I to år har ni skoler tyvstartet med at lære eleverne fransk. De har sunget franske sange, leget, danset og på mange andre måder givet eleverne i 3. og 4. klasse en fornemmelse af, hvad det franske sprog er for en størrelse.

Skolerne har været med i projektet Tidlig Sprogstart, der har været finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog, Københavns Professionshøjskole og Det Franske Institut i København.

Projektet har blandt andet haft til formål at undersøge, om det kan have betydning for elevernes motivation for at lære fremmedsprog, hvis man starter med sprogundervisningen tidligere. Og det virker faktisk til, at eleverne har et større mod på at lære fransk i 3. og 4. klasse.

I hvert fald hvis man spørger Dorte Søndermark, der er fransklærer på Vestre Skole i Svendborg.

”Eleverne er modigere og mere umiddelbare, når de begynder på fransk tidligere. De synes, det er virkelig sjovt at lære et nyt sprog og flere af dem hilser på mig på fransk, når vi mødes på gangen”, fortæller Dorte Søndermark.

På Vestre Skole har elever, forældre, ledere og lærere været så glade for projektet, at skolebestyrelsen har besluttet at forsætte med tidlig sprogstart.

Derfor får eleverne i 4. klasse en lektion om ugen, hvor de enten har tysk eller fransk. Halvdelen af skoleåret bliver de introduceret til fransk, mens de den anden halvdel af året får en smagsprøve på tysk

Dorte Søndermark oplever, at eleverne i 5. klasse normalt er mere bange for at lave fejl, når de skal starte på et helt nyt sprog. Men dette skoleår har det været anderledes. De elever, som hun skal undervise i 5. klasse, har nemlig alle været en del af projekt de seneste to år, og har derfor allerede fået bekendtskab med det franske sprog.

”De er bare startet på et helt andet niveau. De har en rigtig god basisforståelse for sproget, og så er de ikke lige så generte, som de plejer at være”, siger hun begejstret.

Fransklærerne har lært nyt - og delt viden med hinanden

Da Tidlig Sprogstart gik i gang i 2020, var det ret nyt at undervise i fransk så tidligt i folkeskolen.

Derfor har projektet været bygget op omkring aktionslæring. Det betyder, at lærerne i løbet af forløbet har fået ny viden, afprøvet det i praksis og derefter evalueret sammen, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Dorte Søndermark er den eneste fransklærer på Vestre Skole. Derfor har det været en kæmpe gevinst at få ny viden og lære så mange andre fransklærere at kende, fortæller hun.

Hun håber meget på, at netværket af fransklærere kan forsætte med at mødes, selvom projektet er overstået.

”Det har været en kæmpe styrke, at videndele med fransklærere fra hele landet, da hver skole bidrager med sin kultur. Hver gang vi har mødtes, er jeg kommet hjem med bunker af notater og inspiration til min undervisning – enten fordi vi i fællesskab har udviklet videre på allerede eksisterende materialer, eller fordi en lærer selv har fundet på et forløb til sin klasse som vedkommende har delt med os andre”.

"Fransk må ikke blive båret af ildsjæle"

En anden grund til at have et projekt, der forsøger sig med tidlig sprogstart i fransk, handler om at indsamle viden og argumenter for at styrke sprogundervisningen i folkeskolen.

Det fortæller projektleder på Tidlig Sprogstart Annette Søndergaard Gregersen, der til daglig er docent på Københavns Professionshøjskole.

”Franskfaget må ikke kun blive båret af ildsjælene ude på skolerne. Derfor skal vi have skoleledelserne og politikerne til at bakke franskfaget op”, siger hun.

”Og så kan projektet forhåbentlig være med til at få flere elever til at dyrke deres begejstring for fransk videre i uddannelsessystemet. Det er en udfordring lige nu, blandt andet fordi de færreste elever ved, hvad de kan bruge fransk til, når de skal vælge fremmedsprog”, siger Annette Søndergaard Gregersen.

