»Traditionelt set har mange forældre valgt friskoler. Det har altid været et vilkår for os. Det har intet med skolereformen at gøre. Men det er en udfordring, vi prøver at løse«, siger skolechef Charlotte Grummesgaard.

Selv om der også, siden folkeskolereformen blev indført i 2014, har været en stigning i andelen af elever i Kalundborg, der går i en fri- eller privatskole, skyldes de færre elever i folkeskolen ifølge Charlotte Grummesgaard, at der er faldende børnetal i området.

Derfor har kommunen valgt at bruge 170.000 kroner på 16 videoer, der på to minutter forklarer om, hvordan hver af kommunens skoler sætter fællesskab højt, hvor moderne faciliteterne er, og hvor glade eleverne bliver af at gå på skolen. Ifølge Charlotte Grummesgaard er det en del af kommunens bosætningsstrategi, hvor man forsøger at tiltrække nye beboere til kommunen.

»Når folk flytter til Kalundborg, skal folkeskolen være det naturlige førstevalg. Derfor har vi talt meget om, hvad vi kan gøre for at være mere synlige og få fat i de forældre, der ikke nødvendigvis læser alle værdidokumenterne på hjemmesiden. De kigger jo efter, om eleverne ser glade ud på vores skoler«, siger Charlotte Grummesgaard.

Hun fortæller, at det er et lokalt reklamebureau i byen, der har stået for videoerne.

»Filmene er optaget ude på skolerne, og skolerne har sat deres eget præg på indholdet. Det er ikke kommunen, der har bestemt indholdet. Derfor er det også 16 forskellige videoer. Vi håber selvfølgelig, at forældre, der ikke vil bruge tid på at læse værdidokumenterne, vil se filmene. Det er selvfølgelig et led i at prøve at få flere elever, men også at vise frem, hvad det er, vi er stolte af med vores skoler«, siger hun.

Begrænset effekt

Hos Kalundborg Lærerkreds fortæller formand Karen Sørensen, at lærernes fagforening slet ikke er blevet spurgt til råds om den nye brandingstrategi, kommunen har lanceret for sine folkeskoler.

»Jeg vidste ikke, at kommunen har brugt så mange penge på det. Det er overhovedet ikke noget, vi har været involveret i«, fortæller Karen Sørensen.

Hun mener da heller ikke, at videoer på internettet for alvor er det, der får forældrene til at vælge folkeskolen til.

»Jeg tror, det vil have større effekt at tale med de forældre, der forlader folkeskolen, om, hvad deres begrundelse er. Det er jo noget af det, vi kan gøre noget ved. Det vigtigste må være at tale med forældrene om, hvad folkeskolen skal kunne«, siger hun.

Selv om kommunen altså har givet et lokalt reklamebureau 170.000 kroner for de 16 videoer og flere hundrede stillbilleder, der skal bruges til foldere, plakater og hjemmesider, regner skolechefen ikke med, at det får den store effekt.