Gud ofrer sin søn Jesus, som derefter genopstår. Det er den ultrakorte version af den kristne påskefortælling. Men påskefortællingen er en af de mest komplekse og voldsomme historier i Biblen med temaer som ofring, syndebuk, soning og genopstandelse, og det stiller krav til formidlingen.

”Påsken er en af de sværeste emner i kristendomsundervisningen, for det giver ingen mening for moderne mennesker, at Gud skal lade sin søn dræbe for at sone menneskers synd. Det er en tænkning, som gav mening dengang, men i dag kan historien virke både absurd og mærkelig”, siger Preben Medom Hansen, som er læreruddannet og konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i Silkeborg.

Dilemma: Skal jeg ofre mig?

Hér har man blandt andet lavet undervisningsmaterialer til udskolingen, der behandler temaet offer og ofring. Dels med en elevtekst, der giver nogle nutidige tolkninger af Jesu død, dels med en række dilemmaer formuleret som spørgsmål til det berømte radioprogram ’Mads og Monopolet’ (i dag ’Sara og Monopolet, red.), hvor eleverne i grupper skal tage stilling til genkendelige dilemmaer fra hverdagslivet. Uanset hvilken løsning, de vælger, så ofrer de noget andet, som for eksempel i opsummeringen af dette dilemma:

”Så kære Monopol: Skal jeg ofre mig - tage med til min søsters bryllup og gå glip af drømmekoncerterne lørdag aften. Eller skal jeg være 'egoistisk' og melde afbud til bryllup, så jeg kan feste igennem på Skanderborg?”

Med offer-dilemmaerne går materialet ikke ind i den religiøse fortælling, men prøver at undersøge, hvad der ligger i at ofre noget, som man virkelig gerne vil eller holder af. Det sker for at lægge en forståelsesbund hos eleverne, inden man går videre med materialet om den religiøse fortælling, forklarer Preben Medom Hansen.

Fra Silkeborg drager vi til hovedstadsområdet, hvor lærer Marie-Louise Jørgensen arbejder med ’Bibelfortællinger’ af Ida Jessen og Hanne Bartholin.

I hendes 5. klasse har de læst en genfortælling af påskefortællingen og lavet foldebøger efterfølgende, mens hun i sin 2. klasse har snakket med eleverne om, hvad der sker på de forskellige dage i påsken, hvilket eleverne nu i fire grupper skal til at tegne.

”Tegningerne sætter vi så sammen til en fælles planche med påsken som overskrift”, fortæller Marie-Louise Jørgensen.

Tager vi en tur til Thurø syd for Svendborg, finder vi lærer Henrik Ibsen, som er klasselærer for en 6.-klasse. Han bruger p.t. "Den røde tråd i Bibelen" fra Bibelselskabet af Helle Krogh Madsen og John Rydahl som basistekst.

”Det bliver bare mine ord og instruktioner om en genfortælling, som sammenflettes med verdslige og ikke-kristne traditioner”, fortæller Henrik Ibsen, Thurø Skole, og uddyber:

”Det handler om at flette den moderne myte og tradition om påskeharer, lammesteg, vintergækker, påskebryg, gækkebreve, chokoladeæg og gule farver sammen med den todelte religiøse tradition, som består af en oprindelig jødisk Pesach og så den absolutte adskillelse fra jødedommen, hvor Jesus bliver ofret og som Guds søn påtager sig arvesynden. Jeg overvejer at stoppe mit projekt, før vi når til den del med tortur, død og levendegørelse af den døde gudekrop, så måske bare noget med påskefrokost og Getsemane Have”.

Hans elever har genfortalt disse historier mange gange igennem de første skoleår, men med mere "tekstnær korrekthed".

”Nu er eleverne i 6. klasse, og så får den lige et twist. Resultatet er forhåbentlig sjovt samtidig med, at eleverne har fordybet sig i selve fortællingen og fundet de rigtige steder at flette noget nutidigt ind”, siger Henrik Ibsen.

Han inddrager også dansktimerne til sit påske-forløb, og har tidligere fået eleverne til at dramatisere - og dermed genfortælle - små historier fra Bibelen.

Næste gang bliver det historien om påsken.

”Måske mere påskefest og mindre korsfæstelse. Jeg forestiller mig at komme til at høre, hvordan Judas angiver Jesus ved at give ham et særligt gækkebrev. Og måske har Simon/Peter travlt med at finde de tre æg, inden hanen har galet? Først må vi dog genlæse historien og få den under huden”, siger Henrik Ibsen.

Skotøjsæsker og smertevandring

Vi smutter videre til Billund i Sydjylland, hvor lærer Else Marie Jørgensen indlemmer skotøjsæsker i sin undervisning.

”Jeg læser påskefortællingen fra Sigurds Børnebibel højt for min 3.-klasse. Derpå udleverer jeg teksten klippet ud i episoder: Indtog, Getsemane Have osv. I grupper bygger børnene scenen i en skotøjsæske. Til sidst læses fortællingen igen, mens børnene præsenterer deres æske”, fortæller Else Marie Jørgensen fra BillundSkolen.

Vi slutter vores påskerejse oppe i Nordjylland, nærmere bestemt i Aalborg, hvor Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Kommune holder til. De klasser, som tilmelder sigm årets påskeprojekt, kommer blandt andet ud på en times vandring i Jesu fodspor, hvor Via Dolorosa (’smertens vej’ i Jerusalems gamle bydel, som anses for at være den rute, hvor Jesus gik til sin korsfæstelse, red.) er udskiftet med gaderne i Aalborg.

På vandringen møder eleverne otte stationer rundt omkring i byen, hvor de spiller skuespillet om påskens begivenheder. Eleverne får udleveret kostumer og inden vandringen får de tilsendt deres manuskripter, så de kan øve på replikkerne.

Derudover er der også en del ekstra opgaver, man kan vælge at bruge i klassen, blandt andet en Jeopardy-quiz. Forløbet er oprindeligt udviklet i samarbejde mellem de folkekirkelige skoletjenester i Aalborg og Hjørring, og er siden blevet rettet lidt til, oplyser Christine Holm Clayton fra Skoletjenesten i Aalborg.

Hun er selv læreruddannet, og understreger, at skoletjenesternes materiale underviser ud fra folkeskolens fagmål. Via Dolorosa-materialet lægger således op til trinmålene efter henholdsvis 3. og 6. klassetrin for fagemt kristendomskundskab i kompetenceområdet ’Bibelske fortællinger’.

”Selv om vi er ansat af Folkekirken, er vores undervisning altså på ingen måde forkyndende. Vi fortæller om religionerne ud fra et kulturfagligt perspektiv, og forsøger at lægge så meget oplevelsesbaseret undervisning ind, som vi kan, og tænker æstetisk, sansebåret læring ind, hvor det er muligt”, siger Christine Holm Clayton.

Der findes knap 50 folkekirkelige skoletjenester i landet, og alle forløb og materialer er gratis for skolerne.