Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På DLF-kongressen i næste uge vil lærerne vedtage et ideal for den gode folkeskole. Det er blandt andet her, at eleverne dannes til at indgå i demokratiet, ikke bare som styreform, men som livsform, som det udtrykkes.
Den livsform ser ud til at have svære vilkår i Holbæk:
»Der er /…/ ingen ansatte, der bliver forflyttet, fordi de stiller spørgsmål - heller ikke kritiske spørgsmål. Der er naturligvis for alle medarbejdere i Holbæk Kommune en ret til at stille spørgsmål. At sanktionere dette ville være et brud på ytringsfriheden. Der er ligeledes ingen, der bliver forflyttet uden varsel«.
Lærer og byrådsmedlem forflyttet uden varsel
Sådan skriver en direktør i Holbæk Kommune, efter at en lærer og byrådsmedlem, som har arbejdet på skolen i 19 år uden klager, uden varsel blev indkaldt til tjenstlig samtale om samarbejdsvanskeligheder og derefter forflyttet til en anden skole.
Der er således slet ingen sammenhæng mellem forflyttelsen, og at læreren i rollen som byrådsmedlem har været med til at vedtage en plan, som kan medføre forflyttelser af blandt andre skoleledere. Ej heller at hun har fortalt sine kolleger om en offentlig rapport om skimmelsvamp på skolen.
Siger kommunen.
DLF har nu indklaget sagen til ombudsmanden.
Set udefra er der flere paralleller til Erik Schmidt-sagen. Der er aldrig klaget over læreren før. Men efter flere møder om sagen - uden skoleleder, men med forvaltning - kommer ledelsen via forvaltningen frem med notater om, at læreren på lærermøder optræder kritisk og ved kropssprog, rullen med øjnene og fnysen tilkendegiver sin utilfredshed og spreder »dårlig stemning«.
Også for Erik Schmidt kom sagen i høj grad til at handle om hans optræden på et internt lærermøde.
I begge sager er der ingen, der påstår, at de to lærere ikke efterlever de beslutninger, som ledelsen træffer. Det handler om, hvad de siger og gør på lærermøder. Slog Erik Schmidt i bordet? Fnyser læreren i Holbæk?
Jamen herregud. En leder bør kunne leve med, at nogen udtrykker uenighed. Ja, ledelsen burde ovenikøbet selv invitere til dialog for at sikre, at alle vinkler er vendt inden en beslutning. Det kan måske også forebygge bordslåning og fnysen.
Skolechef: Naturligvis har lærere ytringsfrihed
Hvis samarbejdet efter lederens mening begynder at skrante, er det mindste krav, at lederen tager det op med medarbejderen ansigt til ansigt. Notater, som åbenbart har ligget i en skuffe uden at være diskuteret med medarbejderen, tyder på en konfliktsky ledelse.
Sådan en sag spreder - trods direktørens indledende ord om det modsatte - utryghed. For hvem kommer i den sorte gryde næste gang? Får man noget at vide, inden man er på vej ned i gryden, eller opdager man det først, når vandet koger? Tager lærerne jahatten på af frygt for repressalier?
Det giver i hvert fald ikke en god demokratisk samtale om skolen, hvis de medarbejdere, som ved mest om hverdagen i skolen, er nødt til at klappe hælene sammen og klappe i.
