Hvor er det spændende. Jeg er medlem af en stærk faglig organisation, hvor der kan vælges mellem to dygtige kandidater til posten som næstformand. Spændende, fordi det kan danne afsæt for en god diskussion om DLFs udvikling og placering. Spændende, fordi det kan give mulighed for at diskutere medlemsinddragelse og debatkultur. Spændende, fordi vi kan diskutere hvordan medlemmer af Hovedstyrelsen, kredsbestyrelsesmedlemmer og tillidsrepræsentanterne støttes og uddannes bedst muligt, så de er godt rustet til at tackle udfordringerne – udfordringer, som stiller krav om både at kunne stille gode kritiske spørgsmål og give gode udviklende svar.

Hvis nogen, herunder næstformanden eller formanden, skulle besidde poster i vores organisation, blot fordi de har ydet en stor indsats, sagt eller gjort det ”rigtige” de ”rigtige” steder eller har udvist loyalitet i en kortere eller længere periode, var der jo ingen grund til at afholde valg. Debat og medlemsdemokrati, hvor valg indgår, er centralt og vigtigt. Det er noget vi konstant skal værne om, udvikle og kæmpe for.

Vi ved nemlig godt, hvad der kan ske, hvis vi tager det faglige demokrati for givet. Hvad der kan ske, hvis vi glemmer diskussionerne og medlemsdemokratiet. Mangel på demokrati og medlemsdebat risikerer at føre til selvtilstrækkelighed og magtfuldkommenhed, mens sammenholdet i organisationen samtidig bliver brugt som argumentation og forklaring, når der skal lægges låg på debatter. Diskussioner risikerer at blive pakket ind og gemt væk i stedet for at blive taget i åbenhed.  

Netop derfor skal vi lærere glæde os over, at vi har to dygtige og velkvalificerede næstformandskandidater at vælge imellem. Det er udtryk for, at vi har en levende organisation. Både Dorte Lange og Morten Kvist Refskov har på hver deres måde bidraget til, og bidrager til, at DLF står stærkt. De to kandidater har, sammen med os medlemmer, et ansvar for, at dette valg kommer til at handle om andet og mere end personlige tillidsrelationer.

Jeg er meget enig med Anders Bondo Christensen, når han i sin begrundelse for at opstille som formand skriver: ”Et velfungerende samarbejdsklima er forudsætningen for, at foreningens samlede potentiale kommer i spil. Det gælder såvel internt i hovedstyrelsen som mellem hovedstyrelsen og kredsene. Strategier kan være nok så gennemtænkte, men de vil aldrig lykkes, hvis vi ikke får skabt følgeskab blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer.”

Mon ikke både Dorte Lange og Morten Kvist Refskov kan erklære sig enige i det?

Jeg synes, at Anders Bondo Christensen gennem hele sin formandsperiode har stået for en inkluderende og involverende ledelsesstil. Derfor undrer det mig også, at Anders Bondo Christensen blander spørgsmålet om valg af næstformand sammen med valg af formand. Det har Bondo selvfølgelig ret til, men det undrer mig. Det er ikke den kendte Bondo-stil. I hvert fald ikke som jeg har opfattet og oplevet Bondo-stilen.

Jeg håber, at dette næstformandsvalg kan danne afsæt for en god og nødvendig debat om fremtidens DLF. Lad medlemsdebatten rase, så kongressen kan træffe valget på et oplyst grundlag. Jeg ønsker Dorte Lange og Morten Kvist Refskov – og os alle - en god valgkamp.