Fransk er forsat et lille fag i folkeskolen. I skoleåret 2021/2022 havde 240 folkeskoler fransk på skoleskemaet, og de lærerstuderende kan kun læse til fransklærer på Københavns Professionshøjskole og Via University College i Aarhus.

I den nye aftale om læreruddannelsen er der blevet lagt op til, at det skal være nemmere at læse til tysk- og fransklærer i hele landet. Hvordan det skal ske, er dog ikke specificeret.

Eleverne lærer både tysk og fransk i 3. klasse

Næstformand for Sproglærerforeningen Leon Aktor er helt enig med Annette Gregersen i, at projekter som Tidlig Sprogstart kan være med til at løfte fremmedsprogene i folkeskolen.

”I Sproglærerforeningen ønsker vi mest muligt sprog til flest mulige elever – og ideelt set skal alle elever have noget at vælge imellem, når de skal vælge deres andet fremmedsprog”, siger han.

I løbet af projektet har flere af skolerne besluttet også at inddrage tysk, så eleverne i 3. og 4. klasse har fået undervisning i begge fremmedsprog. Og ud af de ni skoler, der har deltaget i projektet, har syv valgt at forsætte med at tilbyde eleverne tidlig sprogundervisning fra enten 3. eller 4. klasse.

”Da vi planlagde projektet, manglede vi simpelthen fantasi til også at inddrage tysk. Den del af æren tilfalder alene skolerne og deres engagement”, siger han.

”Jeg er også rigtig glad for at se, at projektet bliver til hverdag nu. Det er ikke, fordi jeg er naiv og tror, at nu kommer der tysk- og franskundervisning i alle 3. klasser lige om lidt. Men forhåbentlig kan tidlig sprogstart også begynde at dukke op på andre skoler. Vi har i hvert fald samlet alle vejledninger og materialer til det, hvis der er lærere, der gerne vil have inspiration”.

Skoleleder: Lærerne skal brænde for projektet

En af de skoler, der har deltaget i forsøget, er Uglegårdsskolen. Skolen ligger i Solrød Strand og er Danmarks største skole, der er samlet på en matrikel. På skolen er der 1.200 elever og 150 ansatte.

Det betyder også, at Uglegårdsskolen har noget så usædvanligt som flere fransklærere. I alt er der fem lærere på skolen, der underviser i fransk.

Skoleleder Jonas Rasmussen fortæller, at det var en af fransklærerne, der kom stormende ind på hans kontor en dag og begejstret fortalte om et nyt projekt om at begynde franskundervisningen i 3. klasse.

Den ide kunne han sagtens være med på, siger han.

”Langt størstedelen af alle udviklingsprojekter går til naturfagene. Derfor synes jeg, at man som skoleleder skal hægte sig fast, når der endelig kommer projekter til de mindre fag”.

Derudover mener Jonas Rasmussen også, at det er vigtigt at bakke sine medarbejdere op, når de kommer med projekter og ideer, de gerne vil prøve af.

”Når man skal starte sådan et projekt, er det altid vigtigt, at medarbejderne brænder for det. Derudover er jeg som skoleleder afhængig af, at lærerne kommer med input til mig. Ellers skal jeg vide noget om alting, og det kan jeg ikke”, siger han.

På Skovvangskolen i Aarhus har projektet også været en succes, fortæller viceskoleleder Frank Hansen. Her har tysk- og fransklærerne arbejdet sammen om at give eleverne en smagsprøve på sprogene.

”Alle elever har fået 15 lektioners tysk og 15 lektioners fransk. Lektionerne er blevet lagt ind som små ’happenings’ mellem den almindelige undervisning. På den måde håber vi at skærpe elevernes sproglige nysgerrighed og kvalificere valget mellem tysk og fransk”, fortæller han.

”Projektet er blevet taget enormt godt imod. Vi fik ret hurtigt gjort det til et fælles projekt mellem tysk- og fransklærerne og eleverne har også været virkelig glade. I den korte periode vi har kørt projektet, har tilbagemeldingen fra lærerne også været, at eleverne starter på et helt andet niveau, når de så starter på enten tysk eller fransk”.