Overblik: Nu begynder forhandlingerne om lærernes arbejdstid 

»Rimelighed for begge parter«

»Rapporten er et rigtig godt afsæt til de periodeforhandlinger, der kommer. Det at få skabt en gensidig tillid er det vigtigste. Det er det altoverskyggende, at man får signaleret også udadtil, at skolen er noget, vi samarbejder om«.

Hvad kan lærerne bruge rapporten til?

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man kom frem til en forhandlet overenskomst, og at man ikke stadig står på resterne af lov 409. Det skulle bare være et indgreb, og så skulle man finde hinanden igen. Det har taget noget tid. Jeg tror, det har stor betydning for den helt almindelige lærer, at man er enig om en retning, i stedet for at det ensidigt er arbejdsgivere, der har bestemt, hvordan det ser ud. Jeg har stor forhåbning om, at det lykkes denne gang. Jeg tror på en tredje vej. Hvis den ikke er farbar, så ser det ikke så godt ud«.

Hvad skal der til, for at du kan stemme ja til en aftale?

»Der skal være en rimelighed i aftalen, som begge parter kan se. Man behøver ikke tal på alt, men de centrale dele som undervisning og primære opgaver som klasselærerfunktion og vejlederfunktion skal der være afsat tid til. Men mindre opgaver behøver det ikke. Jeg er lærer i Aarhus, og formand for KL Jacob Bundsgaard har vist stor vilje til at samarbejde. Han har sagt, at lov 409 ikke er en måde at samarbejde om skolen på. De signaler giver mig et stort håb«.

»Plads til forskellighed«

Bruno Barbalho, 37 år, lærer på  Hendriksholm Skole i Rødovre, medlem af kredsstyrelsen i Rødovre Lærerforening. Foto: Thomas Arnbo

»Rapporten er ikke en opskrift på en færdig aftale. Det er mere retningslinjer for, hvordan man bygger en bæredygtig måde at drive skole på. Kommissionen har levet op til, hvad den skulle. Men forudsætningerne for at få en god folkeskole er nogle parametre, der skal på plads. At nå en arbejdstidsaftale kræver dialog, og at man respekterer hinandens udgangspunkter«.

Hvad kan lærerne bruge rapporten til?

»Rapporten betyder rigtig meget for os lærere. Ikke bagudrettet. Vi kan ikke bruge den til at rette pegefingre mod nogen. Den kommer med lokalaftaler og nordiske lande som eksempler, og så har den også læreruddannelsen med. Det er ret godt. For hvis man skal ændre på folkeskolen, skal man have fat i læreruddannelsen«.

Hvad skal der til, for at du kan stemme ja til en aftale?

»Der skal være en klar formulering omkring balance mellem undervisning og alle de andre opgaver, der ligger. Man behøver ikke at sætte timer på, men man kunne nævne en procentdel. Man skal kigge på, hvordan det er i kommunen og på skolen, og få formuleret det lokalt. Jeg tror, det er svært at få ens tal for alle skoler i hele landet, når man har forskelligt elevgrundlag og forskellige udfordringer. Der skal være plads til forskelligheder«.

»Et maksimumundervisningstimetal på centralt plan«

Liselotte Bak, 62 år, lærer og arbejdsmiljø-repræsentant på Helsingør Skole,  næstformand i Helsingør Lærerforening.  Foto: Thomas Arnbo

»Jeg håber på, at rapporten kan bruges til at få indgået en ordentlig arbejdstidsaftale for lærerne, der erstatter lov 409. Der bør være tid på alle opgaver, som lærerne varetager. Det gælder både undervisningsopgaver og alle de øvrige opgaver. Det er positivt, at rapporten sætter fokus på behovet for ordentlig forberedelse«.

Hvad betyder rapporten for lærerne?

»Vi håber, at man kan komme til enighed om en aftale, som er af en sådan kvalitet, at det er godt at arbejde under den som lærer. Man skal kunne se sig selv i den og opleve, at den er retfærdig. At ens arbejdsmiljø er til at arbejde i. At man får lov til at udfolde sin professionalisme på en ordentlig måde«.

Hvad skal der til, for at du kan stemme ja?

»Det er svært at svare entydigt på, da der er mange faktorer, der skal være i orden, for at en aftale giver reel værdi i hverdagens arbejde. Det må være et helhedsbillede. Der er desuden andre problematikker, der spiller ind - eksempelvis inklusionsproblematikken og manglende økonomiske resurser på skolerne. Det kan forhandlingerne ikke gøre noget ved. Men en arbejdstidsaftale skal opleves som reelle forbedringer af vores arbejdsforhold. Vi skal føle, at der er respekt om det at være lærer. Der skal være en anerkendelse af os. Der ligger et kæmpepres på forhandlerne«.