"På min skole, som på mange andre skoler er natur/teknologi ikke et højt prioriteret fag. Der er skiftende lærere, og der er ingen beskrivelse af overgange fra indskoling, mellemtrin og udskolingen og samarbejde omkring naturfagene er uens. Samtidig vil der med de mange forskellige baggrunde for at undervise i de naturfagene være forskellige holdninger, værdier og meninger om, hvad det vigtigste er, eleverne skal lære", siger Bente Mathiesen i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via University College i Aarhus. Der er brug for et fælles afsæt for et samarbejde om naturfagene, mener hun.

"Hvordan kan jeg som naturfagsvejleder stilladsere en naturfagskultur med afsæt i IBSE på min skole", spørger Bente Mathiesen i projektets problemformulering. IBSE står for Inquery Based Science Education, og der arbejdes med en den såkaldte 5-E-model med fem nøgleord, der begynder med e: engage, explore, explain, elaborate, og evaluate (projektets bilag 1).

Skolens naturfagskultur

Erfaringer fra en udviklingsprojekter og viden fra forskning peger på, at skolekulturen er central for enhver form for skoleudvikling. Skoler har forskellige kulturer, og der er mange forskellige subkulturer. En af dem er naturfagskulturen, skriver hun. Bente Mathiesen arbejder på en stor byskole med 800 elever. Der er lange gange med klasser, natur/teknologilokalet ligger i kælderen og biologi- og fysik-kemi-lokalet ligger på 1. sal. Der er ti lærere, der underviser i natur/teknologi. "Skolens indretning understøtter ikke lærernes mulighed for at være sammen i undervisningen. Der findes ikke offentligt tilgængeligt beskrevne visioner og værdier i forhold til naturfagene på skolen. Så det umiddelbare indtryk, vil være at naturfagene ikke er synlig i skolen", siger hun og spørger, hvad det betyder for de grundlæggende antagelser.

Bente Mathiesen har tidligere undersøgt kulturen på skole ved hjælp af spørgeskema med kvalitative spørgsmål.

"Jeg har valgt at gennemføre samme undersøgelse igen for at kortlægge naturfagskulturen. Respondenterne er natur/teknologilærerne. Analyse af svarene vil understøtte mine muligheder for at få indsigt i naturfagskulturen, som den er på nuværende tidspunkt, og om der er sket ændringer. Samtidig vil undersøgelsen eksplicitere, hvilke problematikker, der er interessante i forhold til naturfagskulturen på min skole, og som, jeg i en tidligere opgave har beskrevet, kan understøtte progressionen i naturfagsundervisningen", siger hun.

Otte undersøgelsesspørgsmål

Overskrifterne for Bente Mathiesens otte projektspørgsmål var:

- Hvad er status i forhold til naturfagskulturen på min skole?

- Hvor skal jeg sætte ind som naturfagsvejleder?

- Hvordan kan et vejledningsforløb med afsæt i IBSE se ud?

- Med afsæt i et kvalitativt interview med en vejledt lærer, vil jeg beskrive lærerens udvikling ved at deltage i et vejledningsforløb og diskutere, hvordan vejledningsforløbet med udgangspunkt i IBSE påvirkede forløbet den vejledte lærers professionelle læring og hvordan IBSE påvirkede min egen professionelle læring.

- Analyse og fortolkning af, hvordan erfaringerne fra vejledning med IBSE understøtter udviklingen af professionelle læringsfælleskaber og hvordan disse erfaringer kunne stilladsere min skoles naturfaglige kultur.

- Hvad er fremmende og hæmmende faktorer for, at jeg kan agere som vejleder?

- Analyse og fortolkning af hvilke muligheder jeg som naturfagsvejleder har for at stilladsere den naturfaglige kultur med afsæt i IBSE og IBSE i fagteamet.

- Hvordan kan jeg som naturfagsvejleder stilladsere den naturfaglige kultur, med afsæt i IBSE?

 Seks mulige svar

"Min undersøgelse viser, at der er nogle konkrete tiltag, som vil kunne ændre og udvikle naturfagskulturen på min skole", siger Bente Mathiesen.

- Lærere, der både kan og har lyst til at udvikle naturfagene på skolen, skal understøttes, så de kan være med til vise vejen for, hvordan natur/teknologiundervisningen kan se ud.

- Der er samarbejdsmuligheder mellem natur/teknologilærere - og på sigt også mellem natur/teknologi og naturfagene i udskolingen,

- Udvikling af progression og curriculumkendskab, så det bliver overskuelig at være ny i faget eller understøtte manglende erfaring,

- Der skal igangsættes udviklingsprojekter, så lærerne kan se, at de kan ændre og forbedre deres praksis og opleve at øge deres kompetencer og udvikle fælles holdninger og værdier i forhold til naturfagene.

- De formelle strukturer for fagfaglig udvikling skal formaliseres,

- Tiltag, der understøtter oplevelsen af at faget, skal prioriteres både i forhold til synlighed på skolen og i de fysiske, organisatoriske og strukturelle forhold.

5E-modellen gav udvikling og ny viden

Om vejledningen af en lærer, skriver Bente Mathiesen blandt andet: "Arbejdet med 5E-modellen understøttede lærerens udvikling af sin egen professionelle læring. 5E-modellen stilladserede, at han under hele forløbet skulle forholde sig til elevernes læring, men også om han gennem vejledning og de erfaringer han fik undervejs i forløbet, kontrollerede, om den viden, han havde, var tilstrækkelig, og om han måske skulle forandre og justere sin undervisning".

Da læreren så, hvordan eleverne tegnede hypoteserne, fik han en viden, som satte spørgsmålstegn ved de antagelser, han havde i forvejen, og som han måske havde taget for givet. "5E-modellen stilladserede læreren i forhold til, hvad han skulle vælge at kigge efter og på den måde få hjælp til at klare forandringer".  

Gennem arbejdet med 5E-modellen blev der sat fokus på at skabe ny viden -både for eleverne og for ham selv som lærer, opsummerer Bente Mathiesen. "I vejledningen blev 5E, den sag, jeg som vejleder og den vejledte lærer var fælles om", siger hun. Modellen hjalp læreren til at kunne tale om arbejdet til vejledningen. Han fik nemlig et sprog, han kunne bruge, når de skulle tale om erfaringerne fra undervisningen, fortæller Bente Mathiesen. "5E-modellen stilladserede mulighederne for at læreren kunne udvikle sine egne kompetencer. Ved at erkende den nye viden, han har fået gennem sin egen praksis, har han mulighed for at overføre, det han har lært til det næste forløb", siger hun.

Den vejledte lærer fik også en ny viden om, hvad det vil sige at blive vejledt, skriver Bente Mathiesen: "Hermed fik han en ny erkendelse af, hvordan han som natur/teknologilærer kan få mulighed for at udvikle sine kompetencer. Gennem oplevelsen med at blive vejledt kan han videregive en fortælling, som kan ændre de grundlæggende antagelser om, at der er muligheder for udvikling, når man underviser i natur/teknologi".

Ledelsen skal aktivt med i udviklingen

"Hvordan kan jeg med afsæt i IBSE stilladsere den naturfaglige kultur", spørger Bente Mathiesen i overskriften for projektets konklusion. Når hun som vejleder skal ændre skole naturfagskultur, skal hun først og fremmest arbejde på, at det professionelle arbejde koordineres. Og når hendes arbejde som vejleder er legitimeret, bliver det muligt at udvikle et professionelt læringsfælleskab med afsæt i IBSE, mener hun.

"Jeg må derfor tage udgangspunkt i skoleledelsens positive forhold til udvikling omkring naturfagene og gøre det synligt, hvad den kan få ud af, at jeg kan tilrettelægge forløb med afsæt i IBSE", siger hun. Ledelsen må forstå, at lærerne på sigt skal arbejde i fælles fagteam fra 1.-9. klasse, og her kan IBSE være en metoden til at skabe samarbejde og fagfaglig udvikling. De strukturelle og organisatoriske rammer skal muliggøre det samarbejde, der skal opbygges".

Det er positivt at ledelsen gerne vil udvikle det naturfaglige område, understreger Bente Mathiesen. Men det kan være et problem, at ledelsen kan være under pres for eksempel fra kommunale udviklingsprojekter, mener hun. På kommuneniveau er der ingen strategi for naturfagene og ingen naturfagskonsulenter, så skolerne og lærerne er overladt til selv at udvikle fagene.

"Ledelsen bliver derfor ikke målt på denne parameter, og det kan betyde manglende visioner på det naturfaglige område. Det er et vilkår, når jeg som vejleder, skal påvirke ledelsen til at se muligheder i forhold til at udvikle den naturfaglige kultur", siger Bente Mathiesen. Heldigvis er der allerede sat nogle projekter i gang på skolen, som kan gøre natur/teknologi mere synlig, fortsætter hun. Det støtter dog ikke automatisk en ændring i skolens naturfaglige kultur, men det kan være afsæt for, at ledelsen kan se potentialet i naturfagene, mener hun.

"Med afsæt i mine erfaringer fra vejledningsforløbet, skal der gives mulighed for, at hele faggruppen kan få erfaring med IBSE. Jeg må gå foran og tilrettelægge et vejledningsforløb i naturfagsteamet. Jeg må der have fokus på udvikling af lærernes professionelle læring, hvor lærernes kompetencer udvikles i en interaktiv proces. Jeg skal gennem aktionslæring stilladsere, at lærernes afprøver IBSE i egen praksis. Gennem refleksive dialoger skal jeg stilladsere udvikling af både den affektive, kognitive og metakognitive udvikling, så naturfagslærerne få flere fælles holdninger og værdier i forhold til at undervise i naturfagene", slutter hun.

Se hele PD-afhandlingen: