Forsøget på at betale sig til bedre folkeskoler i København med resultatløn på op til 60.000 kroner om året til skolelederne er slået fejl.

Derfor har kommunen nu i bred politisk enighed besluttet ikke at videreføre ordningen, der blev indført i 2010 efter stor mediefokus på, at mange elever forlod den københavnske folkeskole uden basale færdigheder i dansk og matematik.

"Vi har ikke kunnet påvise, at vi har fået noget ud af det. Det ser ikke ud til, at det har virket. Vi kan simpelthen ikke se en sammenhæng mellem resultatløn og bedre resultater.  Derfor har vi heller ikke fra Venstres side kæmpet for at fortsætte ordningen", siger Jens-Kristian Lütken (V), der er medlem af børne- og ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.

Modellen skulle bredes ud til hele landet

Oprindeligt vedtog et flertal i Borgerrepræsentationen i 2010 at indføre resultatlønnen til skolelederne, der skulle honoreres ekstraordinært, hvis deres skoler præsterede ekstraordinært på baggrund af forskellige parametre som for eksempel elevernes resultater, sygefravær, trivsel og økonomi. Det skete på initiativ fra den konservative københavnske politiker, Rasmus Jarlov, der samtidig som folketingsmedlem også luftede ambitioner om at få udbredt resultatløn til hele landet.

Skolelederne vil ikke have resultatløn

 Senest har Københavns Kommune udbetalt resultatløn til 30 ud af 68 skoleledere i 2018. Ni af dem modtog 60.000 kroner for "det ekstraordinære resultat", mens 21 skoleledere modtog 30.000 kroner for "det udmærkede resultat".

Ifølge et notat fra Københavns Kommune er resultatlønnen "ikke betinget af, om den enkelte skole ligger over eller under det kommunale gennemsnit på de konkrete resultater. Udgangspunktet er den enkelte skoles specifikke situation og konkrete udfordringer", fremgår det af notatet - som også slår fast, at grundlaget for udmøntningen er "en sammenligning af skolens progression fra 2017 til 2018." I alt har der været afsat 1,5 millioner kroner om året til resultatlønnen.

"Argumenterne taler for sig selv"

I notatet konstateres det også, at ordningen ikke er blevet politisk forlænget - hvilket altså betyder, at den ophører. Det fremgår dog ikke hvorfor.

"Argumenterne talte for sig selv. Man kunne ikke se, at det havde gavnet noget. Beløbene er jo også relativt små, og spørgsmålet er jo, om fx Tingbjerg skole - med de problemer den har - bliver en bedre skole, fordi skolelederen får 30.000 kroner ekstra", siger Venstres Jens-Kristian Lütken.

SF's medlem af børne- og ungdomsudvalget, Klaus Mygind, er godt tilfreds med, at ordningen ophører.

"Vi var skeptiske allerede dengang, og vi har ingen indikationer på, at det har haft nogen vigtig effekt. Vi vil bestemt gerne påskønne, at skoleledernes arbejde er vigtigt, men vi har bare ingen indikationer på, at resultatlønnen har ført til en bedre kvalitet", siger han.

"Skolelederne får jo en god løn i forvejen"

Enhedslistens Gorm Gunnarsen siger, at Enhedslisten har været imod ordningen "fra dag ét".

"Det er jo noget pjat. Skolelederne får en god løn i forvejen. Og ordningen strider mod vores ønske om en mere demokratisk kultur i det pædagogiske arbejde", siger han.

Ifølge formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, var Skolelederforeningen ikke "vildt begejstret", da ordningen blev indført.

"Jeg er ikke afvisende over for resultatløn, men det er meget svært i folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at der er dygtige skoleledere, der gør det bedre end andre - men det er svært at lave en indikator på, hvad det er, de gør godt. Hvis det skal give mening med resultatløn, skal det nok handle om en konkret opgave - som fx at ansætte en skoleleder med det ene mål at lave en turnaround", siger Claus Hjortdal.

Men han synes, "det er synd", hvis afskaffelsen af ordningen medfører, at københavnske skoleledere taber nogle lønkroner.

"Skolelederne er hårdt spændt for, og det er komplekst arbejde, så det er fair nok, at de får en god løn - det kunne jeg godt drømme om", siger han.

Test og mere i løn hænger sammen