I år er første gang på 17 år, at Tine Schroll ikke skal være beskikket censor. Hendes forældre har guldbryllup, og hendes datter skal konfirmeres. Men hun skal have sin 9. klasse til danskeksamen, ligesom hun har gjort stort set hvert år de seneste 22 år.

Hun er ansat på landsbyskolen Torslev Skole i udkanten af Frederiks Havns Kommune, og som dansklærer og beskikket censor i både mundtlig og skriftlig dansk har hun været på utallige skoler, kurser og censordage.

”Jeg underviser stort set kun i dansk. Lige nu har jeg 5., 7. og 9. klasse, og jeg bruger også en pæn del af min fritid på det, fordi jeg udarbejder en masse undervisningsmaterialer. Det er min hobby. Tit synes jeg, at opgaverne i det, jeg kan finde, er for overfladiske, eller også passer de ikke til mine elever, og så laver jeg det selv sådan, som jeg synes det skal være – allerhelst med en masse bevægelse integreret”, fortæller hun.

Hver år studerer hun prøverne grundigt, og hun har fx 40 opgaver til skriftlig fremstilling, hun selv har lavet, der svarer til dem, ministeriet udarbejder til prøverne. Hun har delt en del på lærerforum.dk, og over vejer nu også, om hun skal kontakte et forlag. Hun er med andre ord den erfarne kollega, enhver nyuddannet dansklærer ville ønske var på skolen.

Kæmpe interesse for oplæg med tips til den mundtlige prøve

Tine Schroll er meget aktiv i facebookgruppen for dansklærere i overbygningen, og der får hun altid en masse spørgsmål, fx fra lærere, hun tidligere har været censor for.

”Sidste år var alle kurserne aflyst på grund af corona, og der var mange, der var i tvivl. Så jeg tilbød at lave et lille teamsmøde for nogle stykker, og pludselig var der 70. Så var jeg jo nødt til at lave et powerpoint. Der var lidt knas med teknikken, men jeg fik supergode tilbagemeldinger, og folk var med fra øst og vest. Så i år tænkte jeg, at der måske også var nogle, der var usikre. Og det var jo tydeligvis ikke helt skævt.”

Tine Schroll lagde et opslag ind i gruppen om, at hun ville lave en session i sin vinterferie i uge 8 med tips, og hvor man kunne stille spørgsmål.

Lynhurtigt var der 200 likes og 100 kommentarer. På selve dagen var der omkring 150 lærere, der fulgte med.

”Det var lidt overvældende, og jeg skal helt klart øve mig på at holde foredrag og have styr på det tekniske samtidig, men jeg har fået så mange beskeder fra folk, der takker. Og så er det jo i den grad værd at bruge tiden på”, siger hun.

Fordybelsesområderne forvirrer

Og hvad er det så, folk er usikre på i forhold til afgangsprøven?

”Jeg beskæftigede mig kun med den mundtlige prøveform B, for det er der, der er flest usikkerheder. Det, der driller mest, er nok forskellen mellem opgivelser og fordybelsesområder, og det kan jeg godt forstå, for det er også lidt forvirrende. Hvis man tror, at der er samme krav til fordybelsesområderne som til opgivelserne, så bliver det et kæmpe arbejde”, siger hun.

Tine Schrolls råd er at lave en liste med opgivelser ligesom til prøveform A, hvor man skriver alle teksterne på med kilder og årstal og forfatter og sender til censor med angivelse af normalsider.

Kravene til opgivelserne er, at de skal afspejle fagets alsidighed. Skrevne tekster opdeles i litteratur og brugs- og fagtekster, som alle optælles i normalsider. Derudover skal der opgives fire forskellige eksempler på æstetiske tekster og fire forskellige eksempler på brugs- og fagtekster som ikke tælles i normalsider.

I opgivelserne opererer vi dermed med fire forskellige kategorier af teksttyper, også kaldet ”kasser”. Når man så skal planlægge fordybelsesområderne, er der andre krav. Her er der nemlig også en femte ”kasse” i spil, hvor det er muligt at blande tekster fra de fire andre kasser. Der skal oprettes minimum to fordybelsesområder i hver af de fem kasser.

”Det er lidt svært, at kasserne får nye navne hvert år. Nogle år har det været fiktive, litterære og æstetiske, andre ikke-fiktive. Den tidligere vejledning på 58 sider fik kritik for at være for lang. Nu har de lavet en på 40 sider, men det betyder, at de har udeladt en masse svar. UVM skriver, at den eneste ændring er kravene til, hvordan man skal vurdere den skriftlige fremstilling, men det betyder i praksis, at man skal tilbage til vejledningen fra 2019 for at finde svar på alt det, der ikke er ændret”.

Tine Schroll kan godt forstå, at mange lærere er i tvivl om, hvor de skal placere fx hjemmesider. Selv sætter hun dem typisk ind i et tema.

”Jeg har fx selv arbejdet i min 9. klasse med Løkkefondens hjemmeside, fordi vi arbejder med unge på kanten. Dér indgår den perfekt. Men jeg ville ikke anbefale min elever at vælge et prøveoplæg, som var en hjemmeside. Der er for få danskfaglige begreber. Men det er jo en smagssag. Nogle elsker at arbejde med podcast eller reklamer. Der er masser af muligheder. Det er også det, der gør det svært at være dansklærer. For man kan ikke nå det hele”.

Tag tidlig kontakt til censor

Et andet godt råd er, at lige så snart man ved, hvem censor er, skal man få kontakt og få aftalt alt, også omkring prøvens forløb. Hun har selv været på censorkursus alle årene, og det mener hun faktisk alle dansklærere burde kunne, fordi det giver et godt overblik.

”Ofte kommer prøvevejledningerne først februar-marts, og så er det svært at nå at opfylde de nye krav, hvis de ikke passer til det, man har arbejdet med i forvejen. Og i år er der så ekstra usikkerhed, fordi nogle er nervøse for, om eleverne har lært nok i de perioder, hvor de har haft onlineundervisning. Der kan jeg kun sige, at man skal få fat i sin censor og snakke om, at det her område med musikvideoerne gennemgik vi hjemme. Eller lade det indgå i et bredere forløb, så dem, der er stærke i det, kan vælge en musikvideo som prøveoplæg, og de, der ikke helt forstod det derhjemme, kan gøre noget andet”.

Vejledningen giver også tit problemer, for lærerne har svært ved at forstå, at det kan være rigtigt, at der er 10 vejledningslektioner, uanset om man har 6 elever eller 29. Men sådan er reglerne, og en lektion svarer til, hvad man har på den enkelte skole, selv om det betyder, at der dermed er forskel på, hvad eleverne får på forskellige skoler.

”Men alt det, som vi ikke kan gøre noget ved, det havde jeg allerede på forhånd meldt ud, at det var der ikke tid til at diskutere. Vi må forholde os til, hvad der er besluttet og få det bedste ud af det”.

Tine Schroll opfordrer til, at man holder sig opdateret ved at følge med i det, læringsvejleder Pernille Tjellesen sender ud, læser bekendtgørelsen og prøvevejledningen, spørger kolleger, og så kan man også frem over følge med i Tine Schrolls blog på folkeskolen.dk/dansk, hvor hun skriver om danskfaget og om prøven. Hvis du tilmelder dig nyheder fra Dansknetværket, får du besked, hver gang der er nye artikler eller blogindlæg om dansk.