En del elever deltager ikke aktivt i idrætstimerne i skolens ældste klasser, og andre kommer slet ikke til undervisningen, fortæller Nina Brinch-Vilhelmsen og Lasse Meistrup Hansen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Odense ved UC Lillebælt. I deres praktik omtalte idrætslærere disse elever som "generelt inaktive og demotiverede", fortæller de.

Motivation afhænger af situationen

"I overensstemmelse med vores oplevelser viser forskellige undersøgelser, heriblandt 'Status på idrætsfaget 2011' og 'Idræt i folkeskolen' fra 2004, at det er et generelt problem med manglende motivation, manglende deltagelse og højt fravær blandt eleverne i idræt. I den første konkluderes der, at problemerne med motivation og deltagelse er særligt udtalte blandt de idrætsusikre elever, og at skellet mellem de idrætsstærke og de idrætsusikre elever er blevet større", refererer de.

"Der tales ofte om motivation, som noget en elev eller en gruppe elever har eller ikke har, men nyere motivationsteorier viser, at motivation er situationsbetinget, så motivation ændres ved at ændre situationen", siger Lasse Meistrup og Nina Brinch. En elev kan altså ikke per definition kategoriseres som motiveret eller ikke motiveret.

"Det perspektivskifte udgør blandt andet baggrunden for vores interesse for at beskæftige os med motivation blandt elever i idrætsundervisningen, da det betyder, at det som lærer er muligt at ændre ved situationen og forsøge at skabe et motiverende undervisnings- og læringsmiljø for eleverne", skriver de i projektet.

Af 2013-skolereformen fremgår det, at alle elever "skal blive så dygtige, de kan", og forudsætning for, at det kan ske, er, at eleverne er motiveret for at lære og løse de udfordringer, de bliver stillet overfor i skolen.

"Betydningen af elevernes motivation er interessant set i lyset af, at motivation blandt udskolingens elever er i forandring. Det skyldes, at en præstationsorienteret skolekultur vinder frem på bekostning af en læringsorienteret kultur, idet præstationer og gode karakterer i stigende grad overskygger lære- og udviklingsprocesser, der er motiveret af andet end ønsket om at præstere", siger de.

Idrætsusikre elevers læring

Den ændrede skolekultur er interessant, da idræt i 2015 blev et udtræksfag til Folkeskolens Afgangsprøve, og det kan have betydning for elevernes motivation i idrætsundervisningen, men også for elever og læreres forståelse af faget, mener Nina Brinch og Lasse Meistrup.

I deres problemformulering spørger de: "Hvordan kan idrætsusikre elevers motivation i idrætsundervisningen forstås, og hvordan kan læreren skabe et motiverende undervisnings- og læringsmiljø i idrætsundervisningen i udskolingen med henblik på at øge idrætsusikre elevers læring?"

Med betegnelsen idrætsusikre elever menes elever, der ofte er fraværende, demotiverede eller mangler idrætslige forudsætninger som spilforståelse eller tekniske færdigheder for at deltage i undervisningen. "Mere præcist omfatter betegnelsen elever, der har manglende sociale kompetencer, manglende motivation eller manglende fysiske forudsætninger, herunder elever i dårlig form og elever med manglende evne til at koordinere bevægelser i forbindelse med eksempelvis løb og afsæt. Der er ofte tale om en kombination af flere af disse karakteristika blandt idrætsusikre elever", skriver Nina Brinch og Lasse Meistrup.

I deres praktik på en skole i Assens Kommune havde de idrætsundervisning i 8. klasse, og der undersøgte de først problemerne gennem "deltagende og ikke-deltagende, ustrukturerede observationer" og for at undersøge problemstillingen nærmere fulgte de op med strukturerede ikke-deltagende observationer.

"Vi har indsamlet empiri gennem observation og interview, da vi ønsker at undersøge, hvordan og hvorfor motivation opstår blandt idrætsusikre elever i udskolingen, og hvordan læreren kan skabe et motiverende undervisnings- og læringsmiljø for disse elever", fortæller de.

De har anvendt to kvalitative metoder, da det giver mulighed for at gå i dybden med et afgrænset emne i en afgrænset sammenhæng.

"Vi har foretaget strukturerede, ikke-deltagende observationer af elevernes adfærd, indsats og udholdenhed, og på baggrund af etiske overvejelser har vi valgt ikke at observere i omklædningsrummene, selv om situationer dér måske kunne give nogle vinkler, der har betydning for elevernes motivation, deltagelse og opfattelse af faget", fortæller Lasse Meistrup Hansen og Nina Brinch-Vilhelmsen. Forud for de egentlige interview gennemførte de en pilotundersøgelse, hvor de interviewede en lærer og to elever efter de interviewguider, de havde udarbejdet. "Formålet med pilotundersøgelsen var at undersøge, om vores spørgsmål var forståelige for interviewpersonerne", siger Nina Brinch.

"Til selve undersøgelsen har vi interviewet to idrætsusikre elever, som i projektet kaldes Nanna og Sofie. Vi talte med dem om deres motivation, deres deltagelse og deres fagforståelse. Vi har også interviewet en af årgangens idrætslærere om fagforståelse og om arbejdet med og opfattelsen af elevernes motivation og deltagelse", fortæller Lasse Meistrup.

"Vi ser det som en fordel at kombinere observationer og interviews, da adfærd, indsats og udholdenhed kan observeres, mens det ikke kan observeres, hvad der motiverer eleverne. Et interview kan derimod svare på, hvad der motiverer eleverne, og hvad de er motiverede for", skriver de.

