"Vi må aldrig glemme, at hele reformbølgen blev sat i gang for at afbøde chokket over, at så mange elever ikke kunne læse godt nok. Det er forklaringen på rigtig mange af de reformer, som skiftende regeringer har forsøgt for at løse det. At vi ikke er kommet helt i mål er enormt tragisk".

Sådan lyder det fra Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl på spørgsmålet om, hvad hans vigtigste mærkesager vil være på skoleområdet i den kommende valgperiode. Han tilføjer:

"Der er så mange diskussioner om middelklasseproblemer - børn, der er bange for at få dårlige karakterer - men det rigtige problem er at stå som analfabet eller tæt på. Så er man ekskluderet - også i høj grad fra at kunne forbedre sin egen livssituation".

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Først og fremmest står det generelt godt til i folkeskolen på grund af de dygtige lærere. Og jeg synes, vi har fået lavet nogle forbedringer med hensyn til det praktiskfaglige, så grundskolen ikke bare er en tragt hen imod mod stx. Men jeg synes ikke, man skal male fanden på væggen, for der ender jo med at komme nogle vældig fornuftige mennesker ud af det".

"Så jeg synes, det mere handler om nogle opmærksomhedspunkter - skal man have læringsmål, eller skal eleverne opleve det store sus fra den store kunst - og der synes jeg, de engang i mellem bare skal have lov at opleve suset".

"Så er der en diskussionen om fødekæden - jeg er jo både uddannelses- og forskningsordfører - og jeg synes, vi skal tænke mere konsekvent over fødekæden fra grundskolen over ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser".

"Jeg er glad for, at vi i gymnasieaftalen fik et aftagerpanel, og jeg synes, man skulle gøre det samme med ungdomsuddannelserne, så vi ikke bare har nogle sure gymnasielærere, der beklager sig over niveauet i kronikker, men et panel, der udtalte sig mere officielt. Det tror jeg kunne give en mere frugtbar diskussion".

Blå skolepolitik: Flid, neonationalisme og lidt frihed til lærerne 

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger?

"Nej. Det er jo alle slags folk, der søger friskolerne, det er ikke specielt de velhavende, og det er ofte ikke et ideologisk valg. Det afgøres oftest af skoletilbuddet lige dér, hvor man bor".

"Bor man for eksempel på Lærkevej men ikke bryder sig om Lærkevej Skole, så vælger man en friskole. Det har helt fra Danmark blev grundlagt som demokrati været en mulighed at gå i en skole, som ikke var drevet af staten."

"Jeg tror mere, problemet for folkeskolen er, at for mange politikere ikke respekteret armslængdeprincippet i forhold til folkeskolen - det bliver mere respekteret ved efterskoler og friskoler".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Ved at gøre uddannelsen bedre. Det er måske kontroversielt at tale om bruttoløn inklusive pension, men lærerne har en ret god pension, og tager med den med, ligger lønnen på en ret god lille halv million. Det synes jeg egentlig er ret fornuftigt".

"Men jeg tror, vi har brug for bedre læreruddannelser, og jeg håber, at vi på baggrund af evalueringen nu får strammet op - det vil Lærerforeningen jo også gerne. Og så handler det om, at en skole skal have en ånd, en sjæl. Den skal tillade de karismatiske lærere at sætte deres præg".

Hvad er din holdning til, om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Det er virkelig svært at svare på. Forskellige fag, klassetrin og grader af erfaring har indflydelse på, hvor stor forberedelsesopgaven er, så jeg synes, alle parter bør have en fleksibel tilgang".

"Hvis man skal starte noget nyt op, man ikke har prøvet før, skal man bruge mere tid, end hvis man skal forklare noget til nogle små børn, som man har forklaret dem mange gange før. Så det må være noget med gynger og karusseller."

Er der penge nok til folkeskolen?

"Helt sikkert. De kommuner, der præsterer bedst for eksempel i forhold til løfteevne, er ikke dem med det dyreste skolevæsen, men nok med det mest veldrevne".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Nogle gange er inklusionsmålsætningen for ambitiøs. Selvfølgelig er der nogle, man kan hjælpe i folkeskolen, men børn skal ikke døje med voldelige eller udadreagerende klassekammerater. Så tager vi alle de børn som gidsler for en fiks ide. Der har været for meget med politikere med fikse ideer, der har taget almindelige skoleelever som gidsler".

"Før i tiden var der fagkonsulenter i ministeriet, både på gymnasie- og grundskoleområdet - lærere med mange års erfaring fra skolen, som kunne sætte foden ned, når politikerne kom for langt ud".

Tidslinje: Fire år med blå skolepolitik