Mit fokus vil være rettet mod, hvordan vi bedst bruger de aktuelle nye muligheder til gavn for medlemmerne af Danmarks Lærerforening og til gavn for folkeskolen. Ny regering, ny undervisningsminister og ny start for samarbejdet mellem Danmarks Lærerforening og KL. Sidstnævnte har været i gang længe – og til foråret skal det udmøntes i forhandling om arbejdstid for lærere i den såkaldte ”periodeforhandling”.

Intet er sikret på forhånd, men vi lægger alle kræfter i arbejdet fra Danmarks Lærerforenings side. Det gør vi i kredsene i samarbejdet med kommunerne, og vi gør det i samarbejdet med KL og med den nye undervisningsminister.

Vores mål er, at der skal være bedre rammer om vores medlemmers vigtige arbejde, så de i højere grad kan lykkes med det. Vi ved, at netop følelsen af ikke at slå til overfor eleverne med de nuværende rammer er det, der presser lærerne i folkeskolen og vores andre medlemsgrupper allermest. 

Der er lang vej igen før alle får mulighed for at leve op til det, de gerne vil i undervisningen af eleverne, og det er bekymrende, at flere og flere forældre vælger folkeskolen fra, og at tallene for optaget på læreruddannelsen igen viser et fald i interessen for ”verdens vigtigste job”. Det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal rette op på forholdene, så vi stadig har en folkeskole i Danmark, som er den, det store flertal vælger med glæde.

Der er lang vej igen – men vi er også kommet langt. Gennem et sejt og stædigt arbejde – ikke mindst i Danmarks Lærerforenings lokale kredse er der nu aftalte forhold for lærerne i mere end 75 kommuner. De aftaler skal løbende forbedres, der skal komme mange flere, og vi vil knokle for at understøtte arbejdet fremad med en central arbejdstidsaftale. Men når vi ser tilbage på udgangspunktet – at KL efter lockouten i 2013 og indførelsen af Lov 409 udsendte det, vi kaldte en ”fatwa” mod lokalaftaler til alle kommuner, og vores kredse mødte lukkede døre overalt – så er det en fantastisk præstation, at vi er kommet så langt.

På det skolepolitiske område er de mange tusinde læringsmål kraftigt reduceret, der tales åbent om at sætte de nationale test på pause eller helt fjerne dem, og elevplanerne er også til ny debat. Det er tegn på fornyet tillid til lærernes professionelle dømmekraft og en vilje til at give vores medlemmer mulighed for i højere grad at koncentrere sig om undervisningen. De gode resultater er opnået på baggrund af hårdt arbejde i Danmarks Lærerforenings kredse, i hovedstyrelsen, i forretningsudvalget og i formandsskabet. Og de er opnået, fordi der har været en god ledelse af Danmarks Lærerforening i vores nuværende formandsskab. Jeg er glad for at være en del af det formandsskab – og selvom vi langt fra er i mål, så er jeg faktisk stolt over, at vi er kommet så langt. I 2013 og i årene derefter havde vi ikke troet, vi ville stå, hvor vi står her i 2019.

Træerne vokser ikke ind i himlen, men vi skal glæde os over de resultater, der er opnået. Det giver fornyet gejst til det hårde arbejde, der stadig venter, og til at vi giver hinanden mod på at gribe de muligheder, der opstår. Danmarks Lærerforening blev aldrig for alvor stækket, selvom det var en del af planen i 2013. Vores sammenhold blev i stedet stærkere. Det sammenhold har vi arbejdet for at bevare og styrke, for det er det, der giver os kræfter. Det er sammenholdet, der gør, at resten af samfundet lytter til os. Man ved, at vi taler på vegne af lærerne, og det giver os styrke til at gribe de nye muligheder, der er netop nu.

Jeg håber, at gejsten og lysten til det videre arbejde vil blive styrket hos alle i debatterne op til næstformandsvalget. Der vil være 6-7 regionale møder fra slutningen af august til slutningen af september. Det er en fantastisk mulighed, hvor jeg glæder mig til at lægge mine synspunkter frem og høre mødedeltagernes bud på hvordan vi fortsat kommer videre, og hvordan vi fortsat udvikler vores meget stærke organisation.

Indtil vi ses kan man læse mere om mig, mine aktiviteter og det jeg står for på www.dortelange.dk