Det, de siger og gør, er ikke nødvendigvis det samme

Observationer kan give viden om, hvordan læreren handler i relation til de idrætsusikre elever i undervisningen, mens et interview for eksempel kan give indsigt i lærerens fagforståelse og tankerne bag handlingerne, argumenterer de. "Ved at koble interviews og observationer får vi både adgang til det, informanterne siger, og det, de gør, hvilket ikke nødvendigvis er sammenhængende", understreger de.

Begge elever fortæller i interviewene, at de ikke har følt sig motiverede i det observerede forløb. Deres manglende motivation skyldes, sagde de, at opgaven var for svær, så de ikke kunne finde ud af at løse den i gruppen. "Dette stemmer godt med vores observationer, hvor vi så, at gruppen ikke fik lavet ret meget, og at det oftest kun var de to andre i gruppen, der bød ind med forslag og ideer", siger Nina Brinch. Der er altså tegn på, at idrætsusikre elever ikke får opfyldt deres behov for følelsen af kompetence, og det kan være en væsentlig årsag til deres manglende motivation.

"Selvom eleverne i arbejdet med den åbne opgave havde mulighed for at få opfyldt deres autonomibehov, ser det ud til, at deres manglende kompetencer blokerer for opfyldelse af behovet. Begge elever sagde også, at de ikke oplevede at have ret meget indflydelse i idrætstimerne", siger de i projektet.

Interessant nok sagde både Nanna og Sofie, at de godt kunne lide at arbejde sammen med de andre elever i gruppen. Nanna forklarede, at hun kan lide at arbejde i små grupper med, men ikke fungerer ret godt, når de har fælles undervisning på tværs af flere klasser, og når de på andre måder er sammen mange elever.

Nanna har det kun godt med to ud af tre lærere, og det har også betydning for hendes motivation, fortalte hun. Opfyldelse af hendes behov for tilhørsforhold afhænger altså af arbejdsform og hvem, hun arbejder sammen med, siger Nina Brinch og Lasse Meistrup.

Sofie fortalte på samme måde, at der er sammenhæng mellem hendes motivation og hendes forhold til andre elever og lærere. Hun ville ikke lave noget, hvis hun ikke kunne lide lærerne eller de andre elever. Men hun havde det fint med idrætslærerne og de fleste af de andre elever, så det var ofte ikke et problem for hendes motivation, sagde hun i interviewet.

Differentiering, synlige mål og feedback

Ifølge Edward Deci og Richard Ryan har mennesket tre grundlæggende psykologiske behov, som udgør grundlaget for motivationsprocesser og for hvilken type motivation, der gør sig gældende.

"Hvis de tre basale behov for henholdsvis autonomi, kompetence og tilhørsforhold er opfyldt, vil elevens medfødte lyst til at være aktiv og udfolde sig stige, og eleven vil med udgangspunkt i interesse, nysgerrighed og vedholdenhed give sig i kast med udfordrende aktiviteter. Der er i sådanne tilfælde tale om indre motivation", skriver Nina Brinch og Lasse Meistrup.

Vores undersøgelsen viser, at idrætsusikre elever oftest ikke får opfyldt deres behov for kompetence, og det ser ud til at blokere for deres behovet for autonomi, siger de i deres projektkonklusion

"Ingen af eleverne er indre motiverede og har derfor brug for ydre påvirkninger for at blive motiverede, men de idrætsusikre elever er bliver motiveret af karakterer og en eventuel kommende afsluttende prøve.

Albert Banduras teori om mestringsforventninger handler om elevernes tiltro til, at de er i stand til at gøre det, der skal til for at opnå et bestemt resultat. "Vores undersøgelse viser, at de idrætsusikre elever har lave forventninger til at de kan mestre de fleste af faget områder. Og det betyder, at de hurtigt giver op, når de støder ind i vanskeligheder og møder noget ukendt", siger Nina Brinch.

Målorienteringsteorien handler om elevers underliggende motiver for at arbejde for at nå konkrete mål, og der skelnes mellem opgave- og ego-orientering.

Undersøgelsen viser, at Nanna er ego-orienteret, og Sofie er opgave-orienteret, så vi kan sige, at idrætsusikre elever ikke nødvendigvis har samme målorientering. Derudover viser undersøgelsen, at indholdet i undervisningen, elevernes opfattelse af faget og elevernes relationer til lærere og andre elever virker ind på de idrætsusikre elevers motivation, fortæller Lasse Meistrup Hansen og Nina Brinch-Vilhelmsen

"Med udgangspunkt i de tre teoretiske perspektiver på idrætsusikre elevers motivation er det vigtigt, at læreren skaber et miljø, hvor eleverne kan opleve kompetence, autonomi og tilhørsforhold og derigennem nærme sig indre motivation. Derudover er det vigtigt at skabe et opgaveorienteret miljø og give eleverne mulighed for at udvikle høje mestringsforventninger", skriver Nina Brinch og Lasse Meistrup. De opstiller tre forslag, som de mener, at lærere kan bruge for at skabe et motiverende undervisnings- og læringsmiljø, er kan øge elevernes læring i idrætstimerne: 1: differentiering, 2: synlige læringsmål og 3: feedback.

Ved differentiering bør læreren bruge både elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering, mener de. "Kortsigtede og tydelige mål kan have positiv effekt på elevernes motivation og læring, da det giver eleverne en retning for deres arbejde. I arbejdet med feedback kan læreren med fordel give individuel feedback til eleverne med udgangspunkt i John Hatties tre feedbackspørgsmål", skriver Nina Brinch-Vilhelmsen og Lasse Meistrup Hansen og understreger, at det er afgørende, at der ved alle tre forslag tages udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og potentialer.

Se hele professionsbachelorprojektet: