Karaktersystemet skal selv til eksamen, sagde den nye uddannelsesminister i sidste uge. Det er på høje tid. Systemet afspejler en tankegang, som er forladt andre steder, hvor mennesker skal udvikle sig - karakterer handler nemlig om at tælle antallet og alvoren af fejl. Den perfekte præstation giver 12, og alle andre karakterer er udtryk for, hvor mange fejl eleven har begået - helt ned til at det kan være værre end 0.

Det giver ingen mening.

Så her er en oplagt vindersag, hvis regeringen vil gøre noget for at ændre den præstationskultur, som så mange unge lider under. Skrot skidtet, og find på noget andet.

Flere steder foregår der forsøg med at indføre »karakterfri« skoler - som dog ikke er totalt fri for karakterer. For eksempel i Aarhus Kommune. Her gennemfører man i øjeblikket forsøg med at nedtone karaktererne og i stedet give eleverne mundtlig feedback. Hensigten er at »lette det massive forventningspres, de unge lever i«, som rådmand Thomas Medom forklarer det.

Det bliver spændende at følge, hvad der så sker. De fleste - både lærere, forældre og elever - er enige om, at eleverne ikke lærer meget af blot at få stukket et tal ud. Men feedback er ikke bare at sætte sig ned og snakke med eleven.

Ny forskning - som er refereret i dette blad - viser, at den måde, læreren giver den mundtlige feedback på, har afgørende betydning for, om formativ feedback rent faktisk giver eleverne bedre muligheder. For hvis feedbacken ikke er tilstrækkelig god, foretrækker eleverne faktisk bare at få et tal.

Eleverne oplever feedback overraskende forskelligt, alt efter hvilken baggrund de har - også selv om læreren bestræber sig på at give ens feedback. Middelklassens børn får meget mere ud af de mange ord og forklaringer, som er den typiske feedback fra læreren, der jo oftest også selv stammer fra middelklassen …

Elever får forskellig feedback efter køn og socialklasse 

Om det er eleverne, der oplever det forskelligt, eller om læreren ubevidst tilgodeser en bestemt måde at tale sammen på og giver forskellig feedback alt efter elevernes baggrund, kan undersøgelsen ikke afgøre. Men læren er, at det er afgørende at være ekstra opmærksom på, hvordan eleven reagerer.

Et andet studie viser, at lærerens egen tankegang også har betydning for, hvad eleverne får ud af feedbacken. Hvis man som lærer selv helt personligt mener, at fejl er muligheder for at lære noget nyt, smitter det af på den måde, man giver feedback på. Så kan eleverne også se konkrete handlemuligheder for sig i stedet for kun at se fejl.

Formativ feedback forudsætter tid og forberedelse, og det er da også tænkt ind - i hvert fald i forsøgene. Det bliver spændende at følge - og godt, at forskerne undersøger, hvordan vi kommer videre end bare en debat om 12 plus og minus.