i Esbjerg og Holbæk.

”Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, at det én til én bliver som i Holbæk og Esbjerg. Men jeg synes, at der er rigtigt meget god energi i det, vi har set i Holbæk og Esbjerg, hvor jeg oplever, at man har taget skolen tilbage”, siger Jens Joel.

Han vil ikke garantere, at skolerne kan forvente at få frie tøjler til at bestemme over skoledagens længde.

Skal det være muligt at gøre skoledagen lige så kort, som de har fået lov til i Holbæk og Esbjerg, hvor vi jo har set en skole, som har skåret skoledagen ned til fem timer for alle elever?

”Jeg synes, vi skal tage de detaljerede diskussioner i forhandlingslokalet. Men timetalsbindinger har for mig at se også været et værn mod nedskæringer i skolen. Jeg syntes, at det var problematisk, da man oplevede, at der var op mod et helt års skolegangs forskel alt efter, hvor i landet eleverne gik i skole. Jeg synes også, at der er en pointe i, at når vi gerne vil have bredere dannelse i skolen, og at vi gerne vil sikre, at der er flere praktiske fag, så kan den ikke bare være ultrakort. I øvrigt var skolens problemer ikke væk, da skoledagen var kort”, siger han.

Ifølge Jens Joel kan der dog være gode pædagogiske grunde til tolærerordninger og færre timer.

”Men jeg synes, at det er sundt, at man lokalt forholder sig til, hvordan man bruger resurserne bedst, og her kan der være gode pædagogiske hensyn i at samle nogle ting og at lave tolærerordninger. Det skal bare gøres på en måde, hvor færre timer ikke ender med at blive en undskyldning for at spare på skolen, hvis man oplever, at kommunens budget er presset”.

”Når vi har besøgt frihedsforsøget, har vi både oplevet skoler, der har forkortet skoledagen, og nogle der først har forkortet og senere forlænget den lidt igen. Andre har gjort pauserne kortere, blandt andet på ønske fra eleverne. Det er bare for at sige, at det går rigtigt mange veje”, lyder det videre fra S-ordføreren.

Hos De Radikale mener partiets undervisningsordfører Lotte Rod, at skolerne skal have samme frihed over skoledagens længde som skolerne i Esbjerg og Holbæk.

”For mig er der to ting i skoledagens længde. Jeg vil gerne ramme en bedre balance for børnene mellem skole og fritid, hvor fritidspædagogikken kan blive foldet ud. Det tager tid at tænde bål og lave snobrød eller gøre klar til rollespil. Og så vil jeg gerne give skolen beslutningen tilbage over pengene. Den enkelte skole skal selv have lov til at bestemme, om man hellere vil sætte en ekstra lærer eller pædagog på i nogle timer i stedet for at være tvunget til at smøre pengene tyndt ud over en lang skoledag”, siger hun.

R: Lad skoler bestemme over test og eksamen

Står det til de Radikale bør der gives endnu mere frihed til skolerne end de nuværende regler i Esbjerg og Holbæk.

Partiets undervisningsordfører Lotte Rod mener, at skolerne bør have lov til helt at droppe afgangseksamen som afslutning på folkeskolen.

”Formået med at give frihed skal jo være at give plads til den pædagogiske udvikling og den faglige dømmekraft på skolerne. Derfor mener jeg ikke, at det er nok med frihed til at gøre skoledagen kortere, og at de må slippe for Fælles Mål. Vi skal også fjerne det allermest bindende og indsnævrende, og det er obligatoriske test og eksaminerne”, siger hun.

Lærer efter ét år med stor frihed: Nu kan vi lave en skole, som alle bakker op om

Lotte Rod fortæller, at hun på besøg i Esbjerg og Holbæk har oplevet, at det hovedsageligt er i indskolingen og på mellemtrinnet, at skolerne indtil videre har haft modet til at lave forandringer, mens meget ligner det traditionelle for de ældste elever.

”Derfor tror jeg, at hvis vi gerne vil se en egentlig nytænkning og en egentlig frisættelse af skolen, så er det vigtigt, at vi fra Christiansborg også giver frihed til test og eksamener”.

Mener du, at en skole helt skal kunne lade være med at afholde afgangseksamen?

”Det kunne jeg godt tænke mig, men jeg ved jo godt, at der nok er meget langt til, at jeg kan få politisk flertal til det. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for, at vi kommer længst muligt i den retning”.

”Vi har brug for en fælles diskussion og forsøg på, hvordan skolen kan komme til at stå i sin egen ret. Vi mener, at balancen er tippet for meget over i, at skolen er en forberedelse til ungdomsuddannelserne i stedet for, at skolen står i sin egen ret og har en værdi i sig selv. Det ser gerne, at det er en diskussion, frihedsforsøget skal kunne åbne.”.

Når I gerne vil afskaffe obligatoriske test, løber I så ikke fra aftalen om de kommende nye nationale test, før de overhovedet er udviklet?

”Det synes jeg ikke ville være en fair kritik. For Holbæk og Esbjerg har frihed til at fravælge de nationale test. Derfor lægger vi faktisk bare op til en fortsættelse af den samme frihed, så det bliver op til skolerne selv, om det giver mening, eller om de hellere ville være fri for det”.

Lærerformand: Begejstring på de yngre trin

Lotte Rod får opbakning fra den lokale lærerkredsformand i Holbæk Kommune Hans Junker. Han glæder sig over Holbæk-skolernes store frihed, men ”der er nogle huller i osten”, som han siger.

Hans Junker er enig i, at prøverne er meget styrende for undervisningen, som begrænser mulighederne for at tænke nyt i udskolingen.

”Prøverne fylder rigtigt meget i udskolingen, så det er hovedsageligt i indskolingen og på mellemtrinnet, at vi ser den helt store begejstring og de mest kreative tanker. Prøverne skal afspejle hverdagen, og derfor er der et udbredt ønske fra udskolingslærerne om at ændre på nogle af prøveformerne, så de afspejler den undervisning, man gerne vil lave anderledes. For det giver ikke mening at lave for meget om på undervisningen, hvis eleverne fortsat skal til de traditionelle prøver”, siger han.

Hans Junker fortæller, at to af Holbæk-skolerne tilbage i oktober søgte om lov at lave prøver i de valgfag, de har oprettet som en del af deres deltagelse i frihedsforsøget. Men selvom ansøgningen blev sendt til ministeriet tilbage i oktober, har skolerne endnu ikke fået et svar retur.

”Alle skoler i landet kan faktisk søge om tilladelse til at afprøve nye prøveformer. Derfor er helt utroligt, at man ikke som en naturlig konsekvens af ønsket om, at frihedsforsøget skal bidrage til at indhøste erfaringer til fremtidig brug, siger til skolerne, at de naturligvis gerne må prøve noget nyt. Så det må siges at være en lakmusprøve på, om man i virkeligheden kun vil give frihed, når det ikke handler om noget af det alvorlige”, siger han.

Ifølge Hans Junker hører han generelt modsatrettede udmeldinger fra politikerne.

”Det er som om, at vi både hører fra politikerne, at vi ikke tør være vilde nok ude på skolerne i forsøget, men samtidig synes man også, at det i sidste ende skal ende ud med de præcist samme prøver. Det er meget modsatrettet”, lyder det videre fra Hans Junker.