På minuslisten kan optræde mangel på tydelig faglig identitet på alle trin og opsplitning i skoler-i-skolen.

"En del ting skal være på plads for, at en opdeling fungerer optimalt. Derfor er det afhængigt af konteksten, om det er en god idé at indføre afdelinger på den tredjedel af folkeskolerne, der ikke har dem endnu", siger Gitte Grønkær Andersen, der er projektleder på undersøgelsen.

Det er første gang, den afdelingsopdelte skole bliver gransket grundigt i Danmark. Undersøgelsen kan dog ikke sige noget om elevernes udbytte af undervisningen på de seks skoler, der har deltaget.

Specialiseringen er en fordel

Både elever, lærere, ledelser og forældre oplever det som en styrke, at lærerne bliver specialiserede i at undervise i bestemte aldersgrupper inden for bestemte fag. Lærerne fremhæver blandt andet, at de bedre kan tilpasse og udvikle undervisningsmaterialet, når de med kortere intervaller vender tilbage til at undervise samme klassetrin.

En anden fordel er, at lærerne er organiseret, så de arbejder tæt sammen i mindre enheder i deres egen afdeling og derfor kender hinanden godt. Det giver en god platform for et tæt samarbejde om pædagogisk udviklingsarbejde.

Det kan også være en fordel, at eleven, når han eller hun går fra en afdeling til den næste, får mulighed for at starte på en frisk i nye roller og med nye læreres øjne på sig. Men eleven, der har særlige udfordringer, kan opleve samme skift som utrygt eller problematisk.

Os-og-dem-kultur

Mindre godt er det også, at lærerne kan have svært ved at få et samlet overblik over den enkelte elevs skoleforløb og ved at have indblik i de trinmål for fagene, der er i de afdelinger, som lærerne ikke selv underviser i.

Det er heller ikke sikkert, at alle læreres faglige profil passer til opdelingen.

Det kan være et minus, hvis der opstår en os-og-dem-kultur mellem lærergrupperne i de forskellige afdelinger, så lærerne oplever det som irrelevant, hvad der foregår i de øvrige afdelinger.

Især mellemtrinnet har et særligt behov for en mere tydelig faglig identitet, viser undersøgelsen. Indskolingen og udskolingen har på de fleste af de seks skoler klare fokuspunkter at identificere sig med, men på nogle skoler har lærere og ledelse ingen egentlig fornemmelse af, hvilke kompetencer mellemtrinnets lærere har, og hvilke kerneopgaver de løser.

I undersøgelsen anbefales det, at skolerne generelt styrker lærernes opfattelse af hver afdelings pædagogiske kerne og af lærernes forskellige kompetencer, og at man arbejder systematisk med at formulere en fælles profil og særlige kompetencer

Rapporten viser desuden en tendens til skæv kønsfordeling mellem afdelingerne. Der er meget få mænd i indskolingen og få kvinder i udskolingen.