I stopdans danser deltagerne, indtil musikken stopper. Så fryser de i den positur, de måtte have. Ifølge Lars Melsen, der er idrætslærer på Ebeltoft Skole, har afgangsprøven i idræt ironisk nok virket, som når der bliver slukket for musikken i stopdans: Bevægelsen stopper. Idrætsfaget har nu i to skoleår været prøvefag - og det påvirker faget, at der nu ligger en krævende prøve som afslutning.

»Det er det eneste fag, der er et bevægelsesfag i sig selv. Man gør ikke noget godt for idrætsfaget ved at akademisere det«, siger Lars Melsen.

Han har ikke noget problem med, at der er kommet karakterer i idræt, men han oplevede egentlig ikke, at faget havde statusproblemer, som der ellers ofte bliver talt om, når den nye position som prøvefag bliver begrundet.

»Jeg har haft mange elever, der syntes, det var fedt at have idræt. For dem har det været et åndehul med bevægelse i den daglige undervisning. Det kan jeg ikke se, at der skulle være noget galt i«, siger Lars Melsen - han har heller ikke en oplevelse af, at faget tidligere havde fraværsproblemer.

Elevernes forberedelse til den nye afgangsprøve er formentlig den mest tidskrævende af alle de mulige, der kan trækkes, og det harmonerer ikke med, at faget kun har to timer om ugen

»Eleverne skal selv udvikle undervisningsforløb - det skal de ikke i andre fag. For mig virker det helt mærkeligt, det virker næsten som min egen eksamen på læreruddannelsen«, siger Lars Melsen.

Vigtigt at integrere teorien

For Trine Hemmer-Hansen, der er idrætslærer på Virupskolen ved Aarhus, er fortællingen anderledes. Hun oplever, at fagets nye status er skærpende for elevernes lyst og det faglige niveau i undervisningen.

»Nu stopper man op og taler om spilhjulet. Hvis spillet ikke rigtigt fungerer - hvad kan vi så gøre? Skal der en ekstra spiller ind, eller kan vi ændre reglerne? Man sætter nogle ord på de teoretiske ting, som man ikke tidligere har tydeliggjort«, siger hun.

I prøven skal teorien fylde en tredjedel af tiden, men i Trine Hemmer-Hansens undervisning er det svært at få teorien til at fylde så meget, og hun er meget opmærksom på, at teorien skal foregå i forbindelse med de praktiske øvelser.

»Det er vigtigt, at teorien bliver integreret i de naturlige pauser: For eksempel når man strækker ud. Teorien skal ikke tænkes i et faglokale for sig selv, og jeg synes ikke, det har kostet så meget på bevægelsen«, siger hun.

Ændret taktik

Prøven i idræt har nu været afviklet to gange, og der har været en udvikling i, hvordan afgangsprøverne er forløbet. Både i år og sidste år var Trine Hemmer-Hansen ude som beskikket censor, og mens hun det første år oplevede en del misforståelser og mangler, var oplevelsen mere helstøbt i år.

I det første år var beskeden til censorerne i forhold til karaktergivning, at de skulle vægte elevernes færdigheder 50 procent, deres teoretiske kunnen 25 procent og sammensætningen af programmet 25 procent. I år var den procentvise opdeling taget væk, og censorerne skulle i stedet se på det samlede udtryk - men det var ikke noget, der ifølge Trine Hemmer-Hansen gav den store ændring.

Prøven er tidskrævende for eleverne - sidste år fortalte en gruppe elever til Folkeskolen, at det havde taget over dobbelt så lang tid at forberede sig til idrætsprøvens som til alle de andre fag - tilsammen. Og Trine Hemmer-Hansen oplever fortsat, at det er en tidskrævende prøve, især for de meget ambitiøse elever. Fordi det skal læres med kroppen, og eleverne bliver nødt til at mødes for at øve sammen. I år kom der en ændring, så eleverne først måtte trække indholdsområder, når de vidste, om de kom op eller ej. Den afklaring kom i år den 25. april - sidste år lod de på Trine Hemmer-Hansens skole eleverne øve prøven i undervisningen fra marts. Så forberedelsesbyrden var altså i år i højere grad på elevernes tid uden for idrætsundervisningen. Den ændring blev meldt ud i januar, så årsplanerne måtte ændres.

»Vi ændrede taktik. De valgte sig ind på et af de seks indholdsområder, der er i idræt, og lavede faktisk en idrætsprøve inden for det område - som om de skulle op til prøven. Så trænede de det i marts og april. Vi optog det på video og samlede alle de prøver, vi havde lavet. Så da klassen fik at vide, at de skulle op til prøven, kunne de gå ind og blive inspireret af kammeraternes ideer: Okay, hvad har de andre lavet på det område, som vi skal op i?«