Hvordan arbejdes der med elever med særlige forudsætninger i folkeskolens matematikundervisning? Og hvordan kan vejlederne støtte lærerne, så de udvikler undervisning, der i højere grad inddrager disse elever i læringsfællesskaber, hvor de bliver udfordret?

Det har Jannie Gamst og Hanne Lynderup Jensen undersøgt i et pædagogisk diplomprojekt fra Professionshøjskolen Nordjylland i Aalborg.

Deres problemformulering lyder: "Hvor bevidst arbejdes der på vores skole med at identificere og inkludere elever med særlige forudsætninger i matematikundervisningens læringsfællesskaber? Hvordan kan vi, som matematikvejledere, på vores skole, bidrage til at matematiklærerne faciliterer læringsfællesskaber, der inkluderer elever med særlige forudsætninger samt medvirke til en udvikling af læringssyn og undervisning i matematik?"

I projektets konklusion fremhæver de, at læreren er den enkeltfaktor i udviklingsprocessen, der har størst betydning for elevernes læring. Derfor er det afgørende, at lærerne tilegner sig den nødvendige viden og redskaber. Vejledernes opgave består i - med afsæt i det lærerne allerede ved og gør - at støtte i at arbejde videre mod det, som de endnu ikke formår.

For at inkludere disse elever skal lærerne nå frem til en fælles forståelse af, at inklusion gælder for alle elever, og viden om, at intelligens opfattes som et potentiale, der udvikles gennem dynamisk interaktion med omgivelserne", siger Jannie Gamst og Hanne Lynderup.

Intelligens er et iboende potentiale

Udgangspunktet for dem var at undersøge, om matematiklærerne arbejder bevidst med at identificere og inkludere elever med særlige forudsætninger undervisningen, og deres lokale undersøgelse viste, at 27 procent af eleverne på 7. årgang potentielt har særlige forudsætninger.

Intelligensbegrebet er langtfra entydigt, og begreber som talent, begavelse, dygtige, intelligente eller med særlige forudsætninger bruges ofte synonymt. Men understreger Jannie Gamst og Hanne Lynderup, intelligensbegrebet opfattes ikke længere kun som en snæver måling af intelligenskvotienten. Intelligens er "et iboende potentiale, der udvikles gennem dynamisk interaktion med omgivelserne".

Sådan ses der også på intelligens i Undervisningsministeriets talentrapport fra 2011, men man medtænker indstilling som væsentlig faktor i udviklingen, og rapporten beskriver tre forhold, der gør sig gældende i uddannelsessystemet i forhold til talentfuldhed og høj begavelse: - de har særlige forudsætninger indenfor et eller flere områder, - de har lysten og viljen til at yde en særlig indsats, - og de har muligheden for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres.

Ifølge rapporten udgør omfanget af talentfulde børn og unge 10-15 procent af en årgang og omfanget af højtbegavede børn og unge cirka 1-2 procent af en årgang.

"Det er denne forståelse af intelligens vi benytter os af", siger Jannie Gamst og Hanne Lynderup, der dog understreger, at de ikke skelner mellem talentfulde og højtbegavede, men ser dem samlet som elever med særlige forudsætninger.

Med afsæt i Ole Kyeds forskning er der udarbejdet en lang liste af kendetegn og deres negative og positive udtryk, (se projektet side 10-11) ligesom der er lavet en liste over, hvad der karakteriserer "underydelse" (se side 13).

Usynlige underydere

"Analysen af vores empiri viste, at lærerne i et vist omfang er opmærksomme på disse elever, men at kriterierne for deres identifikation ikke er fyldestgørende eller stemmer overens med de faktiske kendetegn for elever med særlige forudsætninger", skriver de. Deres undersøgelse viste, at de interviewede lærere er opmærksomme på at nogle af deres elever "underpræsterer". Men samtidig er lærerne ikke er fuldt bevidste om, at elever med særlige forudsætninger kan udvikle sig til "underydere", hvis de ikke møder de rette udfordringer, og det betyder, at det bliver svært at få øje på dem.

Lærerne er ganske vist bevidste om, at elever med særlige forudsætninger skal tilbydes sværere aktiviteter og mulighed for arbejde mere på egen hånd i samarbejde med ligestillede. Men oven i alle de andre opgaver føler lærerne sig "udfordret af at skulle skabe inkluderende læringsfællesskaber, der stimulerer og udvikler disse elever", siger Jannie Gamst og Hanne Lynderup.

De understreger, at det ikke er entydigt i hvor høj grad, matematiklærerne har indsigt i, hvordan de kan differentiere undervisning, og det samme gælder lærernes viden om elevens egen betydning for læreprocessen.

"Ud fra dette vurderer vi, at det er både aktuelt og nødvendigt med et øget og fælles fokus på elever med særlige forudsætninger og viden omkring kendetegn og identifikation. Vi skal være særligt opmærksomme på at vejlede i, at elever med særlige forudsætninger også kan findes blandt de underpræsterende og utilpassede, og at det er vores opgave som undervisere at tilbyde og støtte dem i en positiv udvikling", hedder det i deres projektkonklusion, hvor de også gør opmærksom på, at de som matematikvejledere skal hjælpe "lærerne til at kunne facilitere en udvikling mod et fælles matematikfagsyn, der fokuserer på procesorienteret matematiklæring og undervisning med udgangspunkt i de matematiske kompetencer".

Det vil, mener de, kunne danne grundlag for "udvikling af undervisningsdifferentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, ved hjælp af taksonomiske læringsmål, feedback samt åbne og undersøgende aktiviteter, og hvor kommunikation danner udgangspunkt for fælles læring, forståelse og udvikling".

At udvikle gode lærestrategier

Vejledere må tydeliggøre lærernes vigtige opgave med at udvikle gode lærestrategier og selvreguleret læring, siger Jannie Gamst og Hanne Lynderup. Og det er en opgave, der kræver "bevidsthed om motivation og udviklende mindset som vigtige brikker i udviklingen af elevens egen opfattelse af sig selv og sin egen formåen".

Men arbejdet stopper selvfølgelig ikke med aflevering af PD-projektet, fortæller de. Skoleledelsen har vist stor interesse for deres undersøgelse og har derfor bedt dem bringe deres nye viden ind i lærergruppen i skolens såkaldte 'pædagogisk didaktisk forum', som er møder, hvor man med to-tre ugers mellemrum hen over skoleåret tager pædagogiske og didaktiske emner op.

"Vi ser det som en oplagt mulighed for at dele vores erhvervede viden og som en mulighed for, at hele skolens personale kan gøres bevidste om kendetegn ved disse elever. Pædagogisk Didaktisk Forum kan derved blive indgangen til at bringe problematikken med videre ud i fagteamet, hvorfra vi kan samarbejde videre med skolens matematiklærere", skriver Jannie Gamst og Hanne Lynderup Jensen.

Se hele projektet her: