Et målstyringsparadigme er blevet tvunget ned over folkeskolen. Det mener SF's undervisningsordfører Jacob Mark, der i den kommende valgperiode vil arbejde for at give lærerne mere pædagogisk frihed.

"Vi skal have ændret hele det pædagogiske grundlag, vi laver skole ud fra. Med målstyringsræset bevæger man sig væk fra formålet - der er det vigtige - og tættere på læringsmål, som er en dårlig måde at drive skole på", siger han til folkeskolen.dk og konkretiserer:

"Intentionerne med at gøre mange flere mål valgfri i Fælles Mål skal indfris. Jeg vil gøre nationale test, der bygger på læringsmålsstyring, frivillige. Og så skal elevplanerne skal ændres, så de ikke bygger på de tidligere bindende mål, der nu ikke længere er bindende".

Desuden mener Jacob Mark, at man fra landspolitisk side skal sørge for nogle rammer, der gør det muligt for arbejdsmarkedets parter at indgå en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

"Partierne skal utvetydigt tilkendegive, at de gerne ser en aftale indgået, og det bliver også nødvendigt at sætte en pose penge af, som parterne kan tage med ind i forhandlingsrummet", siger han.

"Og det er ikke for lærernes skyld alene. Det er naturligvis fordi, jeg mener, det i sidste ende også vil være godt for børnene".

Venstre: "Inklusion skal fungere bedre" 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og så personlig udvikling/dannelse?

"Der har siddet skolepolitikere med skolepolitiske mindreværdskomplekser, som har troet, at hver gang der sker udviklinger på arbejdsmarkedet, så skal man tilpasse folkeskolen efter det".

"Og så handler det pludselig om, at eleverne skal blive til noget bestemt, i stedet for at de skal blive til nogen".

"Bindende læringsmål er en måde at reproducere viden. En folkeskole, der er formålsstyret, og som giver eleverne færdigheder, viden og kundskaber, vil ruste eleverne til at lære nyt og gøre dem omstillingsparate nok til at gå ud på et hvilket som helst arbejdsmarked".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Det er et problem, når folk søger væk fra folkeskolen, fordi de ikke synes, den er god nok. Folkeskolen skal være god nok til alle børn og kunne rumme alle børn".

"Man skal styrke folkeskolen - og det koster resurser - og så skal man sikre lige konkurrencevilkår. Når folkeskolen tager socialt ansvar, skal fri- og privatskoler belønnes for også at gøre det. Og straffes, når de ikke gør det".

"Man skal ikke bare som privatskole konsekvensløst kunne udskrive sine elever og lade folkeskolen overtage problemet".

"Det vigtige for mig er ikke, om koblingsprocenten er på 74 eller 76. Det vigtige er, at den gives ud fra socioøkonomiske kriterier".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Det største problem er, at lærerne forlader skolen. Hvis de skal vende hjem, skal de føle, at der er tillid til dem. Den viser man ved at gøre op med målstyringsregimet og give dem faglig frihed".

"Og så skal der gives resurser til, at de kan udføre lærergerningen ordentligt - det sikrer man ved at lande en ordentlig arbejdstidsaftale".

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Det har de ikke. Vi har spurgt ministeriet til det gennemsnitlige undervisningstimetal, og det stiger og stiger og stiger. Lærerne får flere undervisningsopgaver, og det betyder helt åbenlyst, at de får mindre forberedelsestid".

Er der penge nok til folkeskolen - sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Der er ikke tilstrækkelige skolebudgetter. Jeg vil ikke love guld og grønne skove, men det er helt åbenlyst galt, at man ikke engang kompenserer kommunerne for stigende udgifter til fx ældreplejen".

"Så er kommunerne nødt til at spare, og så sparer de typisk på folkeskolen. Man er nødt til at sikre, at der følger penge med ud, og at der investeres målrettet i folkeskolen". 

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?