Det er fint, at der udgives praksisnære håndbøger med det formål at gøre det overkommeligt for travle undervisere at komme fra teori til praksis. Det svære i håndbogsgenren er at konstruere de gode eksempler, der viser vejen frem til den praksis, der efterstræbes, og at skrive, så det komprimerede stof bliver læseligt.

Det er derfor overraskende at læse en sætning som denne allerede i bogens indledning: "Fokus i læringsprocessen ligger på progression frem for præstation. Man kan sige, at præstationen og opgaveløsningen i sig selv ikke er lig med læringsudbyttet, men at præstationen er én ud af mange mulige indikationer på, hvad eleven har lært. Præstationen bliver dermed også et signal om, hvor eleven befinder sig i sin progression''. Dette er et meget kompliceret udsagn. Når det så følges op med ord som "ikek" og "skal if aget" og "skrivew", så er det op ad bakke for læseren. Det er ærgerligt, at man som læser skal irritere sig fra bogens start.

Desuagtet er det dog en velstruktureret bog med en klar systematisk gennemgang af, hvad rubrics er, og hvordan man kan arbejde med dem som lærer. Bogen indledes med en oversigt over didaktiske modeller, som forfatteren mener, at lærere kan anvende, når de arbejder med at konstruere de rubrics, der skal gælde for deres undervisning. SMTTE-modellen, Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, Undervisningsministeriets model for læreres arbejde med læringsmål - som nu ikke længere kan findes på ministeriets hjemmeside. Udviklingen omkring skolen går hurtigt. Vi er måske allerede på vej mod nye forestillinger om god undervisning?

På trods af bogens gode og velstrukturerede gennemgang af de forskellige typer af rubrics, lærere kan arbejde med - holistiske, analytiske, generelle, opgavespecifikke rubrics - er der noget paradoksalt ved rubrics. De bliver konstrueret for at skabe klarhed og for at effektivisere elevens læring udtrykt gennem læringstaksonomier; alligevel udtrykkes klarheden gennem begreber, der i højeste grad kræver fortolkning. Det gælder de fagbegreber, der bruges i den enkelte rubric, for eksempel "eleven deltager engageret". Hvad betyder "engageret" for læreren, der skrev det? For eleven, der læser det?

Sproget driller. Det, der må være afgørende her, er, hvordan den fælles forståelse mellem lærer og elev skabes. Det ligger i selve undervisningshandlingen - samværet mellem lærer og elev - og det beskrives ikke i bogen. Hvordan kommer eleverne til at forstå lærerens rubrics? Det spændende ved læringsmål er jo ikke blot, at læreren sætter dem. Eleverne skal jo både forstå målene og gøre dem til deres egne læringsmål, som de alvorligt og motiveret vil forfølge.

"Rubrics i skolen" er en god lille bog, der var blevet bedre, hvis den også havde givet beskrivelser af lærere og elevers praktiske arbejde i undervisningssituationen – tirsdag morgen i første time: Hvad siger læreren om dagens mål? Hvad er det, den engagerede elev spørger om? Hvordan får læreren egentlig fat i den elev, der "ytrer sig og lytter meget sjældent"?