Står det til flertallet på Christiansborg, skal fremtidens udskolingselever til prøve i et praktisk/musisk fag. Men allerede nu kan eleverne tage fagene som valgfag og vælge at gå til prøve. 454 elever var til afgangsprøve i madkundskab i år - 18 af dem på Rødding Skole i Sønderjylland.

»Jooo«, svarer de ni elever, der nu er i gang med deres frivillige afgangsprøve i madkundskab. De næste to timer skal de fire hold sørge for at forberede mad fra henholdsvis Kina, Japan og Mexico - og så er der tre drenge, der skal dække op til sønderjysk kaffebord. De har holdt generalprøve aftenen i forvejen og er bekymrede for, om der nu er skåle nok i skolens køkken.

»Det kan være, I skal tænke lidt i at vaske op undervejs«, smiler Ulla Thorne Andreasen, mens en af pigerne med den kinesiske mad griber om sin medbragte kødhammer og går løs på skiver af svinemørbrad.

Rider på en bølge

Rødding Skole gør meget ud af sin undervisning i madkundskab, både det obligatoriske i 6. og 7. klasse og det valgfag, som 9.-klasseeleverne kan få glæde af, fortæller Ulla Thorne Andreasen. Og det virker. I hvert fald hvis man kan bruge valgfagets popularitet som målestok.

»I år har jeg 22 elever i faget, og de 18 af dem har valgt at tage afgangsprøven med«, fortæller hun. »Faktisk var der over 40, der gerne ville faget, så vi var desværre nødt til at skuffe en hel del«. Selv mener hun, at fagets popularitet til dels hænger sammen med det fokus, der er på mad og sundhed i for eksempel tv-programmer som »Masterchef« og »Den store Bagedyst«.

Fagets popularitet har uventet positive konsekvenser for eleverne, mener hun.

»Der er nogle andre elever, som kan tage føringen og shine her«, fortæller hun. »Elever, som er bogligt usikre, men som er kreative og gode til at have overblik og til at samarbejde, de kan opleve succes her i køkkenet«. Blandt andet af den grund er hun så glad for at kunne tilbyde de store elever madkundskab.

Hektisk slutspurt

Klokken nærmer sig 14, og pulsen stiger ved flere af komfurerne. Holdet med den mexicanske menu er bagud, de mangler at lave fyldte peberfrugter med kold sovs, og de har netop opdaget, at de har glemt at skrive en af ingredienserne på indkøbslisten. Så de må klare sig uden. Drengene med det sønderjyske kagebord må lave lidt færre hindbærsnitter end planlagt, da en af bundene ender på gulvet i løbet af slutspurten.

»Det der skete bare ikke«, udbryder den uheldige bagersvend, mens han trasker med den knækkede bund hen til skraldespanden.

»Husk, at hvis I begår en fejl, så siger I det bare til samtalen bagefter og fortæller, hvad I skulle have gjort i stedet. Det er næsten lige så godt«, beroliger Ulla Thorne Andreasen.

Ved Kina-bordet høster Malene Beck og Camilla Lindahl ros fra både elever, lærer og censor for deres exceptionelt fine opdækning med både flag og kinesisk porcelæn indkøbt til lejligheden.

»Vi har købt det brugt. Det kostede kun 14 kroner«, fortæller de.

Næsten afslappende afgangsprøve

»Det er en rigtig god eksamensform, vi har her til madkundskab«, fortæller Benita Schmidt, som er madkundskabslærer på Brøndbyvester Skole, kasserer i Foreningen for Madkundskab og i dag er censor i Rødding.

»Når vi har så forholdsvis lang tid til selve eksaminationen, når eleverne at slappe mere af. Alt afhænger ikke af et kvarters præstation, og hvis de som her går op i grupper, slipper eleven for den lidt intimiderende oplevelse, det kan være at sidde alene over for lærer og censor. Selve tiden i køkkenet minder om den undervisning, de har fået, så det er også forholdsvis afslappende for eleverne«, siger hun og fortæller, at hun godt kunne forestille sig, at elementer fra denne prøveform kunne bruges i for eksempel engelsk.

»Men så kræver det at lærer og censor får meget mere tid til at afvikle prøven«.

Afgangsprøve med spisepinde

Så er det ved at være alvor. Malene Beck og Camilla Lindahl bærer deres kinesiske menu op på første sal, hvor der skal spises og tales teori. Det kinesiske porcelæn arrangeres på bordet mellem elever, lærer og censor, der alle fatter spisepindene og går i gang med det sur-søde svinekød.

»Åh, jeg er ikke så god til at spise med pinde«, griner Ulla Thorne Andreasen, men hun får da løftet et stykke kød op til læberne. »Mmm, det smager jo fantastisk!« udbryder hun, og mens maden glider ned, får eleverne stille og roligt tungerne på gled. Snakken går om det kinesiske køkkens særlige kendetegn, om hygiejne i forbindelse med svinekød, om krydderier og om lykkekagernes oprindelse.

I lykkekagerne har eleverne traditionen tro gemt et lille ordsprog. »'År lærer mere end mange bøger'. Hvad tror I, det betyder?« spørger Ulla Thorne Andreasen. »At man skal leve livet og ikke bare sidde med næsen i en bog«, svarer Camilla Lindahl.

Så forlader eleverne lokalet, mens der voteres. Lærer og censor bliver hurtigt enige om, at vi er i den høje ende af skalaen, men synes også, at eleverne var lidt usikre i den teoretiske del. Så vi lander på et stort 10-tal, og to tilfredse elever bærer resten af maden ned til holdkammeraterne, der sidder i køkkenet og venter på, at det bliver deres tur til at spise og snakke …