Ti skoler nedlægges til sommer, mens 16 andre lægges sammen eller får fælles ledelse, viser Folkeskolens årlige undersøgelse af skolenedlæggelser. Det er væsentligt færre end de 98 skoler, der blev berørt af ændringer i strukturen sidste år. Men der er ingen grund til at tro, at kommunerne nu stopper med at lukke og sammenlægge skoler.

Skolenedlæggelser er ikke just et emne, politikerne vil tale højt om, når der er kommunalvalg til efteråret. I et valgår lægger de sig nødigt ud med en gruppe borgere ved at sige, at deres lokale skole skal lukke. Men på sigt bliver mange kommuner nødt til at ændre skolestrukturen.

»Selv om elevtallet er steget, har kommunerne lukket over 100 skoler i de seneste fem år. Nu begynder børnetallet at falde, så om 15 år er der 75.000 færre elever. Det får konsekvenser. Ikke mindst fordi kommunerne også vil have en anstrengt økonomi i fremtiden«, siger kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Århus.

Kommunerne bliver tvunget til at flytte rundt på pengene for at få råd til at pleje et stigende antal ældre.

»I skolevæsenet kan man stort set kun effektivisere ved at samle eleverne på større skoler«, siger Roger Buch.

Jørn Sørensen, formand for børne- og kulturudvalget i KL, forudser især skolenedlæggelser, når elevtallet ikke er stort nok til at opretholde klassen som en social enhed.

»Hvis klasserne kommer under 15 elever, uden der er udsigt til, at tallet stiger, begynder politikerne at overveje, hvor børnene skal gå i skole. Især hvis det går ud over økonomien på de andre skoler i kommunen at bevare den lille skole. Ofte er det et spørgsmål, om du vil reducere antallet af skoler eller skære i undervisningens kvalitet«, siger Jørn Sørensen.

Meget afhænger dog af, hvad den enkelte kommune gør for at bevare de små samfund.

»Mange kommuner har været tilbageholdende med at beslutte, om de vil lægge sig i selen for at bevare og udvikle lokalsamfundene, men det er ikke for sent«, siger Jørn Sørensen og peger på, at kommuneplanerne skal revideres i 2010 og 2011.

Politikere vil svare henholdende

Der er udsigt til ændringer i skolestrukturen mange steder, viser Folkeskolens undersøgelse. Alligevel skal man ikke regne med, at skolenedlæggelser bliver et varmt emne, når kandidaterne skal kæmpe om stemmerne til kommunalvalget den 17. november.

»Det var det ikke i 2005, og det bliver det heller ikke i år, for det er ikke et felt, politikerne kan score point på. Kommunalvalg handler om alt det gode, politikerne vil gøre for borgerne«, siger Roger Buch.

Jørn Sørensen er enig i, at hans kolleger ikke er glade for at diskutere skolestruktur i en valgkamp.

»Mange politikere opfatter det som en krig, de ikke kan vinde, fordi det tager tid at diskutere skolestruktur. Men jeg fornemmer, at det godt kan lade sig gøre at etablere en fornuftig dialog mellem politikere, forældre og lærere efter valget, fordi der er kommet større forståelse for, at det ikke er rimeligt at opretholde en skole for enhver pris«, siger Jørn Sørensen.

Hvis skolestrukturen skal debatteres i valgkampen, kræver det, at medier, borgergrupper eller modstandere af skolenedlæggelser i byrådet aftvinger politikerne et svar, mener Roger Buch. Men han tvivler på, at de får ret meget ud af det.

»I de kommuner, der er ved at analysere deres skolestruktur, vil politikerne henvise til, at de ikke kan sige noget, før rapporten er færdig. Andre steder vil de komme med uforpligtende svar som 'Det har vi ingen planer om', 'Det er ikke relevant' og 'Vi må selvfølgelig se, hvordan kommunens økonomi udvikler sig'«, forudser kommunalforskeren.

Drister politikere sig til at love, at de ikke vil lukke skoler, er det ingen garanti. Roger Buch henviser til Bornholm, hvor kommunerne blev lagt sammen fire år før alle andre.

