Duften af linoleum, madpakker og våde vanter er noget af det første, som rammer formand for 3F Per Christensen, da han træder ind på Blågård Skole på Nørrebro i København.

»Folkeskoler dufter ens. Det er en tryg duft. Jeg havde selv en forrygende dejlig folkeskoletid«, siger han og lader minderne vandre tilbage til sin skolegang på Vejgaard Østre Skole i Aalborg.

Hans far arbejdede på værftet, og hans mor var dagplejemor. Han blev formand for den lokale afdeling af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom som 15-årig. Blev udlært tømrer og blev havnearbejder og tillidsmand i cementvirksomheden Aalborg Portland. I dag har han netop forladt en stor sølvgrå bil med chauffør foran skolen, men han bærer arbejderbaggrunden og troen på, at skolen gør forskel, i sig.

Anders Bondo om ny hovedorganisation: "Et stort fællesskab"

Det er fagbladet Folkeskolen, som har inviteret 3F-formanden på skolebesøg. Han er formand for Danmarks største fagforening og står i spidsen for 273.000 medlemmer. I en brændende tale på lærernes kongres i september gjorde han det klart, at han mener, at fagbevægelsen skal stå sammen om at kæmpe for folkeskolen. Tillidsmand og lærer på Blågård Skole Johan Elkjær har samlet et par lærere, og de har forberedt spørgsmål til 3F-formanden. Fra 1. januar er hovedorganisatio-nerne FTF og LO lagt sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Målet er at finde ud af, hvordan den nye organisation kan styrke både stilladsarbejdere og lærere.

»Jeg har tordnet imod privatskoler og også fået mange tæsk for det af mine egne medlemmer, fordi der er nogle af dem, der opfatter folkeskolen som en institution, der svigter«, forklarer Per Christensen og tilføjer: »Jeg nærer en dyb kærlighed til folkeskolen, fordi den skal være den smeltedigel, der sørger for, at børn af anden herkomst end dansk møder danske børn. Og resursestærke børn møder resursesvage forældres børn. Børn, der møder lærere, der er i stand til at forberede mine medlemmers børn til det liv, som er uden for folkeskolen«.

De tre lærere nikker i takt, da de hører Per Christensens ord.

»Det indspark er enormt vigtigt for os. Ikke bare fordi I er landets største fagforening, men også fordi I har medlemmer, som skolen åbenlyst ikke leverer til«, siger Johan Elkjær.

Klar politisk stemme

Hvis fagbevægelsen skal kunne kæmpe for folkeskolen og imod den stigende ulighed, skal Fagbevægelsens Hovedorganisation med sine 1,4 millioner medlemmer turde tage en meget mere aktiv rolle i den politiske debat, slår Per Christensen hurtigt fast i det lille mødelokale på skolen.

»Det er helt afgørende, at den nye hovedorganisation ikke bliver leverpostej. Så vil vi i 3F ikke have noget med det at gøre. Man kan diskutere, hvor man skal være politisk, men jeg vil insistere på, at den nye hovedorganisation blander sig i folkeskolen«, siger han.

3F var tøvende over for en fusion af FTF og LO. Og først i sidste øjeblik kunne Per Christensen fortælle, at han kunne stemme ja til fusionen. Uden 3F's stemmer var fusionen ikke blevet en realitet. Ja'et kom, efter at 3F blev lovet, at den nye organisation vil udføre politisk lobbyarbejde i kommunerne, og at den blandt andet vil støtte Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk.

»Der er en folkeskolereform, men det er jo kommunalbestyrelsen, der langt hen ad vejen beslutter resurser og placering af folkeskolens bygninger med mere. Hvis ikke vi skulle påvirke de politikere, der har muligheden for at bruge resurserne rigtigt, hvem fanden skulle så gøre det?« siger han og fortæller, at 3F aktivt støtter de 135 3F-medlemmer, som er medlem af en kommunalbestyrelse.

I FTF, som var lærernes hovedorganisation indtil 1. januar, var der ikke tradition for så direkte politisk påvirkning, men lærerne Johan Elkjær, Pil Zeeberg og Lisbeth Bøttcher lytter til Per Christensens argumenter. Og de er ikke afvisende over for, at DLF kunne tage ideen til sig.

»Jeg kan godt forestille mig det, men jeg ved ikke, om det lige står og banker på«, siger Johan Elkjær. Og hans kollega Pil Zeeberg er på linje: »Jeg tænker, at ideen er rigtig fin. For man skal være der, hvor det sker. Så kan man rykke«, siger hun.

»Det er en meget bedre ide end den klassiske partistøtte, som vel nærmest ville være utænkelig i DLF«, supplerer Johan Elkjær.

Velfærdsstatens vigtigste søjle

Pil Zeeberg vil gerne kende 3F's holdning til, at lærerne i dag tester eleverne meget:

»Vi bedømmer det faglige, frem for om eleverne er gode til at samarbejde eller gode til at møde. Man vil måske hellere ansætte en, der er mødestabil og kan samarbejde, frem for en, der kan få 12 i dansk«, funderer hun.

Per Christensen er enig: »Man er gået fuldstændig bort fra uddannelse til livet. Det er et meget bredere fokus end at kunne læse og bestå en eksamen«.

Johan Elkjær tænker ikke så meget over, hvad specialarbejdere og lærere kan gøre for hinanden. Han er mere optaget af, hvad de kan gøre sammen. Han henviser til, da kabinepersonalet i SAS havde en konflikt.

»Det handler om at have kvalitet for øje, så er det også nemmere at have fællesskabet for øje. Om man er presset oppe i luften eller på en folkeskole, er det samme. Hvis vi fokuserer på kvalitet, så tror jeg, at vi vil kunne finde sammen«, siger han.

Per Christensen mener også, at det er vigtigt at have en fællesnævner at bygge videre på, men det handler ikke kun om kvalitet - det handler også om motivation.

»Min drøm er, at når mine medlemmer er færdige med 9. klasse, så er de begejstrede og tænker, at de vil have mere uddannelse. Hvis ikke folkeskolen som velfærdsstatens allervigtigste søjle fungerer, så smuldrer alt andet. Det er afgørende«, siger 3F-formanden.

Lærerne har også et spørgsmål med fra skolens arbejdsmiljørepræsentant Nina Scheutz Steensen:

»Vi har fået ti påbud på den her skole, siden reformen blev indført i 2013. Påbud for det, de kalder for følelsesmæssigt høje krav i arbejdet. Det vil sige, når vi møder 'kunderne' i en uheldig situation, for eksempel forældre, men også nogle gange børn, hvor lærere føler, de kommer ud på grænsen af deres faglighed. Det hører vi også fra andre offentlige grupper med borgerkontakt. Vi mener, at det er et stort problem. Hvad tænker du?«

Per Christensen giver et klart svar: »Det er fedt, at forældre laver noget omkring eleverne, men det går ikke, at man kun har fokus på sin egen guldklump. Jeg tror, det er sådan i den finske skole, at de ikke accepterer, at forældre intervenerer i forhold til undervisningen. Jeg kunne godt være fristet til, at vi overlader ansvaret til jer. Jeg er tryg ved, at I kan jeres faglighed«.

Per Christensen er ikke i tvivl om, at buschauffører og folkeskolelærere sammen kan påvirke dansk politik:

»Er der nogen, der kan flytte en dagsorden, så er det Danmarks Lærerforening og 3F. Fordi vi er store. Vi har mange medlemmer, og vi har nogle økonomiske resurser. Så hvis vi virkelig vil lave kampagner eller påvirkningsarbejde, så har vi nogle fælles resurser, som ingen andre har«, siger han.