Firmaer med læring indbygget i firmanavnet er de seneste år skudt op. De tilbyder lektiehjælp, og i flere tilfælde er det lærere, der sætter sig i chefstolen, og lærere eller lærerstuderende, der har et bijob med at undervise i firmaet.

Pernille Brinch er uddannet lærer og indehaver af Time2learn, der ligger i Hornslet ved Aarhus. I hendes firma er der ventetid. Op til to måneder. Det er længe.

»Det har mange gange også taget lang tid for forældrene at tage sig sammen til at kontakte os. De skal lige sluge, at de skal betale for noget, som de egentlig troede, at skolen stod for«, siger hun.

Plads til pædagogisk udvikling

Mette Stange er også læreruddannet, og hun stiftede firmaet Lets Learn i december 2010. Firmaet har base i Fredericia og er udvidet med en afdeling i Hillerød.

»I begyndelsen var det mest elever fra overbygningen, vi så, men nu ser vi også elever fra de mindre klasser«.

Hun fortæller, at kunder kommer fra alle samfundsklasser.

»Det er forældre, der prioriterer det for deres børn«, siger hun. Firmaet har 15 undervisere i Fredericia og syv undervisere i Hillerød.

»Jeg trak på mit netværk, og alle mine undervisere er uddannede lærere, der har et job ved siden af«, siger hun.

Ingen mirakler

Når en kunde henvender sig, så bliver vedkommende indkaldt til et møde, hvor forventningerne bliver afklaret.

»Jeg understreger, at vi ikke kan levere mirakler, men vi kan hjælpe de fleste, der henvender sig. Når eleverne kommer her, så er de meget 'små', og vi giver dem en tro på, at de kan noget«, siger Mette Stange.

De fleste køber et klippekort med ti klip, og kunderne er alt fra forældre til børn i de små klasser i folkeskoler til gymnasieelever. Det koster 4.000 kroner i Jylland og 4.500 kroner på Sjælland for et klippekort med ti klip.

Hvis man køber en lektion a 50 minutter alene, så koster det 450 kroner - ti lektioner koster 4.000 kroner. Priserne er for et barn. Hvis flere børn undervises sammen, så reduceres prisen per lektion per barn. Det er også muligt at få ti gange 25 minutter, så betaler man for fem lektioner. To børn koster 600 kroner per lektion.

»Vi ser en generel stigning i antallet af forældre, der henvender sig, men vi har ingen venteliste«, siger læreren, der før arbejdede på Erritsø Centralskole i 12 år og var konsulent på CFU, center for undervisningsmidler.

»Jeg var glad for at være lærer, men jeg fik lyst til at gøre noget for mig selv. Jeg savner nogle gange at undervise en stor gruppe børn«, siger Mette Stange.

Hun underviser selv i sit firma og arrangerer kurser for lærere ude på skolerne.

Ikke pinligt

My Academy startede i 2005 og er Skandinaviens største lektiehjælpsvirksomhed. Virksomheden omsætter i dag for cirka 45 millioner svenske kroner og solgte sidste år cirka 100.000 lektiehjælpstimer.

»Det er blevet okay for forældre at sige: 'Vi vil gøre noget for vores barn, og det skal ske på ordentlige vilkår'«, siger Rune Sørensen, country manager, My Academy Danmark.

I årets første måned hjælper My Academy cirka 800 folkeskole- og gymnasieelever. Det er en stigning på cirka 100 procent i forhold til samme tidspunkt i 2013, fortæller Rune Sørensen.

Langt de fleste undervisere, der er tilknyttet My Academy, er lærerstuderende.

»Det er jo oftest et studiejob på seks-ti timer per uge. Så størstedelen af vores undervisere er lærerstuderende og universitetsstuderende med et højt snit. For mange passer det bedre som studiejob end som fuldtidsjob«.

Han afviser også, at det kun er meget velhavende familier, der benytter sig af lektiehjælp.

»Det er også forældre, der ikke selv har fået en uddannelse, som prioriterer det, for at deres børn kan få en god uddannelse«, siger Rune Sørensen.

Konkurrencesamfund

Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet, ser firmaerne, der tilbyder lektiehjælp, som en del af udviklingen, hvor der i højere grad er fokus på at få den bedste uddannelse.

»Det har jo altid eksisteret. Forskellen er, at det er blevet sat i system med læreruddannede undervisere. Det afspejler, at det er et konkurrencesamfund, vi lever i. Der er brug for ekstra hjælp, hvis du vil have høje karakterer, så du kan komme ind på din drømmeuddannelse«, siger han.

Niels Kryger, lektor og leder for forskningsprogrammet Barndom, Ungdom og Institution ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, er ikke enig med forskerkollegaen.

»Endnu har betalt lektiehjælp et lille omfang i Danmark, men der står åbenbart private firmaer og forskere som Niels Egelund parat til at fortælle os, at 'udviklingen' kræver mere betalt lektiehjælp. Men man glemmer at fortælle, at den såkaldte udvikling ikke bare er noget naturgivent, men resultat af menneskelig handlen og beslutninger«, siger han.

Niels Kryger er med på, at ud fra en snæver effektivitetsbetragtning vil betalt lektiehjælp kunne højne nogle børns performance ved eksamen.

»Men ønsker vi en situation, hvor forældre overgår hinanden i at købe lektiehjælp til deres børn, for at de kan klare sig i det såkaldte konkurrencesamfund, sådan som vi for eksempel ser det i Singapore? Ønsker vi, at store dele af børns uddannelse overlades til et privat marked? Ønsker vi den opdeling i et a-hold og b-hold, som dette sandsynligvis vil medføre? Er ideen med reformen ikke, at så meget som muligt af skolearbejdet, herunder lektier, klares i skoletiden? Fænomenet betalt lektiehjælp rejser mange spørgsmål og bør være en reminder til os som samfund om hele tiden at skærpe den politiske debat om, hvad vi vil med folkeskolen - og med det liv, vi ønsker, børn skal leve«.