»Op til sammenlægningen lovede både den første og den nuværende borgmester på Bornholm, at de ikke ville lukke skoler. Men umiddelbart efter valget indgik de en aftale om skolenedlæggelser. Politikere kan altid undskylde sig med, at den økonomiske situation har forandret sig«, siger han.

Politikerne skeler til valget

Det var ventet, at kommunesammenlægningen i 2007 ville føre til færre skoler, men politikerne tog allerede hul på opgaven i 2004. Selv i valgåret 2005 lukkede de skoler.

»Politikerne i de gamle kommuner vidste, at skolestrukturen ville komme på dagsordenen i de nye storkommuner. Derfor foretrak mange at nedlægge skoler, mens de selv kunne bestemme, hvilke skoler der skulle overleve«, fortæller Roger Buch.

I årene fremover vil politikerne i højere grad skele til, hvornår der er valg, mener han. Det vil derfor være begrænset, hvor mange skoler der bliver nedlagt i 2010, fordi beslutningen skal træffes under efterårets valgkamp i år.

»Det er ganske vist blevet nemmere at lukke skoler, fordi de forældre, der bliver sure, fylder relativt mindre i de nye kommuner. Men mange steder skal der ikke flyttes mange stemmer, før magten tipper over til oppositionen, så en borgmester lægger sig ikke ud med 300-400 borgere i et valgår. Men i 2010 og 2011 tager politikerne fat, inden de igen begynder at tænke på valg«, siger Roger Buch.

Skolenedlæggelser 2009

Furesø: Bybækskolen (390 elever) og Stenvadskolen (445 elever) i Farum fusionerer i Stenvadskolens bygninger, der udvides og får navnet Lyngholmskolen. Desuden nedlægges Lille Værløse Skoles indskolingsspor i Jonstrup (50 elever).

Gribskov: Tofteskolen (460) og Helsinge Skole (200) lægges sammen til én skole på to matrikler.

Næstved: Nøddeskovskolen (421) og Uglebroskolen (160) i Næstved lægges sammen til én skole på to matrikler. Det samme gælder Mogenstrupskolen (410) og Hammer Sogneskole (134), Susåskolen (120) i Skelby og Glumsø Skole (496) og Tybjergskolen (85) og Herlufmagle Skole (480).

Faaborg-Midtfyn: Lyø Skole (22) nedlægges.

Haderslev: Halk Skole (0 elever - skolen lukkede reelt i 2008, men officielt i 2009), Vonsbæk Skole (70), Simmersted Skole (43), Vedsted Skole (70) og Jegerup Skole (30) nedlægges. Hoptrup Skole (165) og Marstrup Skole (115) får fælles ledelse.

Favrskov: Haurum-Sall Skole (85) ved Hammel nedlægges og erstattes af Frijsendal Friskole.

Silkeborg: Sejs Skole (605) og Linå Skole (103) ved Silkeborg får fælles ledelse fra 1. august.

Struer: Struer Borgerskole (177) nedlægges.

Mariagerfjord: Hvilsom Skole (60) ved Hobro nedlægges og erstattes af Friskolen i Hvilsom.

Frederikshavn: Volstrup Skole (211) ved Sæby nedlægges.

Fremtidige skolenedlæggelser

Gladsaxe: Bagsværd Skole (432) og Søndergård Skole (445) får fælles ledelse i 2010. Skolerne erstattes af en ny skole, der skal stå færdig i 2013.

Køge: Skovboskolen (510) i Bjæverskov og Gørslev Skole (89) fik fælles ledelse 1. august 2008 og får fælles skolebestyrelse og pædagogisk råd i 2010, men bevarer eget budget og normeringer. Det samme sker for Vemmedrupskolen (330) og Lellinge Skole (103) i 2012.

Langeland: Hou Skole (90), Longelse Skole (90), Skrøbelev Skole (175) og Tullebølle Skole (135) nedlægges i 2010. Dermed får skolerne lov at leve et år længere end oprindeligt planlagt.

