De nationale test er simpelthen ikke umagen værd, hvis man spørger de radikales skoleordfører Marianne Jelved. Lærerne ved godt, hvordan de skal teste, så de kan bruges resultaterne pædagogisk. De kan derimod ikke med de nationale test.

"Det går mig på, når man indretter folkeskolen mod bedre vidende", siger den erfarne uddannelsespolitiker.

"Vi skal tilbage til, at det er læreren, som ved bedst. Det er læreren, der underviser de konkrete elever, som hun tager udgangspunkt i. Det er skadeligt, når man fra centralt hold dekreterer, hvordan lærerne skal undervise. Derfor var hele ideen om læringsmål også forfejlet".

Læreren skal have ansvaret, så det er det, læreren brænder for og som han eller hun mener er vigtigt for elevernes udvikling og trivsel.

Marianne Jelved er også meget optaget af børnenes oplevelse af stress og præstationskrav, som hun mener blandt andet kan skyldes brugen af digitale medier.

"Jeg vil gerne konvertere en dansktime om året i hele skoleforløbet til digital dannelse, som så gradvist suppleres og uddybes i flere fag, så faglærere inddrager digital dannelse i deres fag".

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Det er vigtigt at have blik for, at alle fag er dannelsesfag og at man skal have en forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Det får eleverne mest ud af, hvis det er en lærer som brænder for sit fag, og så er vi tilbage til friheden til at bestemme, hvad man underviser i, og til forberedelsen. Samtidig må lærerne også tage ansvar for at skabe relationer til hver enkelt elev og være bevidst om, at hver eneste elev skal ses og anerkendes til at være med i fællesskabet".

Valg: Det mener partierne om inklusion og lærernes forberedelsestid 

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Vi skal passe rigtigt meget på. Danmark og borgerne bliver presset på frihedsrettigheder ikke kun på skoleområdet, men også fx i forhold til ytringsfrihed. De frie skoler er en grundlovssikret mindretalsret, som vi har haft siden 1855. Men det skal jo fortsat være et mindretal. Det er ikke okay, hvis det er halvdelen".

Marianne Jelved mener, at man skal spørge sig selv, hvad årsagen er til at så mange vælger friskolerne. Hun mener, at en af årsagerne er, at mange kommuner har lagt skolerne sammen.

"Mange indrømmer, at de ikke engang har sparet noget ved det, udover at kommunerne jo sparer på, at folkeskolerne bliver erstattet af friskoler. Kommunerne forsøg på at spare har bidraget til at gøre folkeskolen mindre attråværdig og dermed søger flere til friskolerne. Kommunerne må vågne op".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Vi kunne jo starte med at blive enige om at anerkende lærerne for at tage opgaven på sig. Det handler både om måden man taler om skolen og lærerne og om at gå i dialog med dem. Når man bliver udsat for det, som lærerne blev udsat for med L409, så er det ikke så mærkelig. Og der må jeg altså lige sige, at der var meget få af dem, der stemte for den lov, der vidste, hvad der stod i den, fordi vi fik den så sent".

Hvad er din holdning til, om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Lærerne blev behandlet utroligt dårligt, og jeg synes, at det er en ulykkelig skandale, at lærerne er de eneste offentligt ansatte, som ikke har en arbejdstidsaftale. Det kan man ikke tillade sig i et demokrati. Jeg har opfordret alle kommuner til at indgå forståelsespapir eller aftale med lærerne, og jeg synes, det er fantastisk, at mange har gjort det. Jeg ved godt, at de ikke er lige gode alle sammen, men det er trods alt et forsøg. Men jeg kunne også godt have den drøm, at KL kunne besinde sig og tage et ledelsesansvar som arbejdsgiver og eller overlade det helt til de enkelte kommuner".

Marianne Jelved mener, at det er meget vigtigt for skolen og for børnene, at lærerne har ordentlig forberedelsestid. Men hun mener også, at det er vigtigt, at skolelederne differentierer belastningerne på lærerne.

"Alle børn skal opleve, at de bliver set hver dag, så barnet oplever, at det har en betydning i det fællesskab som en klasse er. 25.000 børn i Danmark har ikke en eneste ven. De børn lærer faktisk ingenting. Det kræver ikke større forberedelse, det er en måde at arbejde på. Og noget ligger også i, at skolelederne fx fordeler børnene, så klasser, hvor der er børn, der er særligt udfordret er mindre. Man kan ikke være lærer uden at have tid til at forberede. Derfor håber vi også alle sammen, at der kommer noget ud af kommissionen". 

Er der penge nok til folkeskolen - sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Jeg vi gerne bidrage til flere frihedsrettigheder, hvis det ikke underminerer, at man også har tilpas mange timer. Jeg har været med så længe, så jeg kan huske, hvordan kommunerne sparede så meget på timetallene, at lærerforeningen til sidst mente, at det svarede til et helt års undervisning. Der skulle vi bidrage til flere timer til folkeskolen. Så er det barokt at jeg nu bliver skældt ud for, at der er for mange timer i folkeskolen".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Folkeskolen er ikke lykkedes som folkeskole, hvis det ikke lykkes at skabe inklusion. Der er ingen der forventer at alle skal være der, og vi har afskaffede 96 procent-målsætningen. I stedet står der noget i retning af at alle børn har ret til faglig og social udvikling i fællesskab. Den formulering har jeg taget med mig fra skoleledernes formand og formuleret ind i loven, da vi ændrede fra 96 procent-målsætningen".