Der findes næppe en lærerstuderende eller en lærer i skolen, som ikke har hørt om Piaget og Vygotsky. Mange vil være i stand til at nævne centrale begreber fra dem begge og også være villige til at forbinde begreberne til "noget om" praksis, og om hvordan elever lærer. Adaptation, assimilation og akkommodation? Efterligning og mestring? Zonen for nærmeste udvikling.

Det at alle kender til bestemte teorier, kan også betyde, at teorierne og deres grundlæggende indsigter slides ned – vi tror, at vi ved, og at vi kan, men vi kan ikke. Det er derfor godt, når der udkommer en bog, der grundigt forklarer, udlægger og sammenligner de grundlæggende tanker, der ligger bag de "kendte" begreber. En bog, der åbner grundbegreberne op og skaber ny baggrund for vores forståelse.

"Al den snak om læring" er en sådan bog. Og der er ingen tvivl om, at det er en bog, der bør læses på professionsuddannelserne og på PD-uddannelserne. Det er vigtigt at møde klassikerne. Steen Beck har tidligere udgivet en meget omfangsrig bog om samme emne, nemlig "Veje til viden". Den var for omfangsrig til professionsuddannelserne.

"Al den snak om læring" er med sine 238 sider passende. I første del graver Steen Beck igen dybt i arven fra Piaget og Vygotsky. Hvad var det egentlig, de mente? Hvor var de forskellige, og hvor var de knap så forskellige? Det er akademisk arkæologi i topklasse. Anden del handler om aktuelle positioner – om dem, der har taget arven op. Her møder læseren Knud Illeris, som arbejder videre med Piagets tanker. Læseren møder også svenskeren Roger Säljö, der er inspireret af Vygotsky. Her uddyber Steen Beck sin forståelse af den grundlæggende forskel mellem Piaget og Vygotsky, nu med baggrund i aktuelle fortolkninger: "Illeris er lidt for subjektivistisk, og Säljö er lidt for objektivistisk, og de går begge glip af det dynamiske samspil mellem den aktivitet, der udgår fra eleven, og den aktivitet, der udgår fra læreren". Det er spændende læsning.

Bogens bedste kapitel er dog der, hvor Steen Beck præsenterer og diskuterer John Hattie og Gerd Biesta - sætter de to forskere op mod hinanden og forbinder dem med den tradition, de er rundet af. Det er en fantastisk diskussion, der her føres. Hattie forbinder sig i sine bøger med Piaget, men det "er værd at forholde sig kritisk til, hvor meget Hattie egentlig har forstået af Piagets tænkning", skriver Steen Beck og argumenterer grundigt og kritisk. Om Biesta skriver Steen Beck, at han ser ud til at kunne "klare sig uden at undersøge virkelighedens undervisning, hvilket gør hans position en smule tvivlsom". Det er rigtigt, men det er måske også uddannelsesfilosoffens vilkår?

I bogens tredje og afsluttende del om læring knyttes alle bogens kritiske analyser sammen til et positivt og konstruktivt personligt bud på, hvordan viden om læring og didaktik kan være med til at berige og forbedre den konkrete undervisning. Her vender Steen Beck tilbage til sin "gamle" model med fire læringsrum: formidlingsrummet, opgaverummet, klassedialogen og projektarbejdet. Alle fire bliver beskrevet, så de kan sætte tanker i gang hos de læsere, der selv skal undervise efter endt læsning, og det er jo fint. "Al den snak om læring" er en bog, der fortjener rigtig megen snak, for eksempel på læreruddannelsen.