Fra i år gælder de nye karakterkrav for at komme ind på gymnasiet, og igennem flere år har der været  krav for at blive optaget på erhvervsskolerne. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at kravene vil afskære 13.000 elever fra at gå direkte på gymnasiet og 6400 fra at gå direkte på erhvervsskole. Allerede sidste år mærkede eleverne de strammere krav. Uddannelsesparathedsvurderinger af eleverne i 8. klasse viste, at 32 procent af eleverne blev vurderet ikke-uddannelsesparat til den uddannelse, de ønskede. Det er 4 procentpoint mere end året før. Og det er præcis, som man kan forvente, lød det fra undervisningsminister Merete Riisager, da tallene blev offentliggjort.

"Når kravene til at tage en treårig gymnasial uddannelse stiger, er det forventet, at færre kan indfri kravene. I den sammenhæng er der rig mulighed for at rette blikket mod en erhvervsuddannelse og de muligheder, der følger med her", lød det dengang fra undervisningsminister Merete Riisager.

Markant stigning: En tredjedel erklæret ikke-uddannelsesparat 

For stort fokus på krav

Karakterkravene og uddannelsesparathedsvurderinger er netop blevet skærpet med blandt andet håbet om at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det har været politikernes ønske i flere år, men de seneste tal viser, at det går den forkerte vej.

En opgørelse fra Danmarks Statistik fra februar i år viser, at antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse er faldet med 10 procent fra 2017 til 2018. Og formand for UU-centrene i UU-Danmark Anders Ladegaard advarer om, at de skærpede krav kan føre til, at det tal bliver endnu større.

"Fokus på skolerne er på at blive vurderet uddannelsesparat og opnå bestemte karakterer. Det er mere for kravenes skyld end for perspektivet på, hvad man gerne vil. Det er mere blevet en jagt på karakterer og det at leve op til overgangskrav, end det er en søgen og læring om, hvad der kunne være en rigtig interessant vej at gå, og hvordan vejene matcher med den enkeltes drømme og styrker", siger Anders Ladegaard.  

Han fortæller, at eleverne bliver målt fire gange på 17 måneder i udskolingen. De bliver uddannelsesparathedsvurderet to gange i 8. klasse og to gange i 9. klasse. Og tager de 10. klasse bliver de uddannelsesparathedsvurderet to gange mere. Desuden er karakterkravene blevet skruet op.

Forskere: Skolens præstationskultur får børn til at gå ned

"Man må se på, hvad har alle de her vurderinger og stigende krav har det tilført det af gode ting. Jeg har svært ved at få øje på det. Snarere tværtimod. Vi har en undersøgelse, der viser, at 46 procent procent i 8. klasse føler sig pressede af uddannelsesvalget. Det er en klar indikator på, at det her ikke er den rigtige vej at gå", siger han. 

Det som udfordrer eleverne mest er karakterkravet, fortæller Anders Ladegaard.

"Der er ikke meget, der tyder på, at det massive fokus på karakterer virker. Hvis vi ikke griber det an på en anden måde, så risikerer vi, at det blive kontraproduktivt".

Se på hele eleven

Han så hellere, at man vurderede eleverne ud fra en helhedsbetragtning.

"Karakterer er indiskutable. Hvad nu hvis man har en elev, der virkelig rykker og er meget mødestabil. Men vedkommende får 0,1 under det karakterniveau, der kræves. Man bør kigge på dem over en hel periode. Se på dem som hele individer. Det var intentionen, da man indførte parathedsvurderingerne i 2014, men nu har man skruet så meget på karakterne, at eleverne oplever det som om det ikke giver mening".

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de nye adgangskrav rammer socialt skævt.  

"Særligt arbejderklassens børn og børn, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, bliver hårdt ramt af de nye karakterkrav. Risikoen ved de nye krav er, at vi afskærer en stor gruppe unge fra at få en ungdomsuddannelse i det hele taget", står der i analysen.

Anders Ladegaard er enig:

"Det har også været kritiseret i forhold til de store opgaver i gymnasiet, hvor forældre tog fri for at hjælpe eleverne, og det er det samme som sker her", siger han.

Anders Ladegaard håber, at politikerne i fremtiden vil gå væk fra at arbejde ud fra standarder og i højere grad se på, hvad potentialet er i det hele unge menneske. Og han ser også takter i den retning.

"Adgangskravene har på mange måder stjålet rampelyset, og det er nok kommet for at blive for en stund. Men lige før jul sendte regeringen et udspil ud, der hedder 'Mod på livet'. Hvis man ser på forordet, så står der, at de unge ikke skal vælge uddannelse for forældrenes, vennernes eller samfundets skyld. De skal vælge uddannelse med udgangspunkt i det som giver mening for dem selv, og de skal ikke stå alene med det. Det er nye toner. I hvert fald hvis jeg kigger henover en femårig periode, hvor der er kommet flere og flere krav ind over".

10.-klasseskoler og -lærere danner deres egen ekspertgruppe