Man skal som leder være klar over, at der skal ske en forandring. Lærerne skal gøre noget andet end de plejer, og det er svært at ændre sin praksis. Det kræver vedholdende og tæt på ledelse", lyder det fra vicedirektør i Danmarks Evalueringsinstitut Katja Munch Thorsen. Mercuri Urval havde inviteret hende og direktør i Frederiksund Kommune Jan Milandt, samt rådmand i Aalborg Tina French til debat om ledelse i folkeskolen på Folkemødets sidste dag i går. 

"Det er ledelse af undervisning og læring, som skolelederne er nødt til at tage på sig. De fleste vil rigtig gerne, men det er ikke alle, der ved hvordan man gør".

Evalueringsinstituttet følger fire skoler, hvor skolelederne gør det godt. Projektet er endnu ikke offentliggjort.

"Vi har fundet skoler, hvor lærerne svarer, at de fra ledelsen får støtte og dialog, som gør, at de kan lave anderledes og bedre undervisning", siger hun og fortæller, at et fællestræk for de fire skoler er, at lederen insisterer på, at der skal ske noget andet, end der hidtil har gjort.

Men skolelederne kan ikke klare det alene. Også forvaltning og politikerne i kommunerne skal med, hvis store ændringer som folkeskolereformen skal lykkes.

Forberedelse kommer til at ske i ledige klasselokaler 

Rådmand holdt vågen af Lov 409

I Aalborg er der sket mange lederskift i forbindelse med den nye reform.

"Vi har nok skiftet en tredjedel af vores skoleledere ud. Vores skolechef har haft travlt med at lave nyansættelser. Men der står ikke folk i kø til skolelederstillinger. Vores næste i pipelinen er at udvikle ledere", siger rådmand for skoleforvaltningen Tina French (V).

Hun er enig i, at hvis forandringer skal lykkes, skal skolelederne have stor støtte. Hun mener, at skolereformen stiller høje krav til ledelse.

"Hvis vi kigger ind i skolereformen, er der tre potentialer ledelsesmæssigt. Vi går fra undervisning til læring, så nu skal ledelsen blande sig i, hvad der foregår i klasseværelset. Vi skal have tillid gennem hele kæden, så lige meget hvem vi er, så har vi respekt for det, som lærerne laver med eleverne, og så skal vi have læringssamtaler på alle niveauer, så vi lærer at sætte mål og følge op på dem", siger Tina French (rettet 15/6 2015 - 16:25). Hun fortæller, at Lov 409 har holdt hende vågen om natten.

"Lov 409 har gjort det noget grumset. Retorikken tog overhånd. Jeg har aldrig ønsket mig helsideannoncer, hvor der stod at lærerne var håbløse. Men det fik jeg da alligevel".

Frederiksund: Lederne har fået 100 procent ledelsesrum

Direktør i Frederikssund Jan Milandt blev ansat kort før lockouten. Da han blev ansat var Frederikssund ifølge analyseinstituttet Kora det mest ineffektive skolevæsen i landet.

"Så kom lockouten. Og hvad er det for et ledelsesrum en skoleleder har i dag? Uden lov 409 var ledelsesrummet 5 procent - resten var aftalt mellem Danmarks Lærerforening og kommunen. Efter loven og skolereformen har lederne 100 procent ledelsesrum", siger Jan Milandt og fortæller, at det har været en stor opgave at sikre, at skolelederne har de rette kompetencer til en ny virkelighed. Kommunen valgte at kompetenceafklare 56 skoleledere.

"Vi mangler kvalificerede kompetente ledere til at drive folkeskolen. Af de 56 vi har kompetenceafklaret har lige under 20 fundet eller blevet bedt om at finde et nyt arbejde", siger Jan Milandt.

"Vi havde faktisk en forkert ledelsesstruktur, hvis vi skulle løse opgaven. Vi har samlet vores 12 skoler til fem, så vi har fem overordnede ledere og en række pædagogiske ledere", siger han.

Som ny direktør var manøvren ikke så svær, fordi Jan Milandt har haft "massiv politisk opbakning", men;

"Skolelederne og skolechefen har haft det megahårdt. Der var nogle, der godt kunne tænke sig at være skoleledere, men hvor vi måtte sige, at det skal du ikke. Og så havde vi en, der ikke kunne tænke sig at være skoleledere - men kompetenceafklaringen viste, at det skulle den pågældende. Vi havde 12 ledere og skulle kun bruge seks".

Er Frederikssund så lykkedes med opgaven?

"Det kommer an på, hvem der fortæller historien. Vi har faldende sygefravær, og forældretilfredsheden er gået op. Vi har ikke en lokalaftale og heller ikke et forståelsepapir, men vi har en undervisningsandel, der ikke er helt så høj, som i resten af landet. Det at lærerne har tid til forberedelsesopgaven er et af svarene", mener han og understreger, at der efter hans mening skal gå mindst tre år, før man begynder at evaluere på reformen.

Potentiale for større talentudvikling

Katja Munch Thorsen mener, at kommunerne kan blive bedre til at talentudvikle lærere.

"Man skal spotte dem længere nede i systemet. Dem som har overskud ud over egen undervisning og formår at sætte ting i spil. Dem skal man give en før-lederuddannelse. Og så skal de præsenteres for et politisk niveau og et forvaltningsniveau, som er med på, at man ikke kan det hele på en gang. Så man måske får en mentor i begyndelsen, så tror jeg, man kan dyrke de talenter, der er".