Ringkøbing-Skjern: Ringkøbing Skole (326) nedlægges i 2010, og eleverne flyttes over på Rindum Skole (445), der udvides og skifter navn til Ringkøbing Skole.

Frederikshavn: Skolebestyrelserne på Hørby Skole (127) og Dybvad Skole (220) ved Sæby har søgt om at få skolerne lagt sammen per 1. august 2010.

Nye skoler

Århus: 2009: Frydenlundskolen, der blev nedlagt sidste år, genåbner som 10.-klasse-skole.

Fredensborg: Asminderød Skole blev lukket i foråret 2007 på grund af skimmelsvamp og erstattes af en ny i 2010.

Langeland: 2010: Rudkøbing Skole erstattes af en nybygget skole.

Norddjurs og Syddjurs

»Sidste år vedtog Syddjurs at bevare samtlige skoler, men der rumles igen om strukturen, fordi kommunens økonomi er særdeles anstrengt. I Norddjurs er der planlagt en strukturdebat i 2010/2011. Den kan meget vel føre til skolenedlæggelser«.

Lisbeth Bøwes, Djurs Lærerforening

Haderslev

Politikerne i Haderslev skar under demonstration og mediebevågenhed 24 millioner kroner af sit skoleb­udget i 2008. Det koster 60-70 lærere jobbet og fem skolers eksistens. Dermed står sønderjyderne for halvdelen af de ti skoler, der bliver nedlagt til sommer.

»Der er udsigt til yderligere skolenedlæggelser, men jeg kan ikke sætte navne på«.

Bent Hansen, Haderslev Lærerkreds

Silkeborg

»Sidste år var der lagt op til, at der skulle lukkes fire skoler, men det endte med fælles ledelse for to skoler. Politikerne kom rimeligt galt af sted under debatten, så det er svært at sige, hvad der kommer til at ske under valgkampen«.

Johnny Specht, Silkeborg Lærerforening

Aabenraa

»I slutningen af februar får vi et politisk udspil, som formentlig inde­bærer nedlæggelse af fire-fem skoler. Men Venstre vil ikke nedlægge skoler, så det bliver et emne i valgkampen«.

Per Sand Pedersen, Aabenraa Lærerkreds

Randers

I Randers holder det snævre flertal sig til konstitueringsaftalen om ikke at nedlægge skoler i denne byrådsperiode. Men mindretallet vil lukke to skoler i Randers Midtby og måske bygge en ny.

»Især Venstre markerer sig voldsomt med læserbreve, så vi forventer, at skolestrukturen bliver et meget aktuelt emne i valgkampen«.

Leif Plauborg, medlem af styrelsen i Randers Lærerforening

Faaborg-Midtfyn

»Faaborg-Midtfyn ­Kommune har en stor geografisk udstrækning med en del skoler fra 0. til 6. klasse, og der har i denne valgperiode været tilløb til debat om skolestrukturen. Men hver gang er spørgsmålet skudt til hjørnespark, så vælgerne vil helt ­sikkert spørge byrådskandidaterne, hvordan de forholder sig«.

Erik Jessen, kontorleder i Kreds 80 i Nyborg

Herning og Ikast-Brande

»Begge kommuner kigger på deres skolestrukturer, men det er for hot stuff til valgkampen«.

Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening

Gladsaxe

Gladsaxe er et eksempel på, hvor følsomt det er at nedlægge skoler. Her ville politikerne nedlægge en af to navngivne og nedslidte skoler, men i sidste øjeblik valgte de at bygge en ny skole i 2013 og lade de to skoler have fælles ledelse indtil da. Beslutningen blev truffet i kølvandet på en stor underskriftsindsamling blandt forældre.

»Med beslutningen om at bygge en ny skole undgår politikerne, at skolestrukturen bliver et stort tema i valgkampen«.

Henrik Poulsen, Gladsaxe Lærerforening

»Men mange steder skal der ikke flyttes mange stemmer, før magten tipper over til oppositionen, så en borg­­mester lægger sig ikke ud med 300-400 borgere i et valgår. Men i 2010 og 2011 tager politikerne fat, inden de igen begynder at tænke på valg«. Roger Buch, kommunalforsker