Forsker: Det frie skolevalg er unfair 

Ideen med at fordele eleverne efter en central allokering er ikke grebet ud af den blå luft. De seneste 15 år har metoden været brugt med succes i udlandet - her er det dog fordelingen af gymnasieelever, der har været en udfordring.

I New York valgte man i 2004 at fordele eleverne efter en algoritme for at komme et uigennemskueligt og elitært fordelingssystem til livs. I dette system vælger både elever og skoler hinanden til i en matchmakingproces, og eleverne får på den måde en plads på en skole, de selv har valgt, men som også har dem på listen over ønskede elever. Siden man indførte metoden, er halvdelen af gymnasieeleverne blevet matchet med det gymnasium, der stod som nummer ét på deres prioriterede liste over ønskede skoler. Stort set alle øvrige elever har fået plads på deres anden- eller tredjeprioritet.

I Paris har man siden 1960'erne haft skoledistrikter, som vi kender dem herhjemme, også for gymnasierne. Men som i Danmark oplevede man social slagside på skolerne, og at de resursestærke forældre i højere grad end de mere udfordrede familier forstod at udnytte systemet til egen fordel.

Derfor afskaffede franskmændene de traditionelle skoledistrikter og indførte en central allokering, hvor eleverne bliver fordelt ud fra deres egne ønsker på en prioriteret liste på op til otte gymnasier. Resursesvage elever får bonuspoint, så de kan komme foran i køen, når de vælger skole. 75 procent af eleverne får plads på deres førstevalg.

Det har gjort skolerne i Paris mere blandede, og elever med en socioøkonomisk svag baggrund har nu mulighed for at komme ind på de mere prestigefyldte skoler.

»Det gør måske også, at de prestigefyldte skoler ikke er så prestigefyldte mere, så her får man en nivellering af tingene«, siger Mikkel Høst Gandil.