Lærer til lærer

Mette Green Rafn fra Herlev Byskole, sætter spørgsmålstegn ved forældede eksamensrammer!

Eksamensrammer til FSA mundtlige fag

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som censor og eksaminerende lærer, i en helt almindelig folkeskole, har dagen i dag, fået mig til at tænke dybere over de forhold, rammer og metoder, vi tvinger vores elever ind i, når vi eksaminerer dem.

Jeg har derfor lyst til at dele min oplevelse med andre lærere/censorer, både for at videregive en succesoplevelse, og også for at skabe en debat omkring rammer og metoder i forhold til mundtlige FSA afgangsprøver.

Jeg var netop i dag, censor i mundtlig engelsk, på en provins skole, hvor stakkels Ina gik i sort.

Hun startede fint ud med:”The main topic is Black America and My topic is…, men tårerne pressede på, angsten lyste ud af hendes øjne og sammenbruddet var en realitet.

Jeg har sjældent oplevet så mange tårer og så forpinte øjne/blikke og pigen rystede over hele kroppen. Det var fuldstændig umuligt at fortsætte, så jeg gav Ina en ”Time out”.

Intetanende om, hvor Ina lå fagligt, besluttede jeg i samråd med hendes lærer, at vi ville forsøge at kæmpe hende op på et bestået 02! Indtil da havde hun præsteret til 00!!

Tog en tænkepause og spekulerede som en gal på, hvordan jeg kunne hjælpe hende.

Uden at skelne til regler og vejledninger, fik jeg en lysende ide (synes jeg selv). Jeg fremlagde nu to alternative og hjemmedigtede muligheder for hende:

1.En ”Walk around”.

2.”Den usynlige censor”.

Forklarede Ina, at en ”Walk Around” var en eksamen, hvor vi alle tre gik rundt i lokalet og sludrede om emnet. Jeg håbede på, at den form kunne være med til at løsne lidt op og gøre seancen mindre højtidelig og angstprovokerede for hende.

”Den usynlige censor”, gik i al sin enkelthed ud på, at jeg var placeret bag hende i den anden ende af klasselokalet, hvor jeg ikke deltog i samtalen.

Hun valgte den sidste.

Jeg snuppede hendes disposition og placerede mig, bagerst i eksamenslokalet. Hendes lærer vendte ryggen til hende.

Så skete der løjer!! Denne lille usikre pige, som kort forinden var brudt fuldstændig sammen, indviede os nu i Apartheid og Nelson Mandela, perspektiverede til Martin Luther King og Rosa Parks, konkluderede og sammenlignede med USA i dag, trak derefter et spørgsmål i emnet ”Young People” og talte nonstop i 8 minutter om Internet, chat, facebook, dating, mobiltelefoner, livet som teenager i dag og inddragede alle årets tekster og film samt refererede til kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande!

Hun var desuden grammatisk fejlfri og havde en meget fin udtale.

Ina fik selvfølgelig 12 !!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket inde i Inas hoved, hvis hun var gået derfra med et 00. Denne velforberedte, pligtopfyldende og begavede pige, som desværre boede i en skrøbelig krop med en skrøbelig sjæl.

Denne oplevelse som censor får mig til at tænke på de forældede rammer og det forældede karaktersystem, som vi lærere/censorer står overfor i dag.

Jeg synes derfor, at det skal stå frit for enhver censor/lærer, at vælge formen, rammerne og metoden for eksaminationen, ud fra den enkelte elevs behov. Det kunne være en dialog imellem censor og lærer forinden eksamen, hvor man fastslår hvilke modeller der egner sig bedst til den elevgruppe der skal eksamineres. Der skal differentieres og modelleres og formen behøver ikke nødvendigvis at fastlægges i rammer, før den enkelte elev er ”på”, så længe elevens faste lærer har mulighed for at lave om på rammerne løbende under eksaminationen.

Jo, det kan da godt være at jeg gjorde Ina en bjørnetjeneste, ved at give hende alternative rammer, for hun skal jo lære det! Eller skal hun det?

Har man brug for at blive ”slagtet” i 9.klasse, hvor man står overfor en videregående uddannelse, der skal skabe rammen om resten af livet? Har man brug for en så angstprovokerende og demotiverende oplevelse, der sætter spor for resten af livet?

Jeg ilede selvfølgelig hjem og tjekkede vejledningen for FSA mundtlig engelsk, for ikke at komme i klemme i systemet. Der er ikke indskrevet nogen regler eller paragraffer der siger, at jeg har gjort noget ulovligt!

Håber med dette indlæg, at skabe debat omkring eksamensrammer. Håber andre censorer kan bruge mit indspark og håber så meget på at Ina har styrke nok til at gennemgå de næste 3 mundtlige eksaminer, i de rammer der blev fastlagt for alt for mange år siden!

Go for it Ina, jeg ved jo at du kan!!

PS: Min søn har netop i dag, været til eksamen i AT, han går i 1.G. Hans prøve foregik udenfor Christiansborg, hvor han var oppe i en statue. Hele klassen var tilstede. Nytænkning! Alternativt! Sådan!

Med den nye reform, ser jeg gerne nye og fleksible rammer i eksamenslokalet, men jeg ser også gerne nytænkning i forhold til karaktergivning.

Jeg er rigtig træt af elever der dovner året igennem og kun gir den en skalle lige op til eksamen. Jeg er træt af at bruge så mange timer på forberedelser til en undervisning, hvor kun 3 elever har lavet lektier. Jeg er træt af at planlægge og afse tid til rettelser at skriftlige opgaver og så er det blot 1/3 der afleverer til tiden, hvorefter jeg skal afsætte flere dage eller weekender til rettelser, samtidig med, at jeg har en anden klasses skriftlige opgaver til rettelser.

Jeg tror på, at dette kan ændres ved en lille justering i karaktergivning i udskolingen.

Jeg tror på, at mine elever vil give den en skalle hele året, hvis deres endelige karakter var et gennemsnit af termins, års og eksamenskarakterer. Eksamen ville ydermere være mindre angstprovokerende, men karakteren ville stadig være en del af gennemsnittet og derved stadig gældende.

Jeg tror på, at mine elever ville aflevere skriftlige opgaver til tiden, lave lektier og være mere forberedte til timerne igennem skoleåret, hvis de vidste det gjaldt deres afsluttende karakter. Desuden synes jeg enhver karakter, ethvert tal der gives i folkeskolen skulle efterfølges af en bemærkning, en skriftlig begrundelse. For hvad skal man bruge et tal til, hvis ikke man ved hvorfor man er landet på det niveau eller hvad man skal øve sig på, for at komme længere op ad skalaen. Ved godt, at vi har elevsamtaler, men det er nu ikke helt det samme som en melding på skrift, der også går til hjemmet.

Afskaf elevplaner i udskolingen og indfør bemærkninger i karaktersystemet i stedet for.

Er der nogen af mine dejlige, dygtige og hårdtarbejdende lærerkollegaer landet over, der har erfaringer med alternative eksamensrammer? Bemærkninger, forslag eller kommentarer til min succesoplevelse eller holdninger omkring karaktersystemet, som det er i dag, så lad os få en dialog.

Mette Green Rafn

Herlev Byskole afd